Der er i USA stor interesse for brobygning i dagligdagen – nu er dansk bog om emnet udkommet på engelsk.

Spørger man danskerne, ønsker de mere samarbejde mellem læger og alternative behandlere – ikke mindst i form af mere viden om emnet i sundhedsvæsenet.

Hvad nu hvis man beder ti personer om at fortælle om deres forløb hos en alternativ behandler og samtidig lader en læge kommentere historierne? Det gjorde kraniosakralterapeut Nina Grønning i en bog, jeg omtalte sidste sommer: “Hvad angår virkeligheden”.

Nina har udgivet bogen på eget forlag, og jeg har ikke hørt om nogen ”officiel” interesse for dette samarbejde hos folk i sundhedsvæsenet. Men det viste sig, at interessen er stor i USA – og her i april er bogen udkommet derovre, med titlen “Respectful collaboration”, udgivet af Upledger Institute.

”A book like this is needed now to continue to help strengthen the bridge between the established healthcare system and complementary modalities such as CranioSacral Therapy”, skriver Upledger på deres hjemmeside .

I bogen møder vi 10 patienter, en læge og en kraniosakralterapeut, der i fællesskab bygger bro mellem det etablerede sundhedsvæsen og den alternative behandlerverden. Det er netop dette samarbejde, det amerikanske forlag ser som banebrydende.

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev