Berlingske har i oktober/november sat fokus på alternativ behandling og interviewet nogle fremtrædende læger, der lægger afstand til udvalgte eksempler fra den alternative verden. Avisens ”graverjournalister” har i artiklerne forklaret læserne hvad der er op og ned i dette sælsomme hundeslagsmål. Eller har de nu også det? Og har de bare sådan uden videre fået idéen og fundet elementerne?

Jeg lovede sidst at lægge mine overvejelser frem og bede jer om kommentarer, der er måske andre, der har en endnu bedre krystalkugle end min. Først et par citater fra artiklerne – det er jo ikke alle, der har adgang til Berlingske.

• Den okkulte kynisme får alt for let spil.
• En form for feelgood-faktaresistens hersker i forhold til alternativ behandling. Bacillen har også ramt vores politikere, der ikke går af vejen for at underminere tilliden til videnskabelig autoritet.
• Det svarer til at indføre en statsautorisation af voodoo.
• Den naive dyrkelse af det alternative…
• Der er en politisk velvilje over for det alternative, som besmykkes med blomster og gode hensigter, mens videnskabelighed afskrives som bureaukratisk og gammeldags.

Kreativ retorik. Men faglig argumentation…?
Som journalist gennem 30 år ved jeg godt hvilke muligheder og udfordringer man har, når man vil sætte fokus på et kontroversielt område – og samtidig vil sælge aviser. Men det mindste man kan gøre, når man kalder sig ”graverjournalist”, er at være fordomsfri og interviewe nogle kilder, der er indbyrdes uenige, og som i offentligheden har ligeværdig akademisk tyngde. Samt ikke mindst at lave en indledende research, der giver et overblik over fakta, aktører og interesser, i stedet for blot at fokusere på nogle ekstreme eksempler.

De to journalister har ikke gjort noget af dette, de har tværtimod udvalgt nogle giftige enkeltsager, hvor alternative behandlere har gjort noget forkert. Derpå har de interviewet en række læger med høj status, som dels tager afstand fra sagerne og personerne bag, dels generelt er negative over for alternativ behandling. De øvrige kilder optræder kun som staffage, og dem jeg har talt med har følt sig dårligt behandlet og direkte manipuleret. Man møder i artiklerne ingen af de forskere, der gennem årene har specialiseret sig i alternativ behandling.

Der bliver skudt med spredehagl så det batter, og hovedbudskabet står lysende klart: Alternativ behandling er noget farligt stads uden virkning, lovgivningen er ikke stram nok, og befolkningen en flok naive stakler, som bliver vildledt af fupmagere og alternative læger.

For at gøre kampagnen fuldendt har avisen bragt både to kronikker af samme skuffe, samt en  svulstig ”kommentar” af selveste avisens debatredaktør, Pierre Collignon. Journalisterne hedder i øvrigt Ida Nyegård Espensen og Henrik Jensen. Den ene af dem er indstillet til Cavlingprisen (heldigvis ikke på grund af disse artikler).

Når jeg ser på kampagnen som helhed, kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvordan i alverden har de to unge journalister dog fundet på alt dette? Alle eksempler og hovedkilder er med tendentiøs omhu nøje udvalgt, og det siger ikke så lidt. Hvorfra kom idéerne? Hvem har ”hjulpet dem i gang”? Det ligner unægtelig noget, der er sat i værk med ét bestemt formål – som ikke handler om at undersøge eller grave i dybden.

Det er godt at holdninger brydes – men lad os dog få en reel og lødig debat.

Her er et par links til nogle af de artikler, som er tilgængelige for ikke-abonnenter.

• https://www.berlingske.dk/kommentatorer/den-okkulte-kynisme-faar-alt-for-let-spil
• https://www.berlingske.dk/samfund/offentligt-stoettet-kraeftcenter-henviser-til-bog-med-kontroversielt
• https://www.berlingske.dk/samfund/han-tror-paa-at-alle-sygdomme-kan-forklares-med-traumer-hvad-nu-hvis-det
• https://www.berlingske.dk/danmark/de-varsler-et-opgoer-med-laegernes-kraeftbehandling-jeg-er-sikker-paa-at

God “fornøjelse”. Jeg hører meget gerne kommentarer!