Argumenterne holder ikke

af Jesper Madsen | sep 13, 2019 | Nyheder

Som jeg skrev for nylig, er der – især i Berlingske – for tiden en kampagne med en massiv kritik af komplementær behandling. Jeg lovede også at gå dybere ned argumentationen, og det kommer her.

De tre hovedpunkter er:

1. Der sker dødsfald på grund af komplementær behandling – det er farligt!
2. Der er ingen evidens for komplementær behandling
3. RAB-ordningen bør afskaffes.

Virkeligheden ser sådan ud:

1. Risikoen ved komplementær behandling. Berlingske nævner et par kræftpatienter, som ifølge avisen er døde, fordi de valgte komplementær behandling i stedet for lægernes. Årsagen skulle være den alternative behandlers rådgivning. Der er tale om enkelttilfælde, dvs. anekdoter (hvoraf flere måske vil falde ved et faktatjek). Jeg kan let finde mange historier om hvordan komplementær behandling har reddet folk, der var opgivet af lægerne. Men dem er lægerne nødt til at afvise som anekdoter (dvs. ikke bevis for noget), og så ryger deres egen argumentation.
   Desuden har Liselott Blixt fra DF spurgt ministeren, hvor mange skader der var indberettet de sidste fem år – og hun fik det svar, at der ikke var nogle…
2. Der er ingen evidens, ingen beviser for virkningen. Det handler både om hykleri og forskning. Hverken læger eller politikere har nogen sinde bakket op om, at der skal afsættes offentlige penge til forskning i komplementær behandling. Mens medicinalindustriens patenter finansierer forskningen via milliardindtægter, kan man ikke tage patent på zoneterapi eller akupunktur.
   For det andet anerkender lægerne kun dokumentation, der er fremskaffet ved hjælp af én metode: Det dobbeltblindede, placebokontrollerede lodtrækningsforsøg. Spørger man en filosof eller videnskabsteoretiker, er det noget vrøvl, at brugen af én bestemt metode ved ethvert forsøg, i sig selv er en garanti for høj værdi. Man skal bruge den metode, der egner sig til at undersøge det specifikke problem. Men dette bliver tiet ihjel, underligt nok.
   Desuden siger lægerne offentligt, at der ofte mangler evidens for deres behandlinger. Betyder det så, at lægerne udøver alternativ behandling?
3. RAB-ordningen skal afskaffes. Befolkningen vil i så fald miste den eneste mulighed for at sikre sig en vis kvalitet hos den behandler, de benytter. Og RAB-ordningen har aldrig handlet om den videnskabelige dokumentation for effekten. Men der skal strammes op på kvalitetskontrollen med RAB, og det mener også mange af behandlerne.

Det bliver spændende at se og høre den debat, der sandsynligvis vil komme i Folketinget. Vil det lykkes politikerne at fremskaffe de nødvendige fakta, inden de begynder at diskutere?

Undgå at gå glip af næste afsnit! Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Skytset rettes mod komplementær behandling

af Jesper Madsen | sep 5, 2019 | Nyheder

Det var så den sommer – håber du har brugt noget af den til at slappe af og lade op. Jeg har været tavs her på kanalen siden 1. juli, men har dog ikke holdt fri lige siden. Bl.a. har den sidste måned været præget af en del kommunikation med diverse fagfolk pga. næste kapitel i krimien om komplementær behandling.

Igen har der i medierne (Berlingske) været fremsat forslag om at sundhedsmyndighederne i højere grad end i dag skal føre tilsyn med de komplementære behandlere, og nogle mener desuden, at RAB-ordningen skal afskaffes. Nu er avisens kampagne som planlagt nået frem til Christiansborg.

De tre hovedpunkter:

1. Der sker dødsfald på grund af komplementær behandling
2. Der er ingen evidens for komplementær behandling
3. RAB-ordningen bør afskaffes.

Diskussionen har mest fundet sted i Berlingske, og den er præget af påstande uden evidens (!), som alle er ret nemme at gennemhulle. Den korte version er:

1. Ikke evidens, men anekdoter.
2. Handler om penge, forskningsmetoder og om at sundhedsvæsenet også mangler evidens.
3. Ingen evidens for at den ikke opfylder sit formål.

Mere om det i mit næste nyhedsbrev, som kommer inden længe.

Det har nok heller ikke været hensigten at fremlægge dokumentation, derimod har formålet hele tiden været at varme op, at skabe et baggrundstæppe, der ligger klar, når Folketinget åbner om tre uger.

Hvis nogen er i tvivl om, at alt dette ikke bare er at råbe ”ulven kommer”, så kan jeg fortælle, at én af hovedmændene, Stinus Lindgreen, i mellemtiden er blevet sundhedsordfører for de radikale. Han er ph.d. i bioinformatik, forsker, medlem af Region Hovedstaden, blogger for ScienceBlog.dk og DenOffentlige.dk. Han har indtil nu arbejdet hos medicinalfirmaet Lundbeck.

