Lægernes formand blander æbler og pærer

Jeg mener generelt ikke det er farligt at modtage alternativ behandling. Derfor er jeg havnet i en avisdebat med Lægeforeningens formand. Jeg havde et indlæg her, dernæst har Andreas Rudkjøbing skrevet dette, og her er den korte udgave af mit svar til ham, 27. februar.
Der var ikke plads til hele mit svar, så det kommer her:

Tak for dit svar, Andreas Rudkjøbing. Jeg er enig i at patienternes sundhed og sikkerhed skal være i fokus. Men det fremmer ikke en debat at kalde modparten useriøs, og som det allerførste bemærker du, at jeg holder af massage, hvilket jo næppe er sagens kerne.

Jeg henviser derimod til fakta om de alternative behandlinger, der er udbredte i Danmark, og påpeger, at det næppe kan være farligt at modtage disse behandlinger. Du sammenblander derpå disse fakta med at det kan være farligt at fravælge sundhedsvæsenets behandling for en alvorlig sygdom, og det kan ingen naturligvis være uenige i.

Derfor synes jeg du blander æbler og pærer, og jeg har på ingen måde ”reduceret behandlingen af alvorligt syge til et spørgsmål om nusseri under fødderne”. Hvordan du når til den konklusion må stå for egen regning.

Jeg mener det er betænkeligt at bruge mediernes historier som afsæt for at være ”dybt bekymrede over farlig alternativ behandling”, når det i virkeligheden ikke handler om selve de alternative behandlinger, men om noget andet, som patienterne ikke har gjort. Dødsfald er tragiske nok i sig selv og bør ikke misbruges i en debat. At undlade noget er ikke det samme som at noget andet er årsagen.

Når det er sagt, er jeg 100 procent enig i, at en alternativ behandler optræder dybt uetisk ved at påstå, at hans behandling af alvorlige sygdomme kan udrette mirakler. Man må naturligvis hverken fraråde behandling i sundhedsvæsenet eller love folk helbredelse. Styrelsen for Patientsikkerhed bør i samarbejde med politikere og relevante fagfolk sikre, at man fremover hurtigt kan skride ind over for den slags.

Men at den alternative branche generelt er ”vildtvoksende” har jeg dog ikke set dokumenteret. Der er gennem 1½ år dukket en række alvorlige skrækeksempler op, især i Berlingske, og dem må myndighederne naturligvis tage alvorligt – og ikke mindst undersøge nærmere, så man kan nå frem til en egentlig dokumentation.

Jeg kan til gengæld nemt samle en række konkrete eksempler på folk, der ikke kunne blive kureret hos lægen, men blev fri for deres lidelse via alternativ behandling. Der er bare det fællestræk ved mine og mediernes eksempler, at de ikke beviser noget som helst, videnskabeligt set. Historierne er såmænd blot det, man blandt sundhedsvidenskabelige forskere kalder anekdoter.

Denne debat har – med nogle få undtagelser – savnet videnskabelig dokumentation og i stedet bygget på holdninger og avisartikler. Skal dette udgøre beslutningsgrundlaget hos vores politikere?

Det håber jeg ikke.

Forbruget af alternativ behandling stiger støt

Den 26. februar har jeg premiere på mit nye foredrag/debatoplæg om alternativ behandling. Og tilsyneladende vil interessen for emnet ikke mangle – danskernes brug af alternativ behandling stiger stadig. I alt 27,5 % af den voksne befolkning har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Dette svarer til, at knap 1,3 millioner voksne i Danmark har brugt én eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. Det kan man læse i ”Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017”, udgivet midt i januar af Statens Institut for Folkesundhed.

De hyppigst anvendte behandlingsformer er massage, osteopati eller andre manipulative terapier. Nr 2 er akupunktur, og nr 3 er zoneterapi. Men massage er en rodebunke af alt muligt forskelligt, og akupunktur udføres sideløbende af mindst 1000 personer inden for sundhedsvæsenet (læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre). Derfor er zoneterapi stadig den reelt mest udbredte behandlingsform uden for sundhedsvæsenet. Der er i dag ca. 1500 zoneterapeuter i Danmark.

Her kan du hente undersøgelsen

Et lys i mørket

Som I nok ved, var 2018 præget af retorik og mudderkastning mod alt alternativt, især i Berlingske, men et lille lys i mørket dukkede dog op i december, nemlig at stifteren af Ugebrevet Mandag Morgen, Erik Rasmussen, i en kronik 15/12 i selvsamme Berlingske opfordrede til besindighed og samarbejde. Her er et par citater, hentet fra Maydays nyhedsbrev:

”Det er prisværdigt og yderst relevant, at Berlingske sætter fokus på alternative behandlinger. Emnet fortjener opmærksomhed, men også at debatten nuanceres. De hidtidige artikler kan opfattes som én lang advarsel mod alternative behandlinger – en sektor, man skal løbe skrigende væk fra, hvis man ikke vil risikere at udsætte sit helbred for nye farer.

(…) Den stærkt stigende interesse blandt danskerne for komplementære behandlinger viser, at vi er på vej ind en ny holistisk sundhedskultur. At komplementære behandlinger ikke over én kam kan nedgøres ud fra enkeltstående anekdoter”.

Kronikken i sin helhed er desværre kun for abonnenter.

