Sygeforsikringen “danmark” har fundet en fornuftig håndtering af RAB-problemet, og derfor kan man fortsat få tilskud til akupunktur og zoneterapi udført af sundhedsautoriserede – uanset den nye fortolkning af RAB-loven.
Som tidligere nævnt må alternative behandlere fra 1. april 2015 ikke længere være både RAB-registrerede og sundhedsautoriserede. Dvs. at fx en sygeplejerske enten må droppe sin autorisation som sygeplejerske eller droppe sin RAB-registrering. Dette anses ikke overraskende som en absurd situation – se mine tidligere indlæg her: https://www.galilei.dk/2014/05/19/sundhedspersonale-smides-ud-af-rab-ordningen/ og her: https://www.galilei.dk/2015/01/06/rab-problem-ikke-loest-foer-valget/
Den gode nyhed er, at Sygeforsikringen “danmark” fortsat giver tilskud til akupunktur og zoneterapi udført af sundhedsautoriserede personer, når disse er:
- registreret som sundhedsautoriserede
- anerkendte medlemmer af en brancheforening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at RAB-registrere deres medlemmer
- uddannede zoneterapeuter eller akupunktører.
“danmark”s tilskudsordning forudsætter desuden at:
- de berørte behandlere vil blive tituleret ”Sundhedsautoriseret og anerkendt zoneterapeut/akupunktør”.
- de berørte behandlere vil blive synliggjort på brancheforeningernes hjemmesider.
- der er sikkerhed for, at behandlerne opfylder lovens uddannelseskrav (RAB).
- alle behandlere lever op til God Klinisk Praksis og kontrolleres af de respektive brancheforeninger – herunder også mht. kravene om efteruddannelse ifølge lovens bestemmelser.
Kilde: ”danmark”s nyhedsbrev, marts 2015.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev ved at klikke her.
Følg med via mit nyhedsbrev
For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet.
Jesper Odde Madsen
Du modtager nu mit nyhedsbrev
Ved at klikke "Ja tak" accepterer du, at jeg opbevarer dit navn og email. De bliver kun brugt til at udsende nyhedsbreve.