Sygeplejersker danner fagligt selskab vedr. KAM

Nyt fagligt selskab vil opsamle og analysere erfaringer med KAM. Selskabet vil bl.a. arbejde for, at behandlingerne foregår inden for sundhedsvæsenet og ikke uden for.

Et større antal sygeplejersker har gennem mange år haft en ”alternativ” uddannelse ved siden af deres sygeplejefaglige. Nu har nogle af dem taget initiativ til dannelsen af ”Fagligt Selskab for sygeplejersker til fremme og integration af komplementære terapiformer i sygeplejen”. Selskabet blev i april godkendt som fagligt selskab under DSR og holdt 20. maj sin anden generalforsamling.

Mange patienter ønsker en reel dialog med personalet om deres brug af KAM, men området har længe været betragtet som kontroversielt og uvidenskabeligt. Og KAM kritiseres da også ofte for, at behandlingerne ikke kan dokumenteres godt nok. Hvordan kan det så være fokus for et nyt fagligt selskab?

– Alt bør være underlagt principperne om dokumentation. Og derfor mener vi det er vigtigt at støtte den KAM-forskning, der allerede er i gang. I øvrigt skal man lige huske, at meget af det, der gøres i dag i sundhedsvæsenet, heller ikke er dokumenteret, og i hvert fald ikke evidensbaseret, siger selskabets formand, Karin Siff Munck, som er cand. cur. og lektor pÃ¥ Højvangseminariet i Glostrup.

Hun mener man bør stille de samme krav til KAM som til etablerede behandlingsformer. Men nogle af de ”nye” metoder forstÃ¥r man knap, og der mangler ofte egnede mÃ¥lemetoder – metoderne bygger som regel pÃ¥ en helt anden opfattelse af krop og sundhed.

Nytænkning

Selskabet vil gøre op med den fragmenterede opfattelse, der afspejler sig i afdelinger og specialer: Øjne, mave, lunge, hjerte. I stedet vil man i højere grad arbejde ud fra en helhedsopfattelse af mennesket i det levede liv, og fokusere på niveauer af sundhed, frem for sygdom og diagnoser.

Siden 2000 har staten drevet Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, og Sundhedsstyrelsen har gennem 20 år gjort en indsats på området. Det er godt, men ikke nok, mener Karin Siff Munck.

– Det er vigtigt, at vi som faggruppe markerer os. Vi har det meste af patientkontakten, og der er mange vigtige erfaringer, der skal samles op, analyseres og kvalificeres.

– Inden for forskningen er der behov for nytænkning. Naturvidenskabens mÃ¥de at tænke pÃ¥ dominerer sundhedsforskningen, sÃ¥dan at det eneste gyldige bevis er det dobbeltblindede lodtrækningsforsøg. Vi mener derimod det ogsÃ¥ er vigtigt at indrage forskningsmetoder, som kan indfange det særlige, der sker i komplementær terapi.

– Jeg ser det sÃ¥dan, at vi søger at genfinde en indsigt og en faglighed, vi har glemt midt i den teknologi, vi har været sÃ¥ gode til at tilpasse os. Vi er kommet til at smide nogle gode, grundlæggende principper ud omkring sundhed, velvære og restituering.

Selskabets formål er bl.a. at udvikle og synliggøre en sygeplejefaglig profil indenfor området, at styrke opbygning af KAM-uddannelser for sygeplejersker og at styrke og fremme brobygning og dialog mellem det etablerede sundhedsvæsen og de alternative behandlingsmiljøer.

Formålet er også at synliggøre værdien og fremme anvendelsen af en sygepleje, der styrker menneskers sundhed og selvhelbredende kræfter, de vil fremme dokumentation, evaluering og forskning indenfor området, og de vil skabe overblik over sygeplejerskers viden om og udførelse af KAM.

Selskabets navn er indtil videre FS-KOMP, og det blev stiftet 4. juni 2005 af Birgitte Rasmussen og Karin Siff Munck. I dag har selskabet over 50 medlemmer, og der kommer løbende flere til.

Vil man i kontakt med FS-KOMP, har formanden denne email:
">

FS-KOMP’s hjemmeside under DSR

KAM-forskning for millioner

– tværfaglig forskning med fokus pÃ¥ effekt

To projekter har fået del i den hidtil største satsning på KAM-forskning i Danmark. Forskningen er tilknyttet universiteterne, og den skal opfylde fire betingelser:

  • Den skal indeholde undersøgelser af effekten af alternativ behandling
  • Den skal være tværfaglig
  • Der skal være samarbejde med alternative behandlere
  • De tværfaglige forskergrupper skal opbygge et permanent forskermiljø

Projekternes titel og indhold er indtil videre fortrolige, men lederne af de to forskergrupper er hhv Helle Johannessen, antropolog fra SDU, og Bo Jacobsen, sociologisk institut ved KU.

Interessenterne på KAM-området er generelt positive over for øget forskning, men det overordnede kritikpunkt lyder: At man satser på forskning, der i sin tilgang og metode knytter sig til den tradiotionelle vestlige medicin – og altså ikke udfordrer de herskende videnskabelige tænkemåder og paradigmer. De alternative behandlingsmetoder skal således udforskes på de præmisser og inden for de (natur)videnskabelige grænser, de netop hævder at overskride.

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling har i 2005 uddelt 10 millioner kroner til etablering af større tværgående forskergrupper inden for forskning i alternativ behandling i Danmark.

Centeret indkaldte i foråret 2004 interessetilkendegivelser, og der kom i alt 24 andøgninger. 6 af disse gik videre til ”finalen”, og de to nævnte projekter fik hver 4,8 mio kr. Der er tale om 50/50 bevillinger, dvs at projekterne hver skal skaffe et tilsvarende beløb for at få del i bevillingen.

Vifab har støttet projekterne på grundlag af faglige vurderinger foretaget af en arbejdsgruppe under Statens Forskningsråd. www.forsk.dk

Projekterne er nu i gang med at skære i budgetterne, så de kommer til at svare til de midler, der er til rådighed. Ifølge Vifab vil man inden jul få at vide hvad de to projekter skal beskæftige sig med på www.vifab.dk

Jesper, Galilei.dk

Galilei skifter ham

Galilei.dk vil anskaffe sig en ny garderobe med nye muligheder. Indtil det er sket, kan du finde Galilei.dk i sit gamle kluns ved at klikke her

Emnerne er stadig:

  • forskning
  • behandling
  • brobygning
  • sundhedspolitik

– med masser af analyser, meninger og fakta fra krydsfeltet mellem vestlig lægevidenskab og alternativ behandling.

Det er her, du kan fÃ¥ løst specialopgaver i kommunikation inden for dette omrÃ¥de – fx rÃ¥dgivning, artikler, hjemmesider, foredrag, seminarer og netværksarbejde. Du er ogsÃ¥ velkommen til at henvende dig vedrørende opgaver i journalistik og kommunikation pÃ¥ andre omrÃ¥der.

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev