4040 3732 jesper@galilei.dk

Respectful collaboration

Der er i USA stor interesse for brobygning i dagligdagen – nu er dansk bog om emnet udkommet på engelsk.

Spørger man danskerne, ønsker de mere samarbejde mellem læger og alternative behandlere – ikke mindst i form af mere viden om emnet i sundhedsvæsenet.

Hvad nu hvis man beder ti personer om at fortælle om deres forløb hos en alternativ behandler og samtidig lader en læge kommentere historierne? Det gjorde kraniosakralterapeut Nina Grønning i en bog, jeg omtalte sidste sommer: “Hvad angår virkeligheden”.

Nina har udgivet bogen på eget forlag, og jeg har ikke hørt om nogen ”officiel” interesse for dette samarbejde hos folk i sundhedsvæsenet. Men det viste sig, at interessen er stor i USA – og her i april er bogen udkommet derovre, med titlen “Respectful collaboration”, udgivet af Upledger Institute.

”A book like this is needed now to continue to help strengthen the bridge between the established healthcare system and complementary modalities such as CranioSacral Therapy”, skriver Upledger på deres hjemmeside .

I bogen møder vi 10 patienter, en læge og en kraniosakralterapeut, der i fællesskab bygger bro mellem det etablerede sundhedsvæsen og den alternative behandlerverden. Det er netop dette samarbejde, det amerikanske forlag ser som banebrydende.

Staten sætter fokus på alternativ behandling

Sundhedspersonalet bør vide mere om komplementær behandling – i Sverige

“Der skal være mere viden om komplementær behandling hos sundhedspersonalet”. Sådan lyder én af udmeldingerne i en spritny delbetænkning fra ”Statens Offentlige Undersøgelser” i Sverige. Arbejdet blev sat i gang af regeringen i 2017.

Rapporten anbefaler om KAM (komplementær og alternativ medicin):

  • Befolkningen skal have adgang til lødig uafhængig information via nettet.
  • Sundhedspersonalet skal have mere viden om KAM.
  • Det bør undersøges på hvilke vilkår KAM-metoder kan anvendes i sundhedsvæsenet.
  • Der skal skabes grundlag for at brugerne kan træffe kvalificerede valg vedr. brug af KAM

Rapporten fortæller, at forskningen i KAM er begrænset (som i Danmark) og at tværfaglighed næsten ikke findes. Der står også, at KAM-branchen selv bør betale forskningen – men også at nogle mener staten bør afsætte penge til formålet. Det er tydeligt, at gruppen bag rapporten har forskellige holdninger, men alligevel er det et godt og grundigt stykke arbejde.

Her ligger rapporten fra komitéen: Komplementär och alternativ medicin och vård – säkerhet, kunskap, dialog, SOU 2019_15

Svenskerne er grundige

En svensk komité har netop barslet med en større udredning om komplementær og alternativ behandling

I Sverige har regeringen siden april 2017 arbejdet på at kortlægge komplementær og alternativ medicin. Den 28. marts 2019 offentliggjorde man så delbetænkningen ”Komplementär och alternativ medicin och vård – säkerhet, kunskap, dialog” (SOU 2019:15)

To år og 640 sider blev det til. Dermed har politikere og embedsmænd et grundlag for at komme videre og er ikke som i Danmark henvist til avisartikler, spredte informationer og subjektive udsagn.

Den 27. april 2017 besluttede den svenske regering at igangsætte en udredning vedrørende øget patientindflydelse og patientsikkerhed i ”anden pleje og behandling end den, der udføres inden for den etablerede pleje”. Man valgte at lægge opgaven i hænderne på professor emeritus Kjell Asplund, og hans mandat lød på at ”kortlægge og komme med forslag” vedr. spørgsmål i relation til emnet.

Kjell Asplund udpegede dernæst et ekspertudvalg, der har hjulpet med udredningen. Den omfatter emner som fx jura, etik, evidens, forskningsmetoder, national og international forskning, sundhedsvæsen, information, debat, og meget mere.

