4040 3732 jesper@galilei.dk

Berlingske på krigsstien

af | nov 30, 2018 | Aktørerne, Nyheder, Sager og medier, Videnskab

Berlingske har i oktober/november sat fokus på alternativ behandling og interviewet nogle fremtrædende læger, der lægger afstand til udvalgte eksempler fra den alternative verden. Avisens ”graverjournalister” har i artiklerne forklaret læserne hvad der er op og ned i dette sælsomme hundeslagsmål. Eller har de nu også det? Og har de bare sådan uden videre fået idéen og fundet elementerne?

Jeg lovede sidst at lægge mine overvejelser frem og bede jer om kommentarer, der er måske andre, der har en endnu bedre krystalkugle end min. Først et par citater fra artiklerne – det er jo ikke alle, der har adgang til Berlingske.

  • Den okkulte kynisme får alt for let spil.
  • En form for feelgood-faktaresistens hersker i forhold til alternativ behandling. Bacillen har også ramt vores politikere, der ikke går af vejen for at underminere tilliden til videnskabelig autoritet.
  • Det svarer til at indføre en statsautorisation af voodoo.
  • Den naive dyrkelse af det alternative…
  • Der er en politisk velvilje over for det alternative, som besmykkes med blomster og gode hensigter, mens videnskabelighed afskrives som bureaukratisk og gammeldags.

Kreativ retorik. Men faglig argumentation…?
Som journalist gennem 30 år ved jeg godt hvilke muligheder og udfordringer man har, når man vil sætte fokus på et kontroversielt område – og samtidig vil sælge aviser. Men det mindste man kan gøre, når man kalder sig ”graverjournalist”, er at være fordomsfri og interviewe nogle kilder, der er indbyrdes uenige, og som i offentligheden har ligeværdig akademisk tyngde. Samt ikke mindst at lave en indledende research, der giver et overblik over fakta, aktører og interesser, i stedet for blot at fokusere på nogle ekstreme eksempler.

De to journalister har ikke gjort noget af dette, de har tværtimod udvalgt nogle giftige enkeltsager, hvor alternative behandlere har gjort noget forkert. Derpå har de interviewet en række læger med høj status, som dels tager afstand fra sagerne og personerne bag, dels generelt er negative over for alternativ behandling. De øvrige kilder optræder kun som staffage, og dem jeg har talt med har følt sig dårligt behandlet og direkte manipuleret. Man møder i artiklerne ingen af de forskere, der gennem årene har specialiseret sig i alternativ behandling.

Der bliver skudt med spredehagl så det batter, og hovedbudskabet står lysende klart: Alternativ behandling er noget farligt stads uden virkning, lovgivningen er ikke stram nok, og befolkningen en flok naive stakler, som bliver vildledt af fupmagere og alternative læger.

For at gøre kampagnen fuldendt har avisen bragt både to kronikker af samme skuffe, samt en  svulstig ”kommentar” af selveste avisens debatredaktør, Pierre Collignon. Journalisterne hedder i øvrigt Ida Nyegård Espensen og Henrik Jensen. Den ene af dem er indstillet til Cavlingprisen (heldigvis ikke på grund af disse artikler).

Når jeg ser på kampagnen som helhed, kan jeg ikke lade være med at spørge: Hvordan i alverden har de to unge journalister dog fundet på alt dette? Alle eksempler og hovedkilder er med tendentiøs omhu nøje udvalgt, og det siger ikke så lidt. Hvorfra kom idéerne? Hvem har ”hjulpet dem i gang”? Det ligner unægtelig noget, der er sat i værk med ét bestemt formål – som ikke handler om at undersøge eller grave i dybden.

Det er godt at holdninger brydes – men lad os dog få en reel og lødig debat.

Her er et par links til nogle af de artikler, som er tilgængelige for ikke-abonnenter.

God “fornøjelse”. Jeg hører meget gerne kommentarer!

