af Jesper Madsen | sep 25, 2015 | Nyheder |
8th European Congress for Integrative Medicine finder sted denne weekend i Helsingør. Jeg deltager, på vegne af SRAB.DK
Konferencen samler flere hundrede mennesker med interesse i krydsfeltet mellem alternativ behandling og vestlig medicin.
(mere…)
af Jesper Madsen | aug 21, 2015 | Nyheder |
Der kommer nu igen nyheder om KAM-forskning mm. fra Sundhedsstyrelsen. Den gamle Vifab.dk, som nu hedder SRAB.DK, er fra august 2015 genoplivet og bliver i efterårets løb gjort mere og mere aktuel og egnet til sit nye formål.
(Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling blev nedlagt med udgangen af 2012).
Tag et kig på SRAB.DK
af Jesper Madsen | mar 9, 2015 | Nyheder |
Tv-anmeldelse:
DR2 om alternativ behandling lørdag den 7. marts.
Bør ses – også af din læge
Et program (genudsendelse), hvor fem personer med diverse lidelser fik hypnose, healing mm. og hvor patienter og eksperter bagefter vurderede virkningen. Fælles for dem var, at lægerne havde opgivet at kurere dem.
(mere…)
af Jesper Madsen | feb 12, 2015 | Nyheder |
Sygeforsikringen “danmark” har fundet en fornuftig håndtering af RAB-problemet, og derfor kan man fortsat få tilskud til akupunktur og zoneterapi udført af sundhedsautoriserede – uanset den nye fortolkning af RAB-loven.
Som tidligere nævnt må alternative behandlere fra 1. april 2015 ikke længere være både RAB-registrerede og sundhedsautoriserede. Dvs. at fx en sygeplejerske enten må droppe sin autorisation som sygeplejerske eller droppe sin RAB-registrering. Dette anses ikke overraskende som en absurd situation – se mine tidligere indlæg her: https://www.galilei.dk/2014/05/19/sundhedspersonale-smides-ud-af-rab-ordningen/ og her: https://www.galilei.dk/2015/01/06/rab-problem-ikke-loest-foer-valget/
Den gode nyhed er, at Sygeforsikringen “danmark” fortsat giver tilskud til akupunktur og zoneterapi udført af sundhedsautoriserede personer, når disse er:
- registreret som sundhedsautoriserede
- anerkendte medlemmer af en brancheforening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere deres medlemmer
- uddannede zoneterapeuter eller akupunktører.
“danmark”s tilskudsordning forudsætter desuden at:
- de berørte behandlere vil blive tituleret ”Sundhedsautoriseret og anerkendt zoneterapeut/akupunktør”.
- de berørte behandlere vil blive synliggjort på brancheforeningernes hjemmesider.
- der er sikkerhed for, at behandlerne opfylder lovens uddannelseskrav (RAB).
- alle behandlere lever op til God Klinisk Praksis og kontrolleres af de respektive brancheforeninger – herunder også mht. kravene om efteruddannelse ifølge lovens bestemmelser.
Kilde: ”danmark”s nyhedsbrev, marts 2015.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev ved at klikke her.
af Jesper Madsen | feb 6, 2015 | Nyheder |
Normalt indeholder Galilei ikke historier om ”mirakler” eller lignende. Men da mange nok ikke har hørt om denne mand, der er berømt i Norge for sine healende evner, vil jeg gøre en undtagelse.
Han er stadig på banen, Snåsamannen i Norge. Manden som har fået ”Kongens fortjenstmedalje i sølv” og som gennem 50 år har behandlet 50.000 nordmænd, inkl. en sundhedsministers søn og en politichefs søn. Han nægter at være med i videnskabelige forsøg – og at modtage betaling. Læs mere om ham her:
https://www.amed.no/nyheter/generelt/snasamannen-hjalp-politiinspektor-rohde
http://www.vg.no/nyheter/innenriks/politiinspektoer-rohde-fikk-hjelp-av-snaasamannen-da-soennen-var-syk/a/10070134/
http://no.wikipedia.org/wiki/Joralf_Gjerstad
af Jesper Madsen | jan 6, 2015 | Nyheder |
Sundhedspersonale med autorisation må ikke være omfattet af RAB-ordningen, siger Sundhedsstyrelsen, der sidste forår har nyfortolket lovteksten. Se forhistorien her: https://www.galilei.dk/2014/05/19/sundhedspersonale-smides-ud-af-rab-ordningen/
Der sker næppe noget afgørende før valget, vurderer jeg, men senest 1. april skal brancheforeningerne have foretaget de nødvendige ændringer ift. RAB-registrering.
Sundhedsordførerne fra DF og EL har stillet spørgsmål til ministeren, og sidste sommer skrev Jordemoderforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Dansk Sygeplejeråd et fælles brev til Sundhedsstyrelsen. Alt dette har ikke resulteret i andet end goddag-mand-økseskaft svar fra ministeren.
Men der er ingen grund til at sidde med hænderne i skødet og afvente valget. Politikere og vælgere bør vide, at borgernes brug af alternativ behandling længe er blevet ignoreret og at området er udsat for nærmest pinlig passivitet fra regeringens side.
Her er de tre breve:
To §20-spørgsmål til ministeren + svar: §20_RAB
Brevet fra de fire organisationer til Sundhedsstyrelsen
Følg med via mit nyhedsbrev
For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet.
Jesper Odde Madsen
Du modtager nu mit nyhedsbrev
Ved at klikke "Ja tak" accepterer du, at jeg opbevarer dit navn og email. De bliver kun brugt til at udsende nyhedsbreve.