Hvad politikerne nu vil gøre – eller undlade – er en anden sag. Men nu ligger der i hvert fald et solidt grundlag for fremtidige beslutninger.

Jeg har endnu ikke fået indhentet kommentarer fra svenske fagfolk, men det bliver sikkert spændende. Der har næppe i komitéen været enighed om relevansen af KAM, men det ændrer ikke på, at der er gjort en meget omfattende indsats for at kortlægge området.

Her ligger rapporten fra komitéen. 

Forbruget af alternativ behandling stiger støt

Den 26. februar har jeg premiere på mit nye foredrag/debatoplæg om alternativ behandling. Og tilsyneladende vil interessen for emnet ikke mangle – danskernes brug af alternativ behandling stiger stadig. I alt 27,5 % af den voksne befolkning har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Dette svarer til, at knap 1,3 millioner voksne i Danmark har brugt én eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. Det kan man læse i ”Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017”, udgivet midt i januar af Statens Institut for Folkesundhed.

De hyppigst anvendte behandlingsformer er massage, osteopati eller andre manipulative terapier. Nr 2 er akupunktur, og nr 3 er zoneterapi. Men massage er en rodebunke af alt muligt forskelligt, og akupunktur udføres sideløbende af mindst 1000 personer inden for sundhedsvæsenet (læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og jordemødre). Derfor er zoneterapi stadig den reelt mest udbredte behandlingsform uden for sundhedsvæsenet. Der er i dag ca. 1500 zoneterapeuter i Danmark.

Her kan du hente undersøgelsen

Et lys i mørket

Som I nok ved, var 2018 præget af retorik og mudderkastning mod alt alternativt, især i Berlingske, men et lille lys i mørket dukkede dog op i december, nemlig at stifteren af Ugebrevet Mandag Morgen, Erik Rasmussen, i en kronik 15/12 i selvsamme Berlingske opfordrede til besindighed og samarbejde. Her er et par citater, hentet fra Maydays nyhedsbrev:

”Det er prisværdigt og yderst relevant, at Berlingske sætter fokus på alternative behandlinger. Emnet fortjener opmærksomhed, men også at debatten nuanceres. De hidtidige artikler kan opfattes som én lang advarsel mod alternative behandlinger – en sektor, man skal løbe skrigende væk fra, hvis man ikke vil risikere at udsætte sit helbred for nye farer.

(…) Den stærkt stigende interesse blandt danskerne for komplementære behandlinger viser, at vi er på vej ind en ny holistisk sundhedskultur. At komplementære behandlinger ikke over én kam kan nedgøres ud fra enkeltstående anekdoter”.

Kronikken i sin helhed er desværre kun for abonnenter.

Tak til Erik Rasmussen, der altid har haft perspektiverne i orden. I 2002 hyrede han mig til at skrive en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om lægernes forhold, som desværre ikke er blevet uaktuel, idet næsten ingen læger tør tage til genmæle i debatten. Du finder den her (nederst i indlægget).

Sænk paraderne og lyt til hinanden

Julens ønsker handler jo – ideelt set – om fredelig sameksistens mellem mennesker. Det ser unægtelig ikke så godt ud for tiden, men uden at ønske os noget får vi det jo aldrig.

Derfor vover jeg også at lufte mine ønsker mht. alternativ behandling, selv om nogle måske vil sige, at de lyder lige så naive som alle andre ønsker om fred. Men det er nu engang det paradoks, vi må leve med.

Når du trænger til en pause med lidt plads til refleksion, så læs med her.

Det er ikke just julefred, der præger debatten om alternativ behandling, og jeg har tænkt over hvorfor debatten i medierne altid havner under #sport i min bevidsthed. Selv om jeg ikke interesserer mig så meget for sport, kommer jeg nemlig til at tænke på fodbold. Der er to hold på banen, de synes helt klart, at deres egen stil er den bedste, og de er opsat på at vinde for enhver pris!

Men så hører ligheden også op. Fodboldspillerne er nødt til at følge nogle spilleregler, ellers trækker den sorte mand det røde kort. Derimod er der ikke regler for en sundhedsdebat, her må man fx gerne kaste med mudder.

Og det gør man så. Lægevidenskabens superliga fremhæver med svulmende retorik en række skrækhistorier om alternative behandlere, der optræder uetisk, er farlige for patienterne og har mistet realitetssansen. Det kunne man fx se i efteråret 2018 i Berlingske.

Mudder i øjnene

De alternative behandlere har ikke den samme adgang til at blive taget alvorligt i de almindelige nyhedsmedier. Men i de sociale medier og det alternative miljø finder man mange historier, hvor lægerne beskyldes for manglende helhedssyn, for at være rigide symptom-mekanikere eller endda for at slå folk ihjel.

Resultatet er, at ingen af parterne er i stand til at se klart, fordi deres øjne er dækket af modpartens mudder.

Dertil kommer diskussionen om hvordan man påviser, hvorvidt en behandling virker eller ej. Heller ikke her har debatten dog karakter af en konstruktiv diskussion mellem to ligeværdige parter. Det skyldes bl.a., at lægevidenskabens fanklub er 100 gange stærkere i form af penge, magt, traditioner og adgang til medierne.

Det er rigtigt, at både magt, penge og sundhedssyn spiller en stor rolle. Men ingen af parterne kan blot undskylde sig med at ”de andre” spiller med ufine metoder. Der er først og fremmest tale om fastlåste positioner og attituder.

I parterapi skal man lytte

Det er ligesom i politik og i parterapi: Man har nogle synspunkter, man vil kæmpe for, men hvis man skal komme videre, må man lytte og tale ud fra en præmis om at begge parter har ret til at blive hørt, at man taler pænt til hinanden – og at ingen på forhånd har ret.

Resultatet skulle gerne blive, at begge parter bliver klogere, og at der kan skabes et fælles grundlag, man kan arbejde videre på – selv om man ikke kan blive enige om alt.

Mudderkastningen er kun med til at fastlåse begge parter i fundamentalistiske positioner. Skulle jeg fx skabe modvægt til lægernes skrækhistorier i Berlingske, kunne jeg hurtigt finde en række lige så ekstreme eksempler på uetiske og farlige læger, men det vil jeg helst ikke, da det i givet fald kun ville optrappe konflikten.

Soldaterne kunne godt

Under første verdenskrig døde millioner på Europas slagmarker uden at erobre en meter. Men juleaften 1914 kravlede de op af skyttegravene, sang julesange, udvekslede gaver og holdt fælles gudstjeneste med dem, de normalt kæmpede mod. De turde godt mødes med fjenden.

Når soldaterne kunne mødes under så ekstreme forhold, så kunne sundhedens stridende parter også godt vove det ene øje – her er det endda ikke med livet som indsats.

Vask mudderet af – og forlad skyttegravene!

Til de alternative behandlere: Ryd op i egne rækker. Tag klart afstand fra de fjolser, der ødelægger det for jer andre ved fx at udsende budskaber uden jordforbindelse. Og lad være med at bruge lægerne som fjendebillede. Lov ikke, at I kan helbrede hvad som helst.

Til lægerne: Snak med de alternative, hør om nogle cases, spørg om I må se deres journaler. Prøv at lytte i stedet for at fordømme – og stop et hold-kæft-bolsje i munden på de kolleger, der fra skyttegravene affyrer salver af retorik, arrogance og bedreviden.

Alt dette vil for mange nok lyde helt urealistisk. Hertil er der kun ét at sige: Hvordan vil fremtiden se ud, hvis begge parter bliver i deres skyttegrave og samler ammunition??

Fælles interesser

Læg våbnene væk, sænk paraderne, og drik efter nytår en kop kaffe med én af ”de andre”. Jeg er sikker på, at det er muligt at finde én, som har interesser tilfælles med dig – fx patienternes ve og vel. Det er jo vores sundhed, det handler om, hvis nogen skulle have glemt det i kampens hede.

Måske kunne man lære lidt af ham, der engang fungerede som healer et sted nede sydpå – uden at være fordømmende over for nogen. De snakker i hvert fald om ham endnu.

Glædelig jul.og godt nytår

Jesper Madsen

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev