Fremtids-scenariet:
– Jeg vil gerne give dig zoneterapi, men du skal vide, at jeg ikke må være registreret som alternativ behandler under RAB-ordningen, så du har ingen garanti for min faglige baggrund. Jeg må ikke være med i RAB, fordi jeg er sygeplejerske. Men jeg kan godt komme med i RAB-ordningen – så skal jeg bare opgive min autorisation som sygeplejerske…

Sundhedspersonale med autorisation må fra 1. september 2014 ikke være omfattet af RAB-ordningen. Det skyldes at én eller anden har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på lovteksten, hvor der står:

Stk.2. En alternativ behandler defineres i denne lov som en person, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed eller omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med den sundhedsfaglige behandling, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet. (…)  Se hele lovteksten her

Det betyder juridisk set, at ingen kan være autoriseret og RAB-registreret samtidig, uanset hvor veluddannede de måtte være som fx læge eller sygeplejerske.  Men det var ifølge lovens “mor”, Birthe Skaarup, slet ikke hensigten, da man i sin tid (2004) udarbejdede lovteksten.

Hvem gavner denne henvisning til lovens bogstav?
Næppe de patienter, der gerne vil sikre sig veluddannede behandlere…

Sidste nyt: Sundhedsstyrelsen har indset, at deres tidsfrist for en krævet afregistrering af autoriserede sundhedspersoner pr 1. september er for kort og meddeler, at tidsfristen derfor er udsat til 1. april 2015.

 

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev