Forskning på behandlingens præmisser

Kan man overhovedet forske i alternativ behandling? Jo, det kan godt lade sig gøre, siger to forskere.

Alternativ behandling er i disse år udsat for en grov og useriøs kritik, og medierne giver mest plads til dem, der mistænkeliggør og advarer befolkningen mod ”det farlige alternative”.

Er der så ikke brug for mere forskning? Nej, mener nogle af de alternative behandlere, man hverken kan eller bør forske i det, de laver.

Men hvad siger forskerne selv?  De siger at man godt kan – og ikke mindst ”Giv os dog penge til at forske for!”  

Jeg har talt med to forskere, der har erfaring på området:

  • Lasse Skovgaard, som er ph.d. i sundhedsvidenskab, forskningschef i Scleroseforeningen.
  • Hanne Bess Boelsbjerg, som er forsker ved Institut for Klinisk Medicin, Århus Universitet, har forsket i healing og har arbejdet med både kvalitative og kvantitative data.

Læs hele artiklen her (pdf): Forskning på behandlingens præmisser

 

 

 

 

 

 

Forskning i det tåbelige…

Forskning i det tåbelige…

Et nyt forskningsprojekt ved Københavns universitet fik i december og senere en ordentlig tur i medie-karrusellen. Ikke alene handler det om alternativ behandling, men det handler mere præcist om hvorvidt homøopati kan forebygge urinvejsinfektioner.

Hvis man vil forebygge forhøjet blodtryk hos danske læger, bør man konsekvent undgå, at de hører ordet homøopati. Af en eller anden grund har ordet en negativ effekt på de fleste læger, og symptomerne er kraftige verbale reaktioner i form af ukvemsord og fordømmelser.

Ganske vist blev homøopatien opfundet for 200 år siden af en tysk læge, men hvis en underviser på medicinstudiet i dag vil understrege, at noget er helt vanvittigt, siger lægen til de studerende: ”Det er det rene homøopati!”

Reaktionerne i medierne kan dog hverken skabe forhøjet blodtryk eller større indsigt i problemerne med at forske i homøopati. Journalisterne ved nemlig præcis hvem de skal ringe til, når de vil finde kilder, der er kendt for at være imod alt alternativt.

Ikke overraskende har man spurgt Stinus Lindgreen, de radikales sundhedsordfører, som i øvrigt har en fortid i medicinalindustrien.
– Af alle alternative behandlinger er det her den mest tåbelige at forske mere i, siger Stinus Lindgreen til DR, dog uden at begrunde udtalelsen videnskabeligt.

En journalist har også haft fat i Jan Lindebjerg, en læge, der i årevis nærmest har kørt et korstog mod alternativ behandling. Han er altid god for en lægefaglig kommentar: ”Homøopati er for medicin, hvad luftguitar er for musik”. Lindebjerg er ikke kedelig, prøv at google ham sammen med “alternativ behandling”.

Breaking news – afsløring

Medierne har gravet dybt i emnet og kan derfor afsløre, at de fleste af pengene til forsøget kommer fra Allergica, som producerer homøopatisk medicin. En medicinalvirksomhed, der finansierer forskningen? Det er vist aldrig set før…

Forsøget ledes af professor Lars Bjerrum på Afdeling for Almen Medicin ved KU. Han tager kritikken roligt og til DR siger han bl.a:
– Som forskere er vi interesseret i at opnå ny viden på et område, hvor der ikke i forvejen findes ordentlig viden. Og vi vil som forskere sikre, at vores konklusion bliver taget på et ordentligt, videnskabelig grundlag.

Du kan se mediernes behandling af emnet her:

 

Læger har ikke forstand på sundhed – i hvert fald ikke nok til at tage patent på sandheden om den

Forfatter: Læge Niels Bie, 7. august 2020.

Hjemkommet fra vikariat i Nordnorge ser jeg, at Hjerteforeningen har været i lidt af en shitstorm som led i en mistænkeliggørelse af al alternativ behandling (AB) som – anført af den radikale folketingspolitiker Stinus Lindgren med Berlingske som primært talerør – har været i gang det sidste års tid. Nu har lægeforeningens formand, som en af sine første embedshandlinger, skrevet et indlæg med samme sigte.

(I mellemtiden – den 18. august – har Hjerteforeningen bøjet sig for kritikken og lukket “PS! I love you” helt. red.)

Er AB et stort samfundsmæssigt problem? Nej, god alternativ behandling er et godt supplement til lægebehandling, langt de fleste af deres patienter er tilfredse. De fleste af vore sydlige nabolande har integreret behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen, tusindvis af danske praktiserende læger bruger elementer af det i den daglige klinik.

Hvorfor opsøger folk alternative behandlere? For at få svar på 2 vigtige spørgsmål, som læger aldrig har besvaret ordentligt: 1. “Hvorfor blev jeg syg, doktor?” og 2. “hvad kan jeg selv gøre for at holde mig rask?”

AB forsøger at besvare disse spørgsmål ud fra en erfaringsindsamling og en teoridannelse, som ikke er naturvidenskabeligt baseret i første omgang, det er netop derfor, den er alternativ. Gør dette behandlingen usand, skadelig og pengegrisk?

NEJ – FOR LÆGEVIDENSKABEN HAR IKKE PATENT PÅ SANDHEDEN OM SUNDHED OG SYGDOM.
Af flere grunde:

1. Naturvidenskab som metode kan kun bruges til at sandsynliggøre egne hypoteser, aldrig til at modbevise andres. Stort set alle lægers undersøgelser af alternative behandlingsformer har haft det sidste som formål og resultat. Grundtvig sagde, at man aldrig blev klog på noget, man ikke “havde kær” (holdt af). Læger har aldrig været kloge på AB, men desto mere skældt ud. Tomme tønder buldrer mest.

2. Hvad der er naturvidenskabeligt “sandt”og “evident” i dag, kan være løgn i morgen. Det er naturvidenskabsmænd stolte af, når de ser på egen udvikling, men glemmer det, når de skælder andre ud for at være “usande” og “evidensløse”.

3. Store videnskabsmænd har ofte indset, at jo mere, vi ved, desto mere finder vi ud af, at vi ikke ved. Den ydmyghed prægede Einstein og Bohr. Jo mindre videnskabsmand, desto mere kikkertsyn og intolerance, “vi har sandheden”.

4. Lægevidenskabelig uddannelse sætter udelukkende fokus på sygdomsforståelse og -behandling. Selv der har vi problemer. Visse steder er vores diagnosesystem genialt og fører frem til vidunderligt virksomme behandlinger. Andre steder (mange “folkesygdomme”) svigter systemet katastrofalt. Nu er hverken Stinus Lindgren eller lægeforeningens formand praktiserende læger. Hvis de var – og havde et åbent sind – ville de indse, hvor mange af deres patienter, der gik med uløste problemer, daglige lidelser og måske også svigtende indtægtsgrundlag, fordi de ikke passer ind i vores diagnosesystem.

5. Det efterlader mange af vore patienter i et vacuum. Ligesom vores “uld-i-mund svar” på spørgsmål om optimering af sundhed. De opsøger så AB ud fra en intuitiv interesse, som bliver til en intuitiv sandhed, hvis AB gavner dem. Og den gavner mange. Den intuitive sandhed er nok så vigtig som den naturvidenskabelige sandsynlighed, for den får folk til at handle, de bliver medskabere af deres egen sundhed og velvære.

Og det er et andet af vore store problemer i lægestanden: Vores kloge naturvidenskabelige sandsynligheder og behandlinger og råd rammer ikke så mange af vore patienter intuitivt, de mangler “aha-oplevelsen”, glemmer medicinen og svigter rådene. Vi kalder det sukkende for “lav compliance”, men det er altså også vores problem. Og vi kunne – oh skræk – måske lære af AB, hvordan man får patienter til at tage ansvar.

6. Opgaven med at “evidensgøre” dele af AB forgår mange steder rundt i Verden, i USA på over 100 universiteter. Men ikke i Danmark. Vi er nærmest videnskabeligt xenofobe.

Dårlige alternative behandlere, der ud fra økonomiske og prestigemæssige årsager lover at kurere sygdomme, skal fordømmes. Og hvis det er livstruende sygdomme, skal de (rets)forfølges.

Vi skal ikke fordømme gode alternative behandlere – og tro mig, det er de fleste, jeg har fulgt dem gennem snart 25 år – der forsøger at hjælpe deres patienter ud fra diagnoser inden for deres metodes teoridannelse, ofte forklaret som ubalancer i energistrømme i kroppen – men se AB som et nødvendigt og glædeligt alternativ inden for den samlede sundhedsinformation.

Det kan sagtens være, at nogle af de råd, som er blevet givet i det delvist hedengangne “PS! I love you”, viser sig at være virksomme for de unge mennesker. Måske vil det en dag også kunne evidensbaseres. Hjerteforeningen er ikke noget medicinsk selskab, men en patientforening, og de har, så vidt jeg ved, ikke forpligtet sig i evighed på den nuværende naturvidenskabelige evidens. Det har vi læger heller ikke efter vores lægeløfte, kun på “de kundskaber, vi har samlet os”.

Projektet var forfriskende nytænkning. Synd at det skulle ødelægges af den lægebårne øjensygdom, der hedder kikkertsyn.

Et lys i mørket

Som I nok ved, var 2018 præget af retorik og mudderkastning mod alt alternativt, især i Berlingske, men et lille lys i mørket dukkede dog op i december, nemlig at stifteren af Ugebrevet Mandag Morgen, Erik Rasmussen, i en kronik 15/12 i selvsamme Berlingske opfordrede til besindighed og samarbejde. Her er et par citater, hentet fra Maydays nyhedsbrev:

”Det er prisværdigt og yderst relevant, at Berlingske sætter fokus på alternative behandlinger. Emnet fortjener opmærksomhed, men også at debatten nuanceres. De hidtidige artikler kan opfattes som én lang advarsel mod alternative behandlinger – en sektor, man skal løbe skrigende væk fra, hvis man ikke vil risikere at udsætte sit helbred for nye farer.

(…) Den stærkt stigende interesse blandt danskerne for komplementære behandlinger viser, at vi er på vej ind en ny holistisk sundhedskultur. At komplementære behandlinger ikke over én kam kan nedgøres ud fra enkeltstående anekdoter”.

Kronikken i sin helhed er desværre kun for abonnenter.

Tak til Erik Rasmussen, der altid har haft perspektiverne i orden. I 2002 hyrede han mig til at skrive en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om lægernes forhold, som desværre ikke er blevet uaktuel, idet næsten ingen læger tør tage til genmæle i debatten. Du finder den her (nederst i indlægget).

Berlingske på krigsstien

Berlingske har i oktober/november sat fokus på alternativ behandling og interviewet nogle fremtrædende læger, der lægger afstand til udvalgte eksempler fra den alternative verden. Avisens ”graverjournalister” har i artiklerne forklaret læserne hvad der er op og ned i dette sælsomme hundeslagsmål. Eller har de nu også det? Og har de bare sådan uden videre fået idéen og fundet elementerne?

Jeg lovede sidst at lægge mine overvejelser frem og bede jer om kommentarer, der er måske andre, der har en endnu bedre krystalkugle end min. Først et par citater fra artiklerne – det er jo ikke alle, der har adgang til Berlingske.

  • Den okkulte kynisme får alt for let spil.
  • En form for feelgood-faktaresistens hersker i forhold til alternativ behandling. Bacillen har også ramt vores politikere, der ikke går af vejen for at underminere tilliden til videnskabelig autoritet.
  • Det svarer til at indføre en statsautorisation af voodoo.
  • Den naive dyrkelse af det alternative…
  • Der er en politisk velvilje over for det alternative, som besmykkes med blomster og gode hensigter, mens videnskabelighed afskrives som bureaukratisk og gammeldags.

Kreativ retorik. Men faglig argumentation…?
Som journalist gennem 30 år ved jeg godt hvilke muligheder og udfordringer man har, når man vil sætte fokus på et kontroversielt område – og samtidig vil sælge aviser. Men det mindste man kan gøre, når man kalder sig ”graverjournalist”, er at være fordomsfri og interviewe nogle kilder, der er indbyrdes uenige, og som i offentligheden har ligeværdig akademisk tyngde. Samt ikke mindst at lave en indledende research, der giver et overblik over fakta, aktører og interesser, i stedet for blot at fokusere på nogle ekstreme eksempler.

De to journalister har ikke gjort noget af dette, de har tværtimod udvalgt nogle giftige enkeltsager, hvor alternative behandlere har gjort noget forkert. Derpå har de interviewet en række læger med høj status, som dels tager afstand fra sagerne og personerne bag, dels generelt er negative over for alternativ behandling. De øvrige kilder optræder kun som staffage, og dem jeg har talt med har følt sig dårligt behandlet og direkte manipuleret. Man møder i artiklerne ingen af de forskere, der gennem årene har specialiseret sig i alternativ behandling.

Der bliver skudt med spredehagl så det batter, og hovedbudskabet står lysende klart: Alternativ behandling er noget farligt stads uden virkning, lovgivningen er ikke stram nok, og befolkningen en flok naive stakler, som bliver vildledt af fupmagere og alternative læger.

For at gøre kampagnen fuldendt har avisen bragt både to kronikker af samme skuffe, samt en  svulstig ”kommentar” af selveste avisens debatredaktør, Pierre Collignon. Journalisterne hedder i øvrigt Ida Nyegård Espensen og Henrik Jensen. Den ene af dem er indstillet til Cavlingprisen (heldigvis ikke på grund af disse artikler).

Når jeg ser på kampagnen som helhed, kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvordan i alverden har de to unge journalister dog fundet på alt dette? Alle eksempler og hovedkilder er med tendentiøs omhu nøje udvalgt, og det siger ikke så lidt. Hvorfra kom idéerne? Hvem har ”hjulpet dem i gang”? Det ligner unægtelig noget, der er sat i værk med ét bestemt formål – som ikke handler om at undersøge eller grave i dybden.

Det er godt at holdninger brydes – men lad os dog få en reel og lødig debat.

Her er et par links til nogle af de artikler, som er tilgængelige for ikke-abonnenter.

God “fornøjelse”. Jeg hører meget gerne kommentarer!

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev