af Jesper Madsen | okt 8, 2020 | Nyheder |
Med tilladelse fra Cathrine Tinggaard Rahbek, 5. oktober 2020
Kære Læger
Jeg skriver til Jer med mine tanker om jeres lægeforenings arbejde for at nedlægge RAB ordningen. Først lidt om min baggrund for denne kronik. Jeg er uddannet fysioterapeut og har arbejdet som sådan på klinik i 6 år. Jeg arbejder nu på fuld tid som kraniosakralterapeut og har derfor et ben både i det etablerede behandlingssystem og i det alternative.
Min kontakt til det etablerede behandlingssystem er – på sin vis – stadig ret tæt. Jeg er nemlig kæreste med en læge og vi taler dagligt om oplevelser, spørgsmål og dilemmaer fra vores arbejdsdage – og så sender jeg i ny og næ mine klienter tilbage til en af jer, hvis de har symptomer, der bekymrer mig.
Jeg undrer mig over I vil nedlægge ordningen, fordi den for mig at se er en måde at muliggøre brobygning mellem to behandlingssystemer, der kan berige og løfte hinanden. Dette er mit personlige indspark til debatten og jeg vil ikke trætte jer med, hvorvidt diverse alternative behandlinger ”virker” eller ej. Jeg vil i stedet forhåbentlig inspirere jer til se RAB ordningen som et værktøj til at højne patientsikkerheden.
Kravene til RAB
Jeg er selv lige blevet RAB registreret. Til trods for at jeg som autoriseret fysioterapeut har kunnet få merit for anatomi, fysiologi og sygdomslære, har det taget mig flere år at tage kurser og eksaminer nok til at jeg kunne registreres. Som det fremgår af ”Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.” og videre udspecificeret på hjemmesiden for dansk behandlerforbund (en paraplyorganisation for bl.a. alternative behandlere) er kravene for en RAB-registrering følgende:
200 lektioner i anatomi og fysiologi, 100 lektioner i sygdomslære og 250 lektioner i den behandlingsform man udøver. Alt sammen afsluttet med eksamen. Herudover kræves der 50 lektioner i psykologi, 10 lektioner i klinikvejledning (her undervises man bl.a. i autorisationsloven, herunder bestemmelserne om kvaksalveri) og 50 lektioner med introduktion til andre alternative behandlingsformer.
Jeg har stor respekt for, at en RAB registrering ikke er noget man bare trækker i en automat. At RAB registreringen er en krævende proces, betyder at de mennesker, der ikke har sundhedsfaglig baggrund, virkelig skal lægge sig i selen med diverse selvbetalte kurser for at tilegne sig en fundamental forståelse for menneskekroppen og dens sundhed og sygdomme, sådan at de bl.a. kan henvise til læger, hvis en klient har symptomer, der vækker bekymring.
RAB-registreringen indeholder en række regler for god klinisk praksis, som også er beskrevet i ”Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.”
Sikkerhedsnettet
En RAB registreret alternativ behandler: ”skal anbefale en bruger at søge læge mv. hvor dette må anses at være indiceret” På den måde kan vi ”alternative” behandlere faktisk være en del af det sikkerhedsnet, der er omkring de borgere, der måske ikke går til lægen som første valg. Det mener jeg er vigtigt og det mener jeg, vi skal være klædt på til.
Men vores andel af sikkerhedsnettet er større end det. I bekendtgørelsen står der endvidere i afsnittet om regler for god klinisk praksis at vi ”skal afstå fra at fraråde en lægeordineret behandling eller benytte behandlingsmetoder, som det er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at anvende”.
Jeg behandler mange der ”er løbet vild” i det etablerede system og som fx har smerter eller gener, hvis fysiske årsag ikke kan påvises i diverse scanninger eller blodprøver og som føler sig tabt i mødet med Jer. Her kan min erfaring som fysioterapeut – og det at jeg ofte spørger min kæreste ”Hvad tænker en læge egentlig om dette og hint?” faktisk hjælpe mig til at sætte mig ind i lægens måde at ræsonnere og arbejde på, så jeg kan imødekomme mine klienters frustration og samtidig hjælpe klienterne til at bevare deres tillid til det arbejde I gør.