Risikabelt at anbefale alternativ behandling!

af | nov 3, 2018 | Aktørerne, Politik, Sager og medier

Kritiske læger skal nu også rette søgelyset mod både et sygehus og en stor offentligt støttet organisation, som skriver om alternativ behandling på deres hjemmesider

I Berlingske hævdede flere læger for nylig, at et offentligt støttet center på sin hjemmeside anbefaler alternative metoder og bøger med uvidenskabeligt indhold, samt henviser til læger med en alternativ tilgang. Det drejer sig om ICAK, Informations Center For Alternativ Kræftbehandling i Århus, som nævner en række alternative kilder på sin hjemmeside, der jo netop har fokus på alternativ behandling.

Imidlertid har det fra starten været en hjørnesten i centrets politik, at man hverken henviser til eller anbefaler noget. Ifølge centerleder Berit Wheler nævner man blot kilderne for at kunne tage en kvalificeret dialog med de kræftpatienter, der alligevel finder det på nettet, og henviser aldrig til en læge.

Men det bliver værre. De kritiske læger skal nu også rette blikket mod andre offentligt støttede institutioner.

På cancer.dk, altså hos Kræftens Bekæmpelse, står der fx: Her kan du læse om behandlingsformer som akupunktur, musikterapi og homøopati i relation til kræft. Man kan bl.a. læse følgende:

Homøopati er dråber eller piller med meget små doser af et stof, som man i høje doser ikke kan tåle. Nogle mener, at homøopatisk behandling kan mindske bivirkningerne ved kræftbehandling. Også healing bliver nævnt: De fleste healere er enige om, at healing handler om at overføre energi til den, der behandles. Det sker typisk gennem healerens hænder.

Man finder “anbefalingerne” fra Kræftens Bekæmpelse her. 

Musikterapi, hypnose og akupunktur

Også i sundhedsvæsenet kan man forvente løftede pegefingre fra kollegerne. Sygehus Lillebælt har udgivet en pjece om alternativ behandling med titlen ”Det er helt fint med os”. Her kan man bl.a. læse om antroposofisk medicin:

En videreudvikling af bl.a. den homøopatiske medicin på baggrund af Rudolph Steiners lære. I Tyskland og Schweiz er det uddannede læger, der anvender denne medicin sideløbende med moderne medicin, og der er flere hospitaler, der er specialiseret i denne form.

Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør ved Sygehus Lillebælt og medredaktør af pjecen skriver: Komplementær og støttende behandling er behandling, der supplerer traditionel behandling som f.eks. kemoterapi. Det er behandling med plantebaseret medicin og ikke konventionelle behandlingsformer som f.eks. akupunktur. Samtidig favner begrebet det eksistentielle og åndelige felt, psykologi og tro. Musikterapi, hypnose, akupunktur, kunstterapi og brug af urter er også gængse komplementære behandlinger.

Én af de læger, der optræder i pjecen, overlæge Lars Henrik Jensen, skriver om den åbne dialog med patienterne:
Jeg accepterer i vid udstrækning de komplementære behandlinger, som patienterne selv vælger, og jeg tager under alle omstændigheder altid patientens input alvorligt og vurderer sammen med patienten fordele og ulemper ved en mulig behandling.
Kræftsygdomme kan ikke klares alene med kemo-behandling. Der er altid et andet aspekt, som også skal afdækkes. Jeg ser det som en slags udfyldende elementer – man kan også kalde det komplementær behandling. Det kan være åndeligt eller psykisk, fysisk velvære, træning eller ernæring. Det er forskelligt, hvad der hjælper den enkelte patient”.

Her finder du pjecen fra Sygehus Lillebælt.

Der er således nok at tage fat på for de læger, der ønsker at desinficere hjemmesider, der har alternative kilder.

Jeg tror fænomenet er mere udbredt, end man umiddelbart skulle tro. Hvis du kender til flere hjemmesider om alternativ behandling, der nævner noget om alternative behandlinger, må du gerne sende mig en mail!

