af Jesper Madsen | nov 18, 2020 | Nyheder |
Det er ikke svært at lave lovgivning – man skal bare læse Berlingske! Det gør vores sundhedsminister.
Magnus Heunicke. Fotograf: Steen Brogaard
Sundhedsminister Magnus Heunicke vil stramme op over for alternativ behandling, fordi der ”gennem den seneste tid har været flere sager i medierne, som viser, hvordan alternative behandlere potentielt bringer patienters sikkerhed i fare.”
Uha, uha, flere sager i avisen… så har man jo et solidt grundlag for at ændre lovgivningen! Heunicke er uddannet journalist, så man skulle egentlig tro, at han formår at skelne mellem journalistik og dokumentation. Men nej.
Ministerens ord om ”sager i medierne” står i et svar til Liselott Blixt (DF) vedr. RAB-ordningen. Jeg vil foreslå Blixt at stille ham et nyt spørgsmål:
Der har på det seneste været ”sager i medierne”, hvor læger har bragt patienternes sikkerhed i fare. Kan vi derfor forvente, at ministeren kommer med skærpet regulering over for samtlige læger?
Lødig information blev fjernet
Heunicke overvejer også tiltag, der skal ”få mere information om alternativ behandling ud til forbrugerne – og bekæmpe den misinformation, som visse alternative behandlere spreder i vores samfund.”
Har ministeren dokumentation for karakteren og omfanget af denne misinformation? Er der tale om overtrædelser af gældende lovgivning, bør myndighederne gribe ind. Hvis ikke, bør man i stedet gribe fat i den pågældendes brancheorganisation og anmode denne om at skride ind i henhold til RAB-loven, der bl.a. bygger på principper om ”Regelsæt for etisk standard”.
Dette kræver dog netop, at RAB-loven ikke fjernes…
Er ministeren bekendt med, at Styrelsen for Patientsikkerhed i 2019 nedlagde sin hjemmeside (SRAB.DK) om alternativ behandling – uden officiel begrundelse – så at borgerne siden da ikke har haft en kanal til officiel information om alternativ behandling?
Der har været rettet kritik mod SRAB.DK, men den gik især på, at den overhovedet fandtes. Dvs. at staten ”blåstempler” alternativ behandling ved bl.a. at fortælle hvad det går ud på, hvad man skal være opmærksom på, og hvordan man finder en veluddannet behandler.
Men sundhedsministeren jublede, da siden blev fjernet, ”Godt for patientsikkerheden” skrev han – dvs. godt, at borgerne nu INTET får at vide, men må nøjes med at surfe rundt i junglen på nettet. https://twitter.com/Heunicke/status/1172533113861345280
Hvordan det har øget sikkerheden er stadig et mysterium.
Hvornår begynder såvel politikere som journalister at søge dokumentation, før de udtaler sig om alternativ behandling?
Her kan du læse Heunickes svar til Liselott Blixt (DF)
Her kan du bl.a. finde nogle af de indlæg, der udgør ministerens dokumentation for indgrebene
af Jesper Madsen | okt 8, 2020 | Nyheder |
Med tilladelse fra Cathrine Tinggaard Rahbek, 5. oktober 2020
Kære Læger
Jeg skriver til Jer med mine tanker om jeres lægeforenings arbejde for at nedlægge RAB ordningen. Først lidt om min baggrund for denne kronik. Jeg er uddannet fysioterapeut og har arbejdet som sådan på klinik i 6 år. Jeg arbejder nu på fuld tid som kraniosakralterapeut og har derfor et ben både i det etablerede behandlingssystem og i det alternative.
Min kontakt til det etablerede behandlingssystem er – på sin vis – stadig ret tæt. Jeg er nemlig kæreste med en læge og vi taler dagligt om oplevelser, spørgsmål og dilemmaer fra vores arbejdsdage – og så sender jeg i ny og næ mine klienter tilbage til en af jer, hvis de har symptomer, der bekymrer mig.