Tak til Erik Rasmussen, der altid har haft perspektiverne i orden. I 2002 hyrede han mig til at skrive en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om lægernes forhold, som desværre ikke er blevet uaktuel, idet næsten ingen læger tør tage til genmæle i debatten. Du finder den her (nederst i indlægget).

Risikabelt at anbefale alternativ behandling!

Kritiske læger skal nu også rette søgelyset mod både et sygehus og en stor offentligt støttet organisation, som skriver om alternativ behandling på deres hjemmesider

I Berlingske hævdede flere læger for nylig, at et offentligt støttet center på sin hjemmeside anbefaler alternative metoder og bøger med uvidenskabeligt indhold, samt henviser til læger med en alternativ tilgang. Det drejer sig om ICAK, Informations Center For Alternativ Kræftbehandling i Århus, som nævner en række alternative kilder på sin hjemmeside, der jo netop har fokus på alternativ behandling.

Imidlertid har det fra starten været en hjørnesten i centrets politik, at man hverken henviser til eller anbefaler noget. Ifølge centerleder Berit Wheler nævner man blot kilderne for at kunne tage en kvalificeret dialog med de kræftpatienter, der alligevel finder det på nettet, og henviser aldrig til en læge.

Men det bliver værre. De kritiske læger skal nu også rette blikket mod andre offentligt støttede institutioner.

På cancer.dk, altså hos Kræftens Bekæmpelse, står der fx: Her kan du læse om behandlingsformer som akupunktur, musikterapi og homøopati i relation til kræft. Man kan bl.a. læse følgende:

Homøopati er dråber eller piller med meget små doser af et stof, som man i høje doser ikke kan tåle. Nogle mener, at homøopatisk behandling kan mindske bivirkningerne ved kræftbehandling. Også healing bliver nævnt: De fleste healere er enige om, at healing handler om at overføre energi til den, der behandles. Det sker typisk gennem healerens hænder.

Man finder “anbefalingerne” fra Kræftens Bekæmpelse her. 

Musikterapi, hypnose og akupunktur

Også i sundhedsvæsenet kan man forvente løftede pegefingre fra kollegerne. Sygehus Lillebælt har udgivet en pjece om alternativ behandling med titlen ”Det er helt fint med os”. Her kan man bl.a. læse om antroposofisk medicin:

En videreudvikling af bl.a. den homøopatiske medicin på baggrund af Rudolph Steiners lære. I Tyskland og Schweiz er det uddannede læger, der anvender denne medicin sideløbende med moderne medicin, og der er flere hospitaler, der er specialiseret i denne form.

Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør ved Sygehus Lillebælt og medredaktør af pjecen skriver: Komplementær og støttende behandling er behandling, der supplerer traditionel behandling som f.eks. kemoterapi. Det er behandling med plantebaseret medicin og ikke konventionelle behandlingsformer som f.eks. akupunktur. Samtidig favner begrebet det eksistentielle og åndelige felt, psykologi og tro. Musikterapi, hypnose, akupunktur, kunstterapi og brug af urter er også gængse komplementære behandlinger.

Én af de læger, der optræder i pjecen, overlæge Lars Henrik Jensen, skriver om den åbne dialog med patienterne:
Jeg accepterer i vid udstrækning de komplementære behandlinger, som patienterne selv vælger, og jeg tager under alle omstændigheder altid patientens input alvorligt og vurderer sammen med patienten fordele og ulemper ved en mulig behandling.
Kræftsygdomme kan ikke klares alene med kemo-behandling. Der er altid et andet aspekt, som også skal afdækkes. Jeg ser det som en slags udfyldende elementer – man kan også kalde det komplementær behandling. Det kan være åndeligt eller psykisk, fysisk velvære, træning eller ernæring. Det er forskelligt, hvad der hjælper den enkelte patient”.

Her finder du pjecen fra Sygehus Lillebælt.

Der er således nok at tage fat på for de læger, der ønsker at desinficere hjemmesider, der har alternative kilder.

Jeg tror fænomenet er mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro. Hvis du kender til flere hjemmesider om alternativ behandling, der nævner noget om alternative behandlinger, må du gerne sende mig en mail!

Jeg lovede sidste gang at spørge krystalkuglen hvorfor alle disse historier i Berlingske bliver skrevet netop nu. Det er ikke glemt. I næste nyhedsbrev vil jeg lægge mine overvejelser frem og bede jer om kommentarer, måske er der andre, der har en endnu bedre krystalkugle end min.

En ting kan jeg love: Det bliver ikke kedeligt de følgende uger!

Jesper

 

 

Penge til mindre forskningsprojekter

Som i 2016 er der nu kommet en smule penge til forskning. Ikke noget der for alvor batter, men kommer der gode projekter på banen, kan man få noget nyttig viden på specifikke områder.

I Finansloven 2018 er der afsat en pulje på 4 mio. kr. til forskningsprojekter inden for alternativ/komplementær behandling, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Puljen kan søges af fx patientforeninger og brancheforeninger for alternative behandlere, der indgår i partnerskab med forskningsinstitutioner, samt det etablerede sundhedsvæsen.

Da fokus er på brobygning mellem konventionel og alternativ/komplementær behandling, skal både sundhedsvæsenet og alternative behandlere repræsenteres i hvert projekt.

Der er ansøgningsfrist den 27. september.

Du kan læse mere her: https://stps.dk/da/borgere/alternativ-behandling/pulje-til-forskning/ 

 

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev