RAB for patienternes sikkerhed og frugtbart samarbejde

af Jesper Madsen | okt 8, 2020 | Nyheder | 1 Kommentar

Med tilladelse fra Cathrine Tinggaard Rahbek, 5. oktober 2020

Kære Læger

Jeg skriver til Jer med mine tanker om jeres lægeforenings arbejde for at nedlægge RAB ordningen. Først lidt om min baggrund for denne kronik. Jeg er uddannet fysioterapeut og har arbejdet som sådan på klinik i 6 år. Jeg arbejder nu på fuld tid som kraniosakralterapeut og har derfor et ben både i det etablerede behandlingssystem og i det alternative.

Min kontakt til det etablerede behandlingssystem er – på sin vis – stadig ret tæt. Jeg er nemlig kæreste med en læge og vi taler dagligt om oplevelser, spørgsmål og dilemmaer fra vores arbejdsdage – og så sender jeg i ny og næ mine klienter tilbage til en af jer, hvis de har symptomer, der bekymrer mig.

Jeg undrer mig over I vil nedlægge ordningen, fordi den for mig at se er en måde at muliggøre brobygning mellem to behandlingssystemer, der kan berige og løfte hinanden. Dette er mit personlige indspark til debatten og jeg vil ikke trætte jer med, hvorvidt diverse alternative behandlinger ”virker” eller ej. Jeg vil i stedet forhåbentlig inspirere jer til se RAB ordningen som et værktøj til at højne patientsikkerheden.

Kravene til RAB

Jeg er selv lige blevet RAB registreret. Til trods for at jeg som autoriseret fysioterapeut har kunnet få merit for anatomi, fysiologi og sygdomslære, har det taget mig flere år at tage kurser og eksaminer nok til at jeg kunne registreres. Som det fremgår af ”Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.” og videre udspecificeret på hjemmesiden for dansk behandlerforbund (en paraplyorganisation for bl.a. alternative behandlere) er kravene for en RAB-registrering følgende:

200 lektioner i anatomi og fysiologi, 100 lektioner i sygdomslære og 250 lektioner i den behandlingsform man udøver. Alt sammen afsluttet med eksamen. Herudover kræves der 50 lektioner i psykologi, 10 lektioner i klinikvejledning (her undervises man bl.a. i autorisationsloven, herunder bestemmelserne om kvaksalveri) og 50 lektioner med introduktion til andre alternative behandlingsformer.

Jeg har stor respekt for, at en RAB registrering ikke er noget man bare trækker i en automat. At RAB registreringen er en krævende proces, betyder at de mennesker, der ikke har sundhedsfaglig baggrund, virkelig skal lægge sig i selen med diverse selvbetalte kurser for at tilegne sig en fundamental forståelse for menneskekroppen og dens sundhed og sygdomme, sådan at de bl.a. kan henvise til læger, hvis en klient har symptomer, der vækker bekymring.
RAB-registreringen indeholder en række regler for god klinisk praksis, som også er beskrevet i ”Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere.”

Sikkerhedsnettet

En RAB registreret alternativ behandler: ”skal anbefale en bruger at søge læge mv. hvor dette må anses at være indiceret” På den måde kan vi ”alternative” behandlere faktisk være en del af det sikkerhedsnet, der er omkring de borgere, der måske ikke går til lægen som første valg. Det mener jeg er vigtigt og det mener jeg, vi skal være klædt på til.

Men vores andel af sikkerhedsnettet er større end det. I bekendtgørelsen står der endvidere i afsnittet om regler for god klinisk praksis at vi ”skal afstå fra at fraråde en lægeordineret behandling eller benytte behandlingsmetoder, som det er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at anvende”.

Jeg behandler mange der ”er løbet vild” i det etablerede system og som fx har smerter eller gener, hvis fysiske årsag ikke kan påvises i diverse scanninger eller blodprøver og som føler sig tabt i mødet med Jer. Her kan min erfaring som fysioterapeut – og det at jeg ofte spørger min kæreste ”Hvad tænker en læge egentlig om dette og hint?” faktisk hjælpe mig til at sætte mig ind i lægens måde at ræsonnere og arbejde på, så jeg kan imødekomme mine klienters frustration og samtidig hjælpe klienterne til at bevare deres tillid til det arbejde I gør.