Jeg lovede sidste gang at spørge krystalkuglen hvorfor alle disse historier i Berlingske bliver skrevet netop nu. Det er ikke glemt. I næste nyhedsbrev vil jeg lægge mine overvejelser frem og bede jer om kommentarer, måske er der andre, der har en endnu bedre krystalkugle end min.

En ting kan jeg love: Det bliver ikke kedeligt de følgende uger!

Jesper

 

 

”Den okkulte kynisme får alt for let spil”

af | okt 25, 2018 | Nyheder

Sådan lyder én af mange overskrifter i Berlingske Tidende, som i oktober har kørt en serie artikler, skrevet af ”graver-journalister”. De har bl.a. gravet nogle giftige sager frem, hvor alternative behandlere tilsyneladende har optrådt uetisk eller direkte skadeligt i forhold til deres patienter. (Artiklerne kan desværre kun læses af folk med abonnement).

Kilderne til historierne er en række højt placerede læger, der advarer mod udokumenterede eller farlige behandlinger, og kritiserer, at der er for lidt tilsyn med alternative behandlere. Journalisterne har dog ikke gravet så dybt, at de har interviewet læger eller forskere, der er uenige med ovennævnte kilder. De telefonnumre har journalisterne ikke lige ved hånden.

Kilderne siger både direkte og indirekte, at en stramning af lovgivningen er nødvendig, og at tilsynet bør skærpes. Men som vanligt glemmer man let og elegant at sammenligne de tilgængelige data om konkrete skader eller ”hændelser” – love og regler skal jo stå i et rimeligt forhold til den faktiske risiko for skader. Af en eller anden grund forsvinder proportionerne altid, når man taler om hvor farlig alternativ behandling kan være.

Man burde nemlig se på både det almindelige sundhedsvæsen og det alternative. Her burde Berlingske sætte spaden i jorden og finde ud af hvad man kan gøre for at mindske antallet af skader forårsaget af medicinering eller fejlbehandling. Næst efter kræft og hjertesygdomme er lægemidler den tredjestørste dræber i Danmark, idet godt 3.500 danskere hvert år dør af medicin, skrev DR i 2013.

Jeg kunne godt tænke mig at grave lidt i hvorfor alle disse historier bliver skrevet netop nu. Men mit næste indlæg vil være et forsøg på at se ind i krystalkuglen, selv om der ikke er evidens for dens evner. Hvad mon alle disse skriverier munder ud i? Jeg tvivler nemlig på at de stopper. Hvad siger politikerne? Hvad med den dokumentation, der mangler?

Deltag gerne i debatten!

Jesper Madsen

Vi savner dig, Helle Johannessen!

af | okt 3, 2018 | Historisk, Nyheder, Personer

NEKROLOG: Helle Johannessen

Det er altså underligt, Helle, du har jo altid været her, gennem mere end 30 år.  I medierne, til møderne, til konferencerne.
Når alternativ behandling var på dagsordenen, kunne man sjældent undgå at møde dit navn.

Forskningen i komplementær behandling har mistet et fyrtårn, ikke kun i Danmark, men også internationalt. Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Helle, da vi i EU-projektet CAMbrella kortlagde situationen for komplementær behandling i Europa. Hun var en vidende og tålmodig samarbejdspartner og læremester, når jeg forsøgte at finde rundt i forskningens paradokser og krinkelkroge.

Helle var også en behagelig og hjælpsom rejsefælle, når vi tilbragte tre døgn i Bologna, Tromsø eller Bruxelles til et møde med projektdeltagerne fra det øvrige Europa. Helle var ikke den, der førte sig frem med luksus og store armbevægelser – hun rejste altid kun med sin håndbagage, nemlig rygsækken med computer og skiftetøj.

Foto: CAMbrella. Final Conference. Bruxelles 29th Nov 2012. The CAMbrella Family (udsnit). Der hvor vi sagde farvel til projektet.

Hun vil ikke mere sætte sit faglige fingeraftryk på konferencerne, og jeg ved, at hendes død vil blive modtaget med stor sorg blandt forskere verden over.

Helle blev kun 61 år. Og som en sørgelig pendant vil jeg minde om, at forskningen i september for ni år siden også mistede en af sine ildsjæle i en tidlig alder, nemlig Laila Launsø, der blev 62 år.

Upopulær i begge lejre

Både Helle og Laila vidste godt, at man havner på øretævernes holdeplads, når man beskæftiger sig seriøst med komplementær behandling.

– Feltet er en politisk kampplads, men det er ikke mit ærinde at gøre oprør eller være ”fan” af noget, og jeg orker ikke at slås. Min mission som antropolog er at beskrive og fortolke hvad der foregår blandt mennesker, når det gælder sundhed, siger Helle til mig i et interview for et halvt år siden.

Det beskriver meget præcist hendes position i den hjemlige debat. Helle formåede til tider at blive upopulær både hos lægerne og de alternative behandlere. Hun har bl.a. peget på, at det som regel er umuligt at finde andet end placebo-effekt af behandlingerne, og det har fået mange af de alternative op i det røde felt. Men havde de spurgt hende, hvad hun mente, havde de fået dette svar:

– Jeg siger ikke, at komplementær behandling ikke kan udrette noget. Og i stedet for at sige, at det hele er placebo, burde vi i stedet se på de faktorer, der gemmer sig i begrebet placebo, siger Helle i samme interview.

Som forsker på et dansk universitet bliver man pr. definition upopulær, blot man tager komplementær behandling alvorligt som forskningsområde. Men det har ikke afholdt Helle fra at tage det alvorligt, siden hun i 80’erne begyndte at læse antropologi på Københavns Universitet, samtidig med at hun arbejdede i Sundhedshuset på Christiania.

Holdt fast i fagligheden

Da Helle sidste vinter var med til at offentliggøre en forskningsoversigt med forsøg, der bl.a. omfattede homøopati, var det lægernes tur til at få forhøjet blodtryk. De fandt det ”problematisk, at SDU nævner denne aldeles tvivlsomme behandling”. Hertil svarede Helle blot, at der ikke var tale om en vurdering af behandlingen, men om søgning i de medicinske databaser ud fra de krav, man inden for lægevidenskaben normalt anvender. Punktum.

Helle holdt fast i sin faglighed, uanset hvem hun var i stue med – i stedet for at gå med dem, hun måtte ønske at behage.

– Min mission som antropolog er at beskrive og fortolke hvad der foregår blandt mennesker, når det gælder sundhed, siger hun i interviewet.

Måske er det det, du har gang i nu, Helle. At iagttage og registrere den åndelige verden, nogle mener du befinder dig i. Over en bajer og en smøg med Kim Larsen.

Ha’ det godt. Du har gjort det godt. Men du var jo slet ikke færdig.

Kærlig hilsen Jesper

Sygeplejersker på to ben

af | aug 3, 2018 | Aktørerne, Nyheder, Viden

Flere steder i landet vil man uddanne sygeplejersker i komplementær behandling, da man på sygehusene oplever et behov for bedre dialog og rådgivning.

I Region Midtjylland kigger de mod øst. Tyve sygepleje- og fysioterapeutstuderende fra VIA University College i Region Midtjylland har denne sommer været 14 dage på sommerskole i Kina.

Én af dem er Anisa Derlic fra Holstebro. Hun sagde før turen til DR Midt & Vest:

– Kinesisk kultur lyder meget indbydende og spændende, og så har jeg også en interesse inden for helse og alternativ behandling. Så det er de to aspekter, jeg går ind til det her med.

– Selve tankegangen om, at det ikke kun er medicin, man kan behandle med, men at der også kan være non-farmakologiske tiltag og alternative behandlingsformer – den kan jeg godt lide, sagde hun.

Læs historien hos DR.

—

Galilei.dk vil inden længe følge op på turen og høre hvad deltagerne har fået med sig hjem.

Læs også denne om sygeplejersker og komplementær behandling.

 

Prøv mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev

Ved at klikke "Ja tak" accepterer du, at jeg opbevarer dit navn og email. De bliver kun brugt til at udsende nyhedsbreve.