Jeg undrer mig over I vil nedlægge ordningen, fordi den for mig at se er en måde at muliggøre brobygning mellem to behandlingssystemer, der kan berige og løfte hinanden. Dette er mit personlige indspark til debatten og jeg vil ikke trætte jer med, hvorvidt diverse alternative behandlinger ”virker” eller ej. Jeg vil i stedet forhåbentlig inspirere jer til se RAB ordningen som et værktøj til at højne patientsikkerheden.
Kravene til RAB
Jeg er selv lige blevet RAB registreret. Til trods for at jeg som autoriseret fysioterapeut har kunnet få merit for anatomi, fysiologi og sygdomslære, har det taget mig flere år at tage kurser og eksaminer nok til at jeg kunne registreres. Som det fremgår af ”Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.” og videre udspecificeret på hjemmesiden for dansk behandlerforbund (en paraplyorganisation for bl.a. alternative behandlere) er kravene for en RAB-registrering følgende:
200 lektioner i anatomi og fysiologi, 100 lektioner i sygdomslære og 250 lektioner i den behandlingsform man udøver. Alt sammen afsluttet med eksamen. Herudover kræves der 50 lektioner i psykologi, 10 lektioner i klinikvejledning (her undervises man bl.a. i autorisationsloven, herunder bestemmelserne om kvaksalveri) og 50 lektioner med introduktion til andre alternative behandlingsformer.
Jeg har stor respekt for, at en RAB registrering ikke er noget man bare trækker i en automat. At RAB registreringen er en krævende proces, betyder at de mennesker, der ikke har sundhedsfaglig baggrund, virkelig skal lægge sig i selen med diverse selvbetalte kurser for at tilegne sig en fundamental forståelse for menneskekroppen og dens sundhed og sygdomme, sådan at de bl.a. kan henvise til læger, hvis en klient har symptomer, der vækker bekymring.
RAB-registreringen indeholder en række regler for god klinisk praksis, som også er beskrevet i ”Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.”
Sikkerhedsnettet
En RAB registreret alternativ behandler: ”skal anbefale en bruger at søge læge mv. hvor dette må anses at være indiceret” På den måde kan vi ”alternative” behandlere faktisk være en del af det sikkerhedsnet, der er omkring de borgere, der måske ikke går til lægen som første valg. Det mener jeg er vigtigt og det mener jeg, vi skal være klædt på til.
Men vores andel af sikkerhedsnettet er større end det. I bekendtgørelsen står der endvidere i afsnittet om regler for god klinisk praksis at vi ”skal afstå fra at fraråde en lægeordineret behandling eller benytte behandlingsmetoder, som det er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at anvende”.
Jeg behandler mange der ”er løbet vild” i det etablerede system og som fx har smerter eller gener, hvis fysiske årsag ikke kan påvises i diverse scanninger eller blodprøver og som føler sig tabt i mødet med Jer. Her kan min erfaring som fysioterapeut – og det at jeg ofte spørger min kæreste ”Hvad tænker en læge egentlig om dette og hint?” faktisk hjælpe mig til at sætte mig ind i lægens måde at ræsonnere og arbejde på, så jeg kan imødekomme mine klienters frustration og samtidig hjælpe klienterne til at bevare deres tillid til det arbejde I gør.
Den tillid kan være livsnødvendig og altafgørende for alvorligt syge mennesker, der på en eller anden måde har tabt pusten i sundhedssystemet. Jeg tror I ved at sætte jeres præg på RAB ordningen, kan være med til at nære den tillid hos både alternative behandlere og vores klienter.
Fagligt klædt på
Jeg behandler også mange, der er færdigbehandlede i jeres system, men som ikke føler sig raske. Det kan fx være pga. senfølger efter cancer, fysiske traumer eller komplikationer med arvæv.
Jeg mener I bør se den alternative behandling som en mulighed for hjælp og aflastning til de borgere, som I har svært ved at hjælpe. Borgere som søger og ofte også får den hjælp de har brug for hos os i det ”alternative”. Jeg kan godt forstå at I ikke føler jer trygge ved at visitere syge mennesker hen til en behandling I ikke forstår og hvor evidensen halter. Men mennesker gør, hvad det passer dem og søger derhen, hvor de oplever at finde lindring.
Og for nu at foregribe de bekymringer I kunne have om vores behandlingsmetoder og uduelighed, så er RAB ordningen for mig at se en måde at sikre at jeg som alternativ behandler er klædt fagligt på, sådan at jeg ikke gør skade på de mennesker jeg behandler – ved enten i ren uvidenhed at udsætte dem for fysiske eller psykiske overgreb, ved at fraråde dem lægelig behandling eller ved at negligere alvorlige, lægebehandlingskrævende symptomer.
For mig at se er det også måden RAB ordningen skal formidles på. Det at jeg som behandler er RAB registreret er jo ikke en garanti for at min behandling kan helbrede diverse lidelser – og det må gerne understreges – min RAB registrering er en anerkendelse af at jeg har studeret og dygtiggjort mig inden for den behandlingsform jeg yder og at jeg besidder fundamental viden om menneskekroppen og dens sygdomme, således at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at modtage en behandling hos mig.
RAB ordningen er for mig at se en måde, hvor borgere kan få hjælp til at finde vej i den alternative jungle – så de kan få behandling et sted, hvor behandleren gør en seriøs og målrettet indsats for at yde sundhedsmæssig forsvarlig behandling og for at samarbejde med det etablerede sundhedssystem. Den er i min optik ikke et statslig blåstempling af den behandlingsform jeg yder og det skal den heller ikke være.
En mulighed for at bygge bro
Som jeg ser det burde alternativ behandling i stedet hedde supplerende behandling og det er sådan jeg rammesætter den for de af mine klienter, der sideløbende har behov for behandling i det etablerede system. Men hvis jeg på en ordentlig måde skal supplere den vigtige behandling I yder, så kræver det at jeg har en forståelse for og indsigt i jeres verdenssyn og fremgangsmåde. For mig er de krav om anatomi, fysiologi og sygdomslære, der ligger i RAB registreringen, en virkelig god måde at skabe et fælles fundament og sprog, som vi kan samarbejde ud fra.
Jeg foreslår at I i stedet for at kræve RAB ordningen nedlagt, bør se den som en mulighed for at bygge bro. Jeg taler kun for mig selv nu, men jeg tror at der, hvis I samarbejder med de alternative foreninger, vil være en lydhørhed overfor de krav I skulle stille til registreringsprocessen, så alternative behandlere i højere grad er klædt på til at samarbejde med jer.
Det kunne fx være en praktik hos en praktiserende læge, en mentorordning, et førstehjælpskursus, eller yderligere undervisning i, hvad I måtte mene, der er relevant for at varetage behandlingen af syge mennesker. Her mener jeg IKKE at I bør kræve indflydelse på, hvordan ”alternative” behandlere udfører den behandling, vi nu hver især er specialiserede i – så længe behandlingerne ikke er direkte patientfarlige, som det også står ganske fint i autorisationsloven.
I stedet skal I kræve indflydelse på at vi er fagligt klædt på til et ansvarligt samarbejde med patienten – måske endda et frugtbart samarbejde med nogle af Jer. Det kræver selvfølgelig at I tør stole på at vi – selvom vi ikke er læger – arbejder for samme sag som I gør: ’stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade.’ Hermed en åben invitation til at blande Jer til gavn for patienterne og et frugtbart samarbejde.
—
af Jesper Madsen | mar 27, 2020 | Nyheder |
Når Danmark åbner igen – hvad sker der så med alternativ behandling? De kendte bannerførere vil fortsætte hvor de slap, med forslag om lovindgreb og restriktioner. De alternative behandlere vil forsøge at komme sig efter krisen og vil i ledige stunder igen se på de politiske udfordringer. Politikerne har glemt det meste og vil derfor begynde at google på ”alternativ behandling”, ”kvaksalvere” og ”patientsikkerhed”. Hvad finder de så?
De alternative brancheorganisationer risikerer at lave selvmål på nettet. Ved at lurepasse i mediedebatten overlader de det politiske initiativ til dem, der bevidst udnytter medierne. Den enkelte alternative behandler må gøre op med sig selv om dette er rimeligt, eller om kursen skal lægges om.
Der er gået corona i det hele. Men heller ikke før den 11. marts har man hørt noget særligt til de alternative behandleres brancheorganisationer i debatten om alternativ behandling. Det skyldes af gode grunde ikke mangel på interesse, og de er sandsynligvis alt andet end passive, da deres bestyrelsesmedlemmer arbejder frivilligt og samtidig skal nå at behandle deres klienter.
Den eneste undtagelse i de større medier er mig bekendt et indlæg i august 2019 fra Rie Brandenborg, formand for Danmarks Komplementære Behandlere (DAKOBE). Det skal også siges, at LNS (Landsorganisationen NaturSundhedsrådet) har behandlet emnet i deres eget trykte medie, NaturHelse. Men det er ikke noget, der fylder i mediebilledet.
Nogle af organisationerne har givetvis kommunikeret direkte med politikerne, og det er naturligvis en god idé – og et must. Men det er langtfra nok, bl.a. fordi både journalister og politikere gør som alle os andre: De googler. Og hvad finder de så?
Det farlige dominerer
Der har gennem de godt 18 måneder, debatten har kørt, stort set kun været udsagn i medierne fra læger og andre, der advarer os mod det farlige, virkningsløse og uvidenskabelige alternative. Det er slemt nok, at det påvirker beslutningstagerne, men det rammer også befolkningen. Når jeg taler med kloge, veluddannede mennesker uden kendskab til området, hører jeg fx ofte, at ”der jo er mange plattenslagere, som udsætter folk for fare”. De husker jo det, de fandt i medierne.
Spørgsmålet er: Skal man give modstanderne kamp til stregen, eller skal man lade dem vinde mediedebatten med 33-3? Der er ganske vist enkelte spillere på banen, som mener noget andet end Lægeforeningen m.fl., og det er naturligvis et lyspunkt. Omkring årsskiftet var der nemlig flere debatindlæg, der gav lægernes retorik modspil i form af lødig argumentation og faktuelle oplysninger. Indlæggene var bl.a. fra en læge og en forsker.
Men der mangler én vigtig spiller på holdet: De alternative behandleres paraplyorganisationer: RAB-Forum, Sundhedsrådet og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet. Deres viden og synspunkter er vigtige, og uden dem vil mediebilledet ikke være i balance. Det er jo trods alt deres arbejde, som alle andre diskuterer i medierne.
De RAB-registrerede brancheorganisationer har holdt nogle møder denne vinter, med henblik på øget samarbejde. Men de har desværre en historie, der går 20-30 år tilbage, og fortidens synder har tilsyneladende stor betydning i dag – uanset alle trusler udefra.
Det er tankevækkende, at et par tusinde RAB-registrerede behandlere i Danmark er fordelt på 23 brancheforeninger og tre paraplyorganisationer, og at nogle af foreningerne i øvrigt ikke er med i en paraplyorganisation. De tre paraplyer har som medlemmer hhv. 4, 10 og et uvist antal af de RAB-registrerede brancheorganisationer. Umuligt at finde rundt i for udenforstående.
Det er op til medlemmerne
Med det kendskab jeg har til brancheorganisationerne, frygter jeg, at de hellere vil lade modstanderne vinde kampen i medierne (og dermed på Borgen) end at slække på deres egne organisatoriske interesser. Derfor vil vi næppe foreløbig se dem tale med én stemme. Til gengæld er der ingen vaklen i geledderne hos dem, der ønsker at spænde ben for alternativ behandling, og de mangler ikke økonomiske ressourcer.
De eneste, der kan ændre kursen hos organisationerne, er deres medlemmer. Den enkelte alternative behandler må gøre op med sig selv hvad der er vigtigst: Organisationens særinteresser og historiske arvegods – eller konkrete udadvendte initiativer her og nu, i samarbejde med de øvrige organisationer. Tager man ikke stilling til det, spiller man hasard med sin egen fremtid som behandler – og ikke mindst klienternes ve og vel.
Paraplyorganisationerne er langtfra alene på holdet – der er som nævnt flere andre spillere på deres banehalvdel. Skal man vinde en kamp, må man træne og lægge taktik sammen, bl.a. ved at dele sine tanker og idéer med hinanden. Som alle andre er man nødt til at tænke i strategi og kommunikation – og kende sine forbundsfæller.
Man kan som foreninger være uenige om meget, men debatten handler om nogle helt basale forhold, og her bør man let kunne enes om at imødegå diverse påstande fra modstanderne. Og den kamp kæmpes ikke i kulissen, den hører hjemme i den offentlige demokratiske debat.
Jesper Odde Madsen
af Jesper Madsen | feb 11, 2020 | Nyheder |
Skrækhistorier om alternative behandlere fylder meget i medierne, og mange mener, at lovgivningen bør strammes. Det er imidlertid også en kritik af alternativ/komplementær behandling generelt, og her er læger og andre indædte modstandere stort set de eneste, der kommer til orde. Men forskning og dokumentation er desværre ikke i fokus.
Vi har gennem årene set en række eksempler på at læger ikke alene har begået fejl, men også handlet uetisk. Her har samfundet naturligvis grebet ind med de sanktioner, lovgivningen giver mulighed for.
I løbet af 2018 og 2019 har medierne afdækket en række eksempler på, at alternative behandlere har handlet uetisk, når det gælder kræftbehandling. Her har det været svært at sætte ind med sanktioner, da lovgivningen tilsyneladende er mangelfuld.
Både læger og politikere mener, at dette bør stoppes og at lovgivningen bør strammes. Ingen har modsat sig dette ønske, og flere af de alternative behandleres organisationer har bakket op. Så skulle den ged være barberet.
Men nej – historierne om de uetiske behandlere, der befinder sig helt ude i hampen, er gået viralt. De har uden konkurrence… (læs meget mere om den besynderlige “debat” her)
/Jesper Odde Madsen
af Jesper Madsen | nov 26, 2019 | Nyheder |
Lægeforeningen og Danske Patienter har den 20. november foreslået, at staten opretter et vidensråd om alternativ behandling. Det lyder interessant, men faktisk er der slet ikke brug for sådan et råd. De eneste der har brug for det er Lægeforeningen.
Hvordan harmonerer forslaget med tidligere udsagn fra Lægeforeningens side? Om hvad man ikke skal bruge penge på. Om hvad det ikke giver mening at forske i. Om at teorierne bag alternativ behandling i sig selv viser, at det vil være tåbeligt at kaste forskningsmidler efter noget så absurd.
Lægerne foreslår bl.a. at rådet skal beskæftige sig med forskning i alternativ behandling, så man kan dokumentere ”mulige effekter og risici” ved behandlingerne. Man vil desuden ”indsamle, vurdere og formidle information” om alternativ behandling, og ikke mindst skal rådet ”rådgive myndigheder, politikere og patienter omkring alternativ behandling”. Rådet skal ”af egen drift eller på opfordring udtale sig i spørgsmål om alternativ behandling, når der er konkret anledning hertil”.
Nøgleordene i forslaget er patientsikkerhed og mere viden. Men det kan vi nemt sikre uden et vidensråd. Den eksisterende lovgivning skal blot strammes, så patienter med livstruende sygdomme ikke kommer i kløerne på uetiske behandlere, og viden er der nok af, den skal bare formidles.
Lægeforeningen har aldrig udvist seriøs interesse for emnet før nu. Bortset fra advarsler, udsagn om mangel på dokumentation og udsagn om det tåbelige i teorierne bag komplementær behandling.
