NEKROLOG: Helle Johannessen

Det er altså underligt, Helle, du har jo altid været her, gennem mere end 30 år.  I medierne, til møderne, til konferencerne.
Når alternativ behandling var på dagsordenen, kunne man sjældent undgå at møde dit navn.

Forskningen i komplementær behandling har mistet et fyrtårn, ikke kun i Danmark, men også internationalt. Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Helle, da vi i EU-projektet CAMbrella kortlagde situationen for komplementær behandling i Europa. Hun var en vidende og tålmodig samarbejdspartner og læremester, når jeg forsøgte at finde rundt i forskningens paradokser og krinkelkroge.

Helle var også en behagelig og hjælpsom rejsefælle, når vi tilbragte tre døgn i Bologna, Tromsø eller Bruxelles til et møde med projektdeltagerne fra det øvrige Europa. Helle var ikke den, der førte sig frem med luksus og store armbevægelser – hun rejste altid kun med sin håndbagage, nemlig rygsækken med computer og skiftetøj.

Foto: CAMbrella. Final Conference. Bruxelles 29th Nov 2012. The CAMbrella Family (udsnit). Der hvor vi sagde farvel til projektet.

Hun vil ikke mere sætte sit faglige fingeraftryk på konferencerne, og jeg ved, at hendes død vil blive modtaget med stor sorg blandt forskere verden over.

Helle blev kun 61 år. Og som en sørgelig pendant vil jeg minde om, at forskningen i september for ni år siden også mistede en af sine ildsjæle i en tidlig alder, nemlig Laila Launsø, der blev 62 år.

Upopulær i begge lejre

Både Helle og Laila vidste godt, at man havner på øretævernes holdeplads, når man beskæftiger sig seriøst med komplementær behandling.

– Feltet er en politisk kampplads, men det er ikke mit ærinde at gøre oprør eller være ”fan” af noget, og jeg orker ikke at slås. Min mission som antropolog er at beskrive og fortolke hvad der foregår blandt mennesker, når det gælder sundhed, siger Helle til mig i et interview for et halvt år siden.

Det beskriver meget præcist hendes position i den hjemlige debat. Helle formåede til tider at blive upopulær både hos lægerne og de alternative behandlere. Hun har bl.a. peget på, at det som regel er umuligt at finde andet end placebo-effekt af behandlingerne, og det har fået mange af de alternative op i det røde felt. Men havde de spurgt hende, hvad hun mente, havde de fået dette svar:

– Jeg siger ikke, at komplementær behandling ikke kan udrette noget. Og i stedet for at sige, at det hele er placebo, burde vi i stedet se på de faktorer, der gemmer sig i begrebet placebo, siger Helle i samme interview.

Som forsker på et dansk universitet bliver man pr. definition upopulær, blot man tager komplementær behandling alvorligt som forskningsområde. Men det har ikke afholdt Helle fra at tage det alvorligt, siden hun i 80’erne begyndte at læse antropologi på Københavns Universitet, samtidig med at hun arbejdede i Sundhedshuset på Christiania.

Holdt fast i fagligheden

Da Helle sidste vinter var med til at offentliggøre en forskningsoversigt med forsøg, der bl.a. omfattede homøopati, var det lægernes tur til at få forhøjet blodtryk. De fandt det ”problematisk, at SDU nævner denne aldeles tvivlsomme behandling”. Hertil svarede Helle blot, at der ikke var tale om en vurdering af behandlingen, men om søgning i de medicinske databaser ud fra de krav, man inden for lægevidenskaben normalt anvender. Punktum.

Helle holdt fast i sin faglighed, uanset hvem hun var i stue med – i stedet for at gå med dem, hun måtte ønske at behage.

– Min mission som antropolog er at beskrive og fortolke hvad der foregår blandt mennesker, når det gælder sundhed, siger hun i interviewet.

Måske er det det, du har gang i nu, Helle. At iagttage og registrere den åndelige verden, nogle mener du befinder dig i. Over en bajer og en smøg med Kim Larsen.

Ha’ det godt. Du har gjort det godt. Men du var jo slet ikke færdig.

Kærlig hilsen Jesper