juletrae-lilleDet skete i de dage… at mange af os stillede os selv spørgsmålet: ”Hvornår får jeg mon de julegaver, jeg ønsker mig allermest?”

Nogle ønsker står på ønskesedlen år efter år, og det kan føles lidt træls at gentage dem, men de skal nu fortsat stå der, indtil de en dag ligger under juletræet:

  • At der etableres et center for forskning, brobygning og kommunikation om komplementær og alternativ behandling – tilknyttet et universitet, ikke et ministerium. (SF har foreslået det i år, men uden held)
  • At der søsættes nogle konkrete samarbejdsprojekter, på ligeværdige vilkår, mellem alternative behandlere og enheder i sundhedsvæsenet. Med forskere involveret, så vi kan se, hvad der gavner vores sundhed, og om der kan spares penge i sundhedsvæsenet.
  • At de alternative behandleres organisationer, helsekost-branchen og andre med interesse i området for alvor begynder at samarbejde. De har meget til fælles, men har en meget mudret profil i offentligheden, fordi de historisk set er hæmmet af snævre organisatoriske og politiske interesser.
  • At vi får en sober offentlig debat, som respekterer, at ”videnskaben” ikke er et neutralt begreb, men at der findes en opposition til den herskende definition af videnskab: En videnskab, der bl.a. anerkender spiritualitet og ”alternative” opfattelser af mennesket – og som støtter sig til solide videnskabelige data.

Men ting tager tid, så jeg håber på at vende tilbage i en senere inkarnation, så jeg kan glæde mig over fremskridtene.

Der var jo også én, der for meget længe side talte om fred og kærlighed på jorden. Han er vist også en tålmodig mand, så derfor vil jeg slutte af med et citat fra mit julebrev i 2015.christ-361581_960_720

Jesus kan være glad for, at man ikke krævede ”dobbeltblindede placebokontrollerede lodtrækningsforsøg” før han kunne få lov til at tale om kærlighed og heale de syge. Ellers ville julen nok se lidt trist ud. Også i dag render man ind i problemer, hvis man helbreder de syge uden for autoriteternes rammer. Man bliver ikke korsfæstet, men man får tydeligt at vide, at det man laver er uforståeligt og derfor ikke kan virke.

Og husk: Forandringer er ikke noget, der kommer oppefra – fra EU, regeringen eller Sundhedsministeriet – de skabes nedefra, af os alle sammen:
Stadig flere i Danmark og i resten af verden mener, at alternativ behandling skal have en plads i sundhedsvæsenet. Og stadig flere mener, at det naturvidenskabelige verdensbillede trænger til en opdatering.

”Time is on my side” (Mick Jagger)

Glædelig jul og godt nytår

Jesper

 

 

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev