Staten sætter fokus på alternativ behandling

af Jesper Madsen | apr 4, 2019 | Nyheder

Sundhedspersonalet bør vide mere om komplementær behandling – i Sverige

“Der skal være mere viden om komplementær behandling hos sundhedspersonalet”. Sådan lyder én af udmeldingerne i en spritny delbetænkning fra ”Statens Offentlige Undersøgelser” i Sverige. Arbejdet blev sat i gang af regeringen i 2017.

Rapporten anbefaler om KAM (komplementær og alternativ medicin):

• Befolkningen skal have adgang til lødig uafhængig information via nettet.
• Sundhedspersonalet skal have mere viden om KAM.
• Det bør undersøges på hvilke vilkår KAM-metoder kan anvendes i sundhedsvæsenet.
• Der skal skabes grundlag for at brugerne kan træffe kvalificerede valg vedr. brug af KAM

Rapporten fortæller, at forskningen i KAM er begrænset (som i Danmark) og at tværfaglighed næsten ikke findes. Der står også, at KAM-branchen selv bør betale forskningen – men også at nogle mener staten bør afsætte penge til formålet. Det er tydeligt, at gruppen bag rapporten har forskellige holdninger, men alligevel er det et godt og grundigt stykke arbejde.

Her ligger rapporten fra komitéen: Komplementär och alternativ medicin och vård – säkerhet, kunskap, dialog, SOU 2019_15

Svenskerne er grundige

af Jesper Madsen | apr 2, 2019 | Nyheder

En svensk komité har netop barslet med en større udredning om komplementær og alternativ behandling

I Sverige har regeringen siden april 2017 arbejdet på at kortlægge komplementær og alternativ medicin. Den 28. marts 2019 offentliggjorde man så delbetænkningen ”Komplementär och alternativ medicin och vård – säkerhet, kunskap, dialog” (SOU 2019:15)

To år og 640 sider blev det til. Dermed har politikere og embedsmænd et grundlag for at komme videre og er ikke som i Danmark henvist til avisartikler, spredte informationer og subjektive udsagn.

Den 27. april 2017 besluttede den svenske regering at igangsætte en udredning vedrørende øget patientindflydelse og patientsikkerhed i ”anden pleje og behandling end den, der udføres inden for den etablerede pleje”. Man valgte at lægge opgaven i hænderne på professor emeritus Kjell Asplund, og hans mandat lød på at ”kortlægge og komme med forslag” vedr. spørgsmål i relation til emnet.

Kjell Asplund udpegede dernæst et ekspertudvalg, der har hjulpet med udredningen. Den omfatter emner som fx jura, etik, evidens, forskningsmetoder, national og international forskning, sundhedsvæsen, information, debat, og meget mere.

Hvad politikerne nu vil gøre – eller undlade – er en anden sag. Men nu ligger der i hvert fald et solidt grundlag for fremtidige beslutninger.

Jeg har endnu ikke fået indhentet kommentarer fra svenske fagfolk, men det bliver sikkert spændende. Der har næppe i komitéen været enighed om relevansen af KAM, men det ændrer ikke på, at der er gjort en meget omfattende indsats for at kortlægge området.

Her ligger rapporten fra komitéen. 

Sænk paraderne og lyt til hinanden

af Jesper Madsen | dec 18, 2018 | Nyheder

Julens ønsker handler jo – ideelt set – om fredelig sameksistens mellem mennesker. Det ser unægtelig ikke så godt ud for tiden, men uden at ønske os noget får vi det jo aldrig.

Derfor vover jeg også at lufte mine ønsker mht. alternativ behandling, selv om nogle måske vil sige, at de lyder lige så naive som alle andre ønsker om fred. Men det er nu engang det paradoks, vi må leve med.

Når du trænger til en pause med lidt plads til refleksion, så læs med her.

Det er ikke just julefred, der præger debatten om alternativ behandling, og jeg har tænkt over hvorfor debatten i medierne altid havner under #sport i min bevidsthed. Selv om jeg ikke interesserer mig så meget for sport, kommer jeg nemlig til at tænke på fodbold. Der er to hold på banen, de synes helt klart, at deres egen stil er den bedste, og de er opsat på at vinde for enhver pris!