Den tillid kan være livsnødvendig og altafgørende for alvorligt syge mennesker, der på en eller anden måde har tabt pusten i sundhedssystemet. Jeg tror I ved at sætte jeres præg på RAB ordningen, kan være med til at nære den tillid hos både alternative behandlere og vores klienter.

Fagligt klædt på

Jeg behandler også mange, der er færdigbehandlede i jeres system, men som ikke føler sig raske. Det kan fx være pga. senfølger efter cancer, fysiske traumer eller komplikationer med arvæv.

Jeg mener I bør se den alternative behandling som en mulighed for hjælp og aflastning til de borgere, som I har svært ved at hjælpe. Borgere som søger og ofte også får den hjælp de har brug for hos os i det ”alternative”. Jeg kan godt forstå at I ikke føler jer trygge ved at visitere syge mennesker hen til en behandling I ikke forstår og hvor evidensen halter. Men mennesker gør, hvad det passer dem og søger derhen, hvor de oplever at finde lindring.

Og for nu at foregribe de bekymringer I kunne have om vores behandlingsmetoder og uduelighed, så er RAB ordningen for mig at se en måde at sikre at jeg som alternativ behandler er klædt fagligt på, sådan at jeg ikke gør skade på de mennesker jeg behandler – ved enten i ren uvidenhed at udsætte dem for fysiske eller psykiske overgreb, ved at fraråde dem lægelig behandling eller ved at negligere alvorlige, lægebehandlingskrævende symptomer.

For mig at se er det også måden RAB ordningen skal formidles på. Det at jeg som behandler er RAB registreret er jo ikke en garanti for at min behandling kan helbrede diverse lidelser – og det må gerne understreges – min RAB registrering er en anerkendelse af at jeg har studeret og dygtiggjort mig inden for den behandlingsform jeg yder og at jeg besidder fundamental viden om menneskekroppen og dens sygdomme, således at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at modtage en behandling hos mig.

RAB ordningen er for mig at se en måde, hvor borgere kan få hjælp til at finde vej i den alternative jungle – så de kan få behandling et sted, hvor behandleren gør en seriøs og målrettet indsats for at yde sundhedsmæssig forsvarlig behandling og for at samarbejde med det etablerede sundhedssystem. Den er i min optik ikke et statslig blåstempling af den behandlingsform jeg yder og det skal den heller ikke være.

En mulighed for at bygge bro

Som jeg ser det burde alternativ behandling i stedet hedde supplerende behandling og det er sådan jeg rammesætter den for de af mine klienter, der sideløbende har behov for behandling i det etablerede system. Men hvis jeg på en ordentlig måde skal supplere den vigtige behandling I yder, så kræver det at jeg har en forståelse for og indsigt i jeres verdenssyn og fremgangsmåde. For mig er de krav om anatomi, fysiologi og sygdomslære, der ligger i RAB registreringen, en virkelig god måde at skabe et fælles fundament og sprog, som vi kan samarbejde ud fra.

Jeg foreslår at I i stedet for at kræve RAB ordningen nedlagt, bør se den som en mulighed for at bygge bro. Jeg taler kun for mig selv nu, men jeg tror at der, hvis I samarbejder med de alternative foreninger, vil være en lydhørhed overfor de krav I skulle stille til registreringsprocessen, så alternative behandlere i højere grad er klædt på til at samarbejde med jer.

Det kunne fx være en praktik hos en praktiserende læge, en mentorordning, et førstehjælpskursus, eller yderligere undervisning i, hvad I måtte mene, der er relevant for at varetage behandlingen af syge mennesker. Her mener jeg IKKE at I bør kræve indflydelse på, hvordan ”alternative” behandlere udfører den behandling, vi nu hver især er specialiserede i – så længe behandlingerne ikke er direkte patientfarlige, som det også står ganske fint i autorisationsloven.

I stedet skal I kræve indflydelse på at vi er fagligt klædt på til et ansvarligt samarbejde med patienten – måske endda et frugtbart samarbejde med nogle af Jer. Det kræver selvfølgelig at I tør stole på at vi – selvom vi ikke er læger – arbejder for samme sag som I gør: ’stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade.’ Hermed en åben invitation til at blande Jer til gavn for patienterne og et frugtbart samarbejde.

—