RAB betyder Registreret Alternativ Behandler – at man er godkendt under “Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere”. Det har INTET at gøre med om der er beviser for at en given behandling virker – det er forskningens opgave.

Hvordan finder man en god alternativ behandler?

Der er mange at vælge imellem, flere tusinde på landsplan. Personlige anbefalinger er naturligvis altid en fordel, men det er en rigtig god idé også at finde en behandler, der lever op til bestemte kvalitetskrav, altså en RAB-registreret behandler. Registreringsordningen bygger bl.a. på disse principper:

• Veldefinerede uddannelseskrav
• Regelsæt for etisk standard og god klinisk praksis
• Klagemuligheder for borgerne
• Minimumskrav til brancheorganisationerne

RAB eller Registreret Alternativ Behandler må kun bruges af dem, der opfylder ovenstående kriterier, fastsat i samarbejde mellem Styrelsen for patientsikkerhed og behandlernes brancheorganisationer. Det er ikke en autorisation på linje med lægers og sygeplejerskers, men en fællesnævner for en offentligt anerkendt standard. Samt et forsøg på at lave en vis kvalitetssikring, selv om der ifølge myndighederne ikke er “evidens” for effekten.

Loven om en Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere blev vedtaget i 2004.

Det er derfor det sikreste for dig, hvis du vælger en behandler, der er RAB-registreret – af hensyn til både din sundhed, sikkerhed og pengepung.

Læs detaljer om ordningen hos Styrelsen for patientsikkerhed  Her kan du fx se hvilke krav, behandlerne skal leve op til.

Her er listen over de brancheorganisationer, der har RAB-registrerede behandlere.

Andre relevante lovtekster anno 2019. Vær opmærksom på evt. senere ændringer. 

RAB loven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2004/351

RAB bekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/859

Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903

Autorisationsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/731