Hvorfor i alverden foreslår de så et vidensråd – oven i købet med idéer om finansiering af forskning, som mange af dem hidtil har afvist som spild af penge? Omfavner de nu det alternative? Hvad opnår de ved at foreslå noget, der ligger milevidt fra deres normale holdninger?
Lægeforeningen opnår mere kontrol. De ville aldrig foreslå et vidensråd, medmindre det kunne give dem mere indflydelse end de har i dag. (Derfor ville det være interessant at høre deres tanker om rådets sammensætning og referencepunkter i fx ministeriet).
Derfor er deres pludselige ”interesse” ikke tegn på en kovending, men udtryk for et ønske om selv at kunne styre statens politik vedr. alternativ behandling.
Og initiativet er rigtig smart iscenesat, stor kompliment til Dr. Spin.
af Jesper Madsen | sep 13, 2019 | Nyheder |
Som jeg skrev for nylig, er der – især i Berlingske – for tiden en kampagne med en massiv kritik af komplementær behandling. Jeg lovede også at gå dybere ned argumentationen, og det kommer her.
De tre hovedpunkter er:
- Der sker dødsfald på grund af komplementær behandling – det er farligt!
- Der er ingen evidens for komplementær behandling
- RAB-ordningen bør afskaffes.
Virkeligheden ser sådan ud:
- Risikoen ved komplementær behandling. Berlingske nævner et par kræftpatienter, som ifølge avisen er døde, fordi de valgte komplementær behandling i stedet for lægernes. Årsagen skulle være den alternative behandlers rådgivning. Der er tale om enkelttilfælde, dvs. anekdoter (hvoraf flere måske vil falde ved et faktatjek). Jeg kan let finde mange historier om hvordan komplementær behandling har reddet folk, der var opgivet af lægerne. Men dem er lægerne nødt til at afvise som anekdoter (dvs. ikke bevis for noget), og så ryger deres egen argumentation.
Desuden har Liselott Blixt fra DF spurgt ministeren, hvor mange skader der var indberettet de sidste fem år – og hun fik det svar, at der ikke var nogle…
- Der er ingen evidens, ingen beviser for virkningen. Det handler både om hykleri og forskning. Hverken læger eller politikere har nogen sinde bakket op om, at der skal afsættes offentlige penge til forskning i komplementær behandling. Mens medicinalindustriens patenter finansierer forskningen via milliardindtægter, kan man ikke tage patent på zoneterapi eller akupunktur.
For det andet anerkender lægerne kun dokumentation, der er fremskaffet ved hjælp af én metode: Det dobbeltblindede, placebokontrollerede lodtrækningsforsøg. Spørger man en filosof eller videnskabsteoretiker, er det noget vrøvl, at brugen af én bestemt metode ved ethvert forsøg, i sig selv er en garanti for høj værdi. Man skal bruge den metode, der egner sig til at undersøge det specifikke problem. Men dette bliver tiet ihjel, underligt nok.
Desuden siger lægerne offentligt, at der ofte mangler evidens for deres behandlinger. Betyder det så, at lægerne udøver alternativ behandling?
- RAB-ordningen skal afskaffes. Befolkningen vil i så fald miste den eneste mulighed for at sikre sig en vis kvalitet hos den behandler, de benytter. Og RAB-ordningen har aldrig handlet om den videnskabelige dokumentation for effekten. Men der skal strammes op på kvalitetskontrollen med RAB, og det mener også mange af behandlerne.
Det bliver spændende at se og høre den debat, der sandsynligvis vil komme i Folketinget. Vil det lykkes politikerne at fremskaffe de nødvendige fakta, inden de begynder at diskutere?
Undgå at gå glip af næste afsnit! Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Følg med via mit nyhedsbrev
For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet.
Jesper Odde Madsen
Du modtager nu mit nyhedsbrev
Ved at klikke "Ja tak" accepterer du, at jeg opbevarer dit navn og email. De bliver kun brugt til at udsende nyhedsbreve.