Læs mere her: https://www.berlingske.dk/samfund/radikale-om-alternativ-kraeftbehandling-man-skal-kunne-dokumentere-at-den.  Et dødsfald, som det alternative får skylden for, akkompagneret af Andreas Rudkjøbing, formand for lægerne. Og med henvisning til endnu en dødsartikel: ”Jans kone valgte alternativ kræftbehandling og døde: »Det er en kynisk milliardindustri« . https://www.berlingske.dk/samfund/jans-kone-valgte-alternativ-kraeftbehandling-og-doede-det-er-en-kynisk (man kan kun læse noget af det uden abb)

Der er meget mere af slagsen – spørg bare Google.

Skal vi fejre den nye regering?

af Jesper Madsen | jun 27, 2019 | Nyheder

Folketinget har som bekendt skiftet kurs og kulør, og i dag fik vi så navnet på den nye sundhedsminister. Hvem er han så?

Magnus Heunicke er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002 og har haft en kort karriere i Danmarks Radio, inden han blev MF’er. (Wikipedia).

Gør det så nogen forskel mht. komplementær behandling? Næppe, socialdemokraterne sidder nu ved roret, og de har rent ud sagt altid været bedøvende ligeglade: De eneste partier, der støttede et forslag (2016)  om oprettelsen af et nyt center for forskning og formidling, var SF, Enhedslisten og Alternativet. Dansk Folkeparti har to gange siden 2015 fået afsat penge til enkeltprojekter om forskning i komplementær behandling, men ved valget fik de en ordentlig lussing af vælgerne, dog næppe i relation til det alternative.

I heldigste fald kunne SF, Enhedslisten, Alternativet og DF måske blive enige om at oprette et center, men selv henover midten ville det kun samle sølle 48 stemmer, altså halvdelen af de nødvendige 90 mandater.

Mange læger fejrer tilsyneladende valget, uanset om de er røde eller ej. De ser det nemlig som en stor sejr, at DF’s Liselott Blixt nu er væk fra formandsposten i Sundhedsudvalget. Se bare her, Politiken 17. juni 2019:

Læger jubler over stækket DF’er. 
”Dansk Folkepartis Liselott Blixt har givet stemme til dem, der føler sig svigtet og overset i sundhedsvæsenet. Nu er hendes magt stækket. (…) De vil aldrig – aldrig – sige det højt. Men horder af læger, lægeforeninger, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen fryder sig over, at Dansk Folkeparti led et sviende nederlag, da magten tippede grundlovsdag” skriver Pollitiken her.

Det bliver spændende at se, hvem der kommer til at afløse Blixt som formand for Sundhedsudvalget, en socialdemokrat bliver det jo. Jeg tippede i går på Astrid Krag som formand – som SF’er var hun sundhedsminister i 2012, da hun nedlagde Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. Men nu er hun blevet Social- og indenrigsminister.

En anden mulighed hos S er Flemming Møller Mortensen, der i 2015 som de øvrige i Sundhedsudvalget fik mine to spørgsmål:

1. Er du enig i, at der (igen) skal oprettes et center for alternativ behandling?
2. Og er du i så fald enig i, at man skal se grundigt på erfaringer og forudsætninger, inden man fastlægger rammer og opgaver for centret?

Flemming Møller Mortensen svarede, at de alternative behandlere selv skal betale:

”Sundhedsstyrelsen gør et godt stykke arbejde med deres hjemmeside, så at borgerne kan blive informeret. Hvad der ellers skal ske, må de alternative brancheorganisationer selv sætte i værk. Normalt får brancheorganisationer jo ikke offentlig støtte” skrev Mortensen.

Han mener åbenbart, at forskning ikke skal udføres af universiteter, men af fagforeninger, og at disse selv skal betale for den. En sjov socialdemokratisk tanke – bare en smule ude af trit med virkeligheden.

Her ligger politikernes svar fra 2015   (I år fik jeg kun ét svar – fra Blixt).

HUSK: På Borgen tager man ikke hensyn til de vælgere, der bruger komplementær behandling, medmindre de selv aktivt forlanger mere fokus og mere oplysning.

Uanset hvem der kommer til at sidde i Sundhedsudvalget – så ring eller skriv til den politiker i udvalget, du har mest tillid til, sig du har stemt på partiet – og kræv, at de gør en indsats her og nu for at få oprettet et informations- og forskningscenter. Et tværfagligt center, der er sikret mod benspænd fra læger og embedsmænd. .

Her ligger der lidt information, du evt. kan henvise til.

Dette kan du gøre lokalt:
Du kan sammen med mig lave et arrangement med debat og oplysning, som  peger på udfordringer og muligheder mht. komplementær behandling. For at komme i gang med det skal du klikke her!

God sommer!

Jesper

Respectful collaboration

af Jesper Madsen | apr 25, 2019 | Nyheder

Der er i USA stor interesse for brobygning i dagligdagen – nu er dansk bog om emnet udkommet på engelsk.

Spørger man danskerne, ønsker de mere samarbejde mellem læger og alternative behandlere – ikke mindst i form af mere viden om emnet i sundhedsvæsenet.

Hvad nu hvis man beder ti personer om at fortælle om deres forløb hos en alternativ behandler og samtidig lader en læge kommentere historierne? Det gjorde kraniosakralterapeut Nina Grønning i en bog, jeg omtalte sidste sommer: “Hvad angår virkeligheden”.

Nina har udgivet bogen på eget forlag, og jeg har ikke hørt om nogen ”officiel” interesse for dette samarbejde hos folk i sundhedsvæsenet. Men det viste sig, at interessen er stor i USA – og her i april er bogen udkommet derovre, med titlen “Respectful collaboration”, udgivet af Upledger Institute.

”A book like this is needed now to continue to help strengthen the bridge between the established healthcare system and complementary modalities such as CranioSacral Therapy”, skriver Upledger på deres hjemmeside .

I bogen møder vi 10 patienter, en læge og en kraniosakralterapeut, der i fællesskab bygger bro mellem det etablerede sundhedsvæsen og den alternative behandlerverden. Det er netop dette samarbejde, det amerikanske forlag ser som banebrydende.

Staten sætter fokus på alternativ behandling

af Jesper Madsen | apr 4, 2019 | Nyheder

Sundhedspersonalet bør vide mere om komplementær behandling – i Sverige

“Der skal være mere viden om komplementær behandling hos sundhedspersonalet”. Sådan lyder én af udmeldingerne i en spritny delbetænkning fra ”Statens Offentlige Undersøgelser” i Sverige. Arbejdet blev sat i gang af regeringen i 2017.

Rapporten anbefaler om KAM (komplementær og alternativ medicin):

• Befolkningen skal have adgang til lødig uafhængig information via nettet.
• Sundhedspersonalet skal have mere viden om KAM.
• Det bør undersøges på hvilke vilkår KAM-metoder kan anvendes i sundhedsvæsenet.
• Der skal skabes grundlag for at brugerne kan træffe kvalificerede valg vedr. brug af KAM

Rapporten fortæller, at forskningen i KAM er begrænset (som i Danmark) og at tværfaglighed næsten ikke findes. Der står også, at KAM-branchen selv bør betale forskningen – men også at nogle mener staten bør afsætte penge til formålet. Det er tydeligt, at gruppen bag rapporten har forskellige holdninger, men alligevel er det et godt og grundigt stykke arbejde.

Her ligger rapporten fra komitéen: Komplementär och alternativ medicin och vård – säkerhet, kunskap, dialog, SOU 2019_15

Svenskerne er grundige

af Jesper Madsen | apr 2, 2019 | Nyheder

En svensk komité har netop barslet med en større udredning om komplementær og alternativ behandling

I Sverige har regeringen siden april 2017 arbejdet på at kortlægge komplementær og alternativ medicin. Den 28. marts 2019 offentliggjorde man så delbetænkningen ”Komplementär och alternativ medicin och vård – säkerhet, kunskap, dialog” (SOU 2019:15)

To år og 640 sider blev det til. Dermed har politikere og embedsmænd et grundlag for at komme videre og er ikke som i Danmark henvist til avisartikler, spredte informationer og subjektive udsagn.

Den 27. april 2017 besluttede den svenske regering at igangsætte en udredning vedrørende øget patientindflydelse og patientsikkerhed i ”anden pleje og behandling end den, der udføres inden for den etablerede pleje”. Man valgte at lægge opgaven i hænderne på professor emeritus Kjell Asplund, og hans mandat lød på at ”kortlægge og komme med forslag” vedr. spørgsmål i relation til emnet.

Kjell Asplund udpegede dernæst et ekspertudvalg, der har hjulpet med udredningen. Den omfatter emner som fx jura, etik, evidens, forskningsmetoder, national og international forskning, sundhedsvæsen, information, debat, og meget mere.

Hvad politikerne nu vil gøre – eller undlade – er en anden sag. Men nu ligger der i hvert fald et solidt grundlag for fremtidige beslutninger.

Jeg har endnu ikke fået indhentet kommentarer fra svenske fagfolk, men det bliver sikkert spændende. Der har næppe i komitéen været enighed om relevansen af KAM, men det ændrer ikke på, at der er gjort en meget omfattende indsats for at kortlægge området.

Her ligger rapporten fra komitéen.