Men så hører ligheden også op. Fodboldspillerne er nødt til at følge nogle spilleregler, ellers trækker den sorte mand det røde kort. Derimod er der ikke regler for en sundhedsdebat, her må man fx gerne kaste med mudder.

Og det gør man så. Lægevidenskabens superliga fremhæver med svulmende retorik en række skrækhistorier om alternative behandlere, der optræder uetisk, er farlige for patienterne og har mistet realitetssansen. Det kunne man fx se i efteråret 2018 i Berlingske.

Mudder i øjnene

De alternative behandlere har ikke den samme adgang til at blive taget alvorligt i de almindelige nyhedsmedier. Men i de sociale medier og det alternative miljø finder man mange historier, hvor lægerne beskyldes for manglende helhedssyn, for at være rigide symptom-mekanikere eller endda for at slå folk ihjel.

Resultatet er, at ingen af parterne er i stand til at se klart, fordi deres øjne er dækket af modpartens mudder.

Dertil kommer diskussionen om hvordan man påviser, hvorvidt en behandling virker eller ej. Heller ikke her har debatten dog karakter af en konstruktiv diskussion mellem to ligeværdige parter. Det skyldes bl.a., at lægevidenskabens fanklub er 100 gange stærkere i form af penge, magt, traditioner og adgang til medierne.

Det er rigtigt, at både magt, penge og sundhedssyn spiller en stor rolle. Men ingen af parterne kan blot undskylde sig med at ”de andre” spiller med ufine metoder. Der er først og fremmest tale om fastlåste positioner og attituder.

I parterapi skal man lytte

Det er ligesom i politik og i parterapi: Man har nogle synspunkter, man vil kæmpe for, men hvis man skal komme videre, må man lytte og tale ud fra en præmis om at begge parter har ret til at blive hørt, at man taler pænt til hinanden – og at ingen på forhånd har ret.

Resultatet skulle gerne blive, at begge parter bliver klogere, og at der kan skabes et fælles grundlag, man kan arbejde videre på – selv om man ikke kan blive enige om alt.

Mudderkastningen er kun med til at fastlåse begge parter i fundamentalistiske positioner. Skulle jeg fx skabe modvægt til lægernes skrækhistorier i Berlingske, kunne jeg hurtigt finde en række lige så ekstreme eksempler på uetiske og farlige læger, men det vil jeg helst ikke, da det i givet fald kun ville optrappe konflikten.

Soldaterne kunne godt

Under første verdenskrig døde millioner på Europas slagmarker uden at erobre en meter. Men juleaften 1914 kravlede de op af skyttegravene, sang julesange, udvekslede gaver og holdt fælles gudstjeneste med dem, de normalt kæmpede mod. De turde godt mødes med fjenden.

Når soldaterne kunne mødes under så ekstreme forhold, så kunne sundhedens stridende parter også godt vove det ene øje – her er det endda ikke med livet som indsats.

Vask mudderet af – og forlad skyttegravene!

Til de alternative behandlere: Ryd op i egne rækker. Tag klart afstand fra de fjolser, der ødelægger det for jer andre ved fx at udsende budskaber uden jordforbindelse. Og lad være med at bruge lægerne som fjendebillede. Lov ikke, at I kan helbrede hvad som helst.

Til lægerne: Snak med de alternative, hør om nogle cases, spørg om I må se deres journaler. Prøv at lytte i stedet for at fordømme – og stop et hold-kæft-bolsje i munden på de kolleger, der fra skyttegravene affyrer salver af retorik, arrogance og bedreviden.

Alt dette vil for mange nok lyde helt urealistisk. Hertil er der kun ét at sige: Hvordan vil fremtiden se ud, hvis begge parter bliver i deres skyttegrave og samler ammunition??

Fælles interesser

Læg våbnene væk, sænk paraderne, og drik efter nytår en kop kaffe med én af ”de andre”. Jeg er sikker på, at det er muligt at finde én, som har interesser tilfælles med dig – fx patienternes ve og vel. Det er jo vores sundhed, det handler om, hvis nogen skulle have glemt det i kampens hede.

Måske kunne man lære lidt af ham, der engang fungerede som healer et sted nede sydpå – uden at være fordømmende over for nogen. De snakker i hvert fald om ham endnu.

Glædelig jul.og godt nytår

Jesper Madsen