Den tillid kan være livsnødvendig og altafgørende for alvorligt syge mennesker, der på en eller anden måde har tabt pusten i sundhedssystemet. Jeg tror I ved at sætte jeres præg på RAB ordningen, kan være med til at nære den tillid hos både alternative behandlere og vores klienter.
Fagligt klædt på
Jeg behandler også mange, der er færdigbehandlede i jeres system, men som ikke føler sig raske. Det kan fx være pga. senfølger efter cancer, fysiske traumer eller komplikationer med arvæv.
Jeg mener I bør se den alternative behandling som en mulighed for hjælp og aflastning til de borgere, som I har svært ved at hjælpe. Borgere som søger og ofte også får den hjælp de har brug for hos os i det ”alternative”. Jeg kan godt forstå at I ikke føler jer trygge ved at visitere syge mennesker hen til en behandling I ikke forstår og hvor evidensen halter. Men mennesker gør, hvad det passer dem og søger derhen, hvor de oplever at finde lindring.
Og for nu at foregribe de bekymringer I kunne have om vores behandlingsmetoder og uduelighed, så er RAB ordningen for mig at se en måde at sikre at jeg som alternativ behandler er klædt fagligt på, sådan at jeg ikke gør skade på de mennesker jeg behandler – ved enten i ren uvidenhed at udsætte dem for fysiske eller psykiske overgreb, ved at fraråde dem lægelig behandling eller ved at negligere alvorlige, lægebehandlingskrævende symptomer.
For mig at se er det også måden RAB ordningen skal formidles på. Det at jeg som behandler er RAB registreret er jo ikke en garanti for at min behandling kan helbrede diverse lidelser – og det må gerne understreges – min RAB registrering er en anerkendelse af at jeg har studeret og dygtiggjort mig inden for den behandlingsform jeg yder og at jeg besidder fundamental viden om menneskekroppen og dens sygdomme, således at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at modtage en behandling hos mig.
RAB ordningen er for mig at se en måde, hvor borgere kan få hjælp til at finde vej i den alternative jungle – så de kan få behandling et sted, hvor behandleren gør en seriøs og målrettet indsats for at yde sundhedsmæssig forsvarlig behandling og for at samarbejde med det etablerede sundhedssystem. Den er i min optik ikke et statslig blåstempling af den behandlingsform jeg yder og det skal den heller ikke være.
En mulighed for at bygge bro
Som jeg ser det burde alternativ behandling i stedet hedde supplerende behandling og det er sådan jeg rammesætter den for de af mine klienter, der sideløbende har behov for behandling i det etablerede system. Men hvis jeg på en ordentlig måde skal supplere den vigtige behandling I yder, så kræver det at jeg har en forståelse for og indsigt i jeres verdenssyn og fremgangsmåde. For mig er de krav om anatomi, fysiologi og sygdomslære, der ligger i RAB registreringen, en virkelig god måde at skabe et fælles fundament og sprog, som vi kan samarbejde ud fra.
Jeg foreslår at I i stedet for at kræve RAB ordningen nedlagt, bør se den som en mulighed for at bygge bro. Jeg taler kun for mig selv nu, men jeg tror at der, hvis I samarbejder med de alternative foreninger, vil være en lydhørhed overfor de krav I skulle stille til registreringsprocessen, så alternative behandlere i højere grad er klædt på til at samarbejde med jer.
Det kunne fx være en praktik hos en praktiserende læge, en mentorordning, et førstehjælpskursus, eller yderligere undervisning i, hvad I måtte mene, der er relevant for at varetage behandlingen af syge mennesker. Her mener jeg IKKE at I bør kræve indflydelse på, hvordan ”alternative” behandlere udfører den behandling, vi nu hver især er specialiserede i – så længe behandlingerne ikke er direkte patientfarlige, som det også står ganske fint i autorisationsloven.
I stedet skal I kræve indflydelse på at vi er fagligt klædt på til et ansvarligt samarbejde med patienten – måske endda et frugtbart samarbejde med nogle af Jer. Det kræver selvfølgelig at I tør stole på at vi – selvom vi ikke er læger – arbejder for samme sag som I gør: ’stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade.’ Hermed en åben invitation til at blande Jer til gavn for patienterne og et frugtbart samarbejde.
—
af Jesper Madsen | aug 18, 2020 | Videnskab |
Forfatter: Læge Niels Bie, 7. august 2020.
Hjemkommet fra vikariat i Nordnorge ser jeg, at Hjerteforeningen har været i lidt af en shitstorm som led i en mistænkeliggørelse af al alternativ behandling (AB) som – anført af den radikale folketingspolitiker Stinus Lindgren med Berlingske som primært talerør – har været i gang det sidste års tid. Nu har lægeforeningens formand, som en af sine første embedshandlinger, skrevet et indlæg med samme sigte.
(I mellemtiden – den 18. august – har Hjerteforeningen bøjet sig for kritikken og lukket “PS! I love you” helt. red.)
Er AB et stort samfundsmæssigt problem? Nej, god alternativ behandling er et godt supplement til lægebehandling, langt de fleste af deres patienter er tilfredse. De fleste af vore sydlige nabolande har integreret behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen, tusindvis af danske praktiserende læger bruger elementer af det i den daglige klinik.
Hvorfor opsøger folk alternative behandlere? For at få svar på 2 vigtige spørgsmål, som læger aldrig har besvaret ordentligt: 1. “Hvorfor blev jeg syg, doktor?” og 2. “hvad kan jeg selv gøre for at holde mig rask?”
AB forsøger at besvare disse spørgsmål ud fra en erfaringsindsamling og en teoridannelse, som ikke er naturvidenskabeligt baseret i første omgang, det er netop derfor, den er alternativ. Gør dette behandlingen usand, skadelig og pengegrisk?
NEJ – FOR LÆGEVIDENSKABEN HAR IKKE PATENT PÅ SANDHEDEN OM SUNDHED OG SYGDOM.
Af flere grunde:
1. Naturvidenskab som metode kan kun bruges til at sandsynliggøre egne hypoteser, aldrig til at modbevise andres. Stort set alle lægers undersøgelser af alternative behandlingsformer har haft det sidste som formål og resultat. Grundtvig sagde, at man aldrig blev klog på noget, man ikke “havde kær” (holdt af). Læger har aldrig været kloge på AB, men desto mere skældt ud. Tomme tønder buldrer mest.
2. Hvad der er naturvidenskabeligt “sandt”og “evident” i dag, kan være løgn i morgen. Det er naturvidenskabsmænd stolte af, når de ser på egen udvikling, men glemmer det, når de skælder andre ud for at være “usande” og “evidensløse”.
3. Store videnskabsmænd har ofte indset, at jo mere, vi ved, desto mere finder vi ud af, at vi ikke ved. Den ydmyghed prægede Einstein og Bohr. Jo mindre videnskabsmand, desto mere kikkertsyn og intolerance, “vi har sandheden”.
4. Lægevidenskabelig uddannelse sætter udelukkende fokus på sygdomsforståelse og -behandling. Selv der har vi problemer. Visse steder er vores diagnosesystem genialt og fører frem til vidunderligt virksomme behandlinger. Andre steder (mange “folkesygdomme”) svigter systemet katastrofalt. Nu er hverken Stinus Lindgren eller lægeforeningens formand praktiserende læger. Hvis de var – og havde et åbent sind – ville de indse, hvor mange af deres patienter, der gik med uløste problemer, daglige lidelser og måske også svigtende indtægtsgrundlag, fordi de ikke passer ind i vores diagnosesystem.
5. Det efterlader mange af vore patienter i et vacuum. Ligesom vores “uld-i-mund svar” på spørgsmål om optimering af sundhed. De opsøger så AB ud fra en intuitiv interesse, som bliver til en intuitiv sandhed, hvis AB gavner dem. Og den gavner mange. Den intuitive sandhed er nok så vigtig som den naturvidenskabelige sandsynlighed, for den får folk til at handle, de bliver medskabere af deres egen sundhed og velvære.
Og det er et andet af vore store problemer i lægestanden: Vores kloge naturvidenskabelige sandsynligheder og behandlinger og råd rammer ikke så mange af vore patienter intuitivt, de mangler “aha-oplevelsen”, glemmer medicinen og svigter rådene. Vi kalder det sukkende for “lav compliance”, men det er altså også vores problem. Og vi kunne – oh skræk – måske lære af AB, hvordan man får patienter til at tage ansvar.
6. Opgaven med at “evidensgøre” dele af AB forgår mange steder rundt i Verden, i USA på over 100 universiteter. Men ikke i Danmark. Vi er nærmest videnskabeligt xenofobe.
Dårlige alternative behandlere, der ud fra økonomiske og prestigemæssige årsager lover at kurere sygdomme, skal fordømmes. Og hvis det er livstruende sygdomme, skal de (rets)forfølges.
Vi skal ikke fordømme gode alternative behandlere – og tro mig, det er de fleste, jeg har fulgt dem gennem snart 25 år – der forsøger at hjælpe deres patienter ud fra diagnoser inden for deres metodes teoridannelse, ofte forklaret som ubalancer i energistrømme i kroppen – men se AB som et nødvendigt og glædeligt alternativ inden for den samlede sundhedsinformation.
Det kan sagtens være, at nogle af de råd, som er blevet givet i det delvist hedengangne “PS! I love you”, viser sig at være virksomme for de unge mennesker. Måske vil det en dag også kunne evidensbaseres. Hjerteforeningen er ikke noget medicinsk selskab, men en patientforening, og de har, så vidt jeg ved, ikke forpligtet sig i evighed på den nuværende naturvidenskabelige evidens. Det har vi læger heller ikke efter vores lægeløfte, kun på “de kundskaber, vi har samlet os”.
Projektet var forfriskende nytænkning. Synd at det skulle ødelægges af den lægebårne øjensygdom, der hedder kikkertsyn.
af Jesper Madsen | mar 27, 2020 | Nyheder |
Når Danmark åbner igen – hvad sker der så med alternativ behandling? De kendte bannerførere vil fortsætte hvor de slap, med forslag om lovindgreb og restriktioner. De alternative behandlere vil forsøge at komme sig efter krisen og vil i ledige stunder igen se på de politiske udfordringer. Politikerne har glemt det meste og vil derfor begynde at google på ”alternativ behandling”, ”kvaksalvere” og ”patientsikkerhed”. Hvad finder de så?
De alternative brancheorganisationer risikerer at lave selvmål på nettet. Ved at lurepasse i mediedebatten overlader de det politiske initiativ til dem, der bevidst udnytter medierne. Den enkelte alternative behandler må gøre op med sig selv om dette er rimeligt, eller om kursen skal lægges om.
Der er gået corona i det hele. Men heller ikke før den 11. marts har man hørt noget særligt til de alternative behandleres brancheorganisationer i debatten om alternativ behandling. Det skyldes af gode grunde ikke mangel på interesse, og de er sandsynligvis alt andet end passive, da deres bestyrelsesmedlemmer arbejder frivilligt og samtidig skal nå at behandle deres klienter.
Den eneste undtagelse i de større medier er mig bekendt et indlæg i august 2019 fra Rie Brandenborg, formand for Danmarks Komplementære Behandlere (DAKOBE). Det skal også siges, at LNS (Landsorganisationen NaturSundhedsrådet) har behandlet emnet i deres eget trykte medie, NaturHelse. Men det er ikke noget, der fylder i mediebilledet.
Nogle af organisationerne har givetvis kommunikeret direkte med politikerne, og det er naturligvis en god idé – og et must. Men det er langtfra nok, bl.a. fordi både journalister og politikere gør som alle os andre: De googler. Og hvad finder de så?
Det farlige dominerer
Der har gennem de godt 18 måneder, debatten har kørt, stort set kun været udsagn i medierne fra læger og andre, der advarer os mod det farlige, virkningsløse og uvidenskabelige alternative. Det er slemt nok, at det påvirker beslutningstagerne, men det rammer også befolkningen. Når jeg taler med kloge, veluddannede mennesker uden kendskab til området, hører jeg fx ofte, at ”der jo er mange plattenslagere, som udsætter folk for fare”. De husker jo det, de fandt i medierne.
Spørgsmålet er: Skal man give modstanderne kamp til stregen, eller skal man lade dem vinde mediedebatten med 33-3? Der er ganske vist enkelte spillere på banen, som mener noget andet end Lægeforeningen m.fl., og det er naturligvis et lyspunkt. Omkring årsskiftet var der nemlig flere debatindlæg, der gav lægernes retorik modspil i form af lødig argumentation og faktuelle oplysninger. Indlæggene var bl.a. fra en læge og en forsker.
Men der mangler én vigtig spiller på holdet: De alternative behandleres paraplyorganisationer: RAB-Forum, Sundhedsrådet og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet. Deres viden og synspunkter er vigtige, og uden dem vil mediebilledet ikke være i balance. Det er jo trods alt deres arbejde, som alle andre diskuterer i medierne.
De RAB-registrerede brancheorganisationer har holdt nogle møder denne vinter, med henblik på øget samarbejde. Men de har desværre en historie, der går 20-30 år tilbage, og fortidens synder har tilsyneladende stor betydning i dag – uanset alle trusler udefra.
Det er tankevækkende, at et par tusinde RAB-registrerede behandlere i Danmark er fordelt på 23 brancheforeninger og tre paraplyorganisationer, og at nogle af foreningerne i øvrigt ikke er med i en paraplyorganisation. De tre paraplyer har som medlemmer hhv. 4, 10 og et uvist antal af de RAB-registrerede brancheorganisationer. Umuligt at finde rundt i for udenforstående.
Det er op til medlemmerne
Med det kendskab jeg har til brancheorganisationerne, frygter jeg, at de hellere vil lade modstanderne vinde kampen i medierne (og dermed på Borgen) end at slække på deres egne organisatoriske interesser. Derfor vil vi næppe foreløbig se dem tale med én stemme. Til gengæld er der ingen vaklen i geledderne hos dem, der ønsker at spænde ben for alternativ behandling, og de mangler ikke økonomiske ressourcer.
De eneste, der kan ændre kursen hos organisationerne, er deres medlemmer. Den enkelte alternative behandler må gøre op med sig selv hvad der er vigtigst: Organisationens særinteresser og historiske arvegods – eller konkrete udadvendte initiativer her og nu, i samarbejde med de øvrige organisationer. Tager man ikke stilling til det, spiller man hasard med sin egen fremtid som behandler – og ikke mindst klienternes ve og vel.
Paraplyorganisationerne er langtfra alene på holdet – der er som nævnt flere andre spillere på deres banehalvdel. Skal man vinde en kamp, må man træne og lægge taktik sammen, bl.a. ved at dele sine tanker og idéer med hinanden. Som alle andre er man nødt til at tænke i strategi og kommunikation – og kende sine forbundsfæller.
Man kan som foreninger være uenige om meget, men debatten handler om nogle helt basale forhold, og her bør man let kunne enes om at imødegå diverse påstande fra modstanderne. Og den kamp kæmpes ikke i kulissen, den hører hjemme i den offentlige demokratiske debat.
Jesper Odde Madsen
af Jesper Madsen | feb 25, 2020 | Politik |
Jeg mener generelt ikke det er farligt at modtage alternativ behandling. Derfor er jeg havnet i en avisdebat med Lægeforeningens formand. Jeg havde et indlæg her, dernæst har Andreas Rudkjøbing skrevet dette, og her er den korte udgave af mit svar til ham, 27. februar.
Der var ikke plads til hele mit svar, så det kommer her:
Tak for dit svar, Andreas Rudkjøbing. Jeg er enig i at patienternes sundhed og sikkerhed skal være i fokus. Men det fremmer ikke en debat at kalde modparten useriøs, og som det allerførste bemærker du, at jeg holder af massage, hvilket jo næppe er sagens kerne.
Jeg henviser derimod til fakta om de alternative behandlinger, der er udbredte i Danmark, og påpeger, at det næppe kan være farligt at modtage disse behandlinger. Du sammenblander derpå disse fakta med at det kan være farligt at fravælge sundhedsvæsenets behandling for en alvorlig sygdom, og det kan ingen naturligvis være uenige i.
Derfor synes jeg du blander æbler og pærer, og jeg har på ingen måde ”reduceret behandlingen af alvorligt syge til et spørgsmål om nusseri under fødderne”. Hvordan du når til den konklusion må stå for egen regning.
Jeg mener det er betænkeligt at bruge mediernes historier som afsæt for at være ”dybt bekymrede over farlig alternativ behandling”, når det i virkeligheden ikke handler om selve de alternative behandlinger, men om noget andet, som patienterne ikke har gjort. Dødsfald er tragiske nok i sig selv og bør ikke misbruges i en debat. At undlade noget er ikke det samme som at noget andet er årsagen.
Når det er sagt, er jeg 100 procent enig i, at en alternativ behandler optræder dybt uetisk ved at påstå, at hans behandling af alvorlige sygdomme kan udrette mirakler. Man må naturligvis hverken fraråde behandling i sundhedsvæsenet eller love folk helbredelse. Styrelsen for Patientsikkerhed bør i samarbejde med politikere og relevante fagfolk sikre, at man fremover hurtigt kan skride ind over for den slags.
Men at den alternative branche generelt er ”vildtvoksende” har jeg dog ikke set dokumenteret. Der er gennem 1½ år dukket en række alvorlige skrækeksempler op, især i Berlingske, og dem må myndighederne naturligvis tage alvorligt – og ikke mindst undersøge nærmere, så man kan nå frem til en egentlig dokumentation.
Jeg kan til gengæld nemt samle en række konkrete eksempler på folk, der ikke kunne blive kureret hos lægen, men blev fri for deres lidelse via alternativ behandling. Der er bare det fællestræk ved mine og mediernes eksempler, at de ikke beviser noget som helst, videnskabeligt set. Historierne er såmænd blot det, man blandt sundhedsvidenskabelige forskere kalder anekdoter.
Denne debat har – med nogle få undtagelser – savnet videnskabelig dokumentation og i stedet bygget på holdninger og avisartikler. Skal dette udgøre beslutningsgrundlaget hos vores politikere?
Det håber jeg ikke.
af Jesper Madsen | feb 11, 2020 | Nyheder |
Skrækhistorier om alternative behandlere fylder meget i medierne, og mange mener, at lovgivningen bør strammes. Det er imidlertid også en kritik af alternativ/komplementær behandling generelt, og her er læger og andre indædte modstandere stort set de eneste, der kommer til orde. Men forskning og dokumentation er desværre ikke i fokus.
Vi har gennem årene set en række eksempler på at læger ikke alene har begået fejl, men også handlet uetisk. Her har samfundet naturligvis grebet ind med de sanktioner, lovgivningen giver mulighed for.
I løbet af 2018 og 2019 har medierne afdækket en række eksempler på, at alternative behandlere har handlet uetisk, når det gælder kræftbehandling. Her har det været svært at sætte ind med sanktioner, da lovgivningen tilsyneladende er mangelfuld.
Både læger og politikere mener, at dette bør stoppes og at lovgivningen bør strammes. Ingen har modsat sig dette ønske, og flere af de alternative behandleres organisationer har bakket op. Så skulle den ged være barberet.
Men nej – historierne om de uetiske behandlere, der befinder sig helt ude i hampen, er gået viralt. De har uden konkurrence… (læs meget mere om den besynderlige “debat” her)
/Jesper Odde Madsen
Følg med via mit nyhedsbrev
For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet.
Jesper Odde Madsen
Du modtager nu mit nyhedsbrev
Ved at klikke "Ja tak" accepterer du, at jeg opbevarer dit navn og email. De bliver kun brugt til at udsende nyhedsbreve.