Lægeforeningen og Danske Patienter har den 20. november foreslået, at staten opretter et vidensråd om alternativ behandling. Det lyder interessant, men faktisk er der slet ikke brug for sådan et råd. De eneste der har brug for det er Lægeforeningen.

Hvordan harmonerer forslaget med tidligere udsagn fra Lægeforeningens side? Om hvad man ikke skal bruge penge på. Om hvad det ikke giver mening at forske i. Om at teorierne bag alternativ behandling i sig selv viser, at det vil være tåbeligt at kaste forskningsmidler efter noget så absurd.

Lægerne foreslår bl.a. at rådet skal beskæftige sig med forskning i alternativ behandling, så man kan dokumentere ”mulige effekter og risici” ved behandlingerne. Man vil desuden ”indsamle, vurdere og formidle information” om alternativ behandling, og ikke mindst skal rådet ”rådgive myndigheder, politikere og patienter omkring alternativ behandling”. Rådet skal ”af egen drift eller på opfordring udtale sig i spørgsmål om alternativ behandling, når der er konkret anledning hertil”.

Nøgleordene i forslaget er patientsikkerhed og mere viden. Men det kan vi nemt sikre uden et vidensråd. Den eksisterende lovgivning skal blot strammes, så patienter med livstruende sygdomme ikke kommer i kløerne på uetiske behandlere, og viden er der nok af, den skal bare formidles.

Lægeforeningen har aldrig udvist seriøs interesse for emnet før nu. Bortset fra advarsler, udsagn om mangel på dokumentation og udsagn om det tåbelige i teorierne bag komplementær behandling.

Hvorfor i alverden foreslår de så et vidensråd – oven i købet med idéer om finansiering af forskning, som mange af dem hidtil har afvist som spild af penge? Omfavner de nu det alternative? Hvad opnår de ved at foreslå noget, der ligger milevidt fra deres normale holdninger?

Lægeforeningen opnår mere kontrol. De ville aldrig foreslå et vidensråd, medmindre det kunne give dem mere indflydelse end de har i dag. (Derfor ville det være interessant at høre deres tanker om rådets sammensætning og referencepunkter i fx ministeriet).

Derfor er deres pludselige ”interesse” ikke tegn på en kovending, men udtryk for et ønske om selv at kunne styre statens politik vedr. alternativ behandling.

Og initiativet er rigtig smart iscenesat, stor kompliment til Dr. Spin.