Vi har åbenbart noget i Danmark, som de ikke har i USA, også når det gælder brobygning og komplementær behandling. Det ser det ud til, efter at Nina Grønning, kranio-sakral terapeut fra Svendborg,nu skal have en bog ud på det amerikanske marked.
Bogen “Hvad angår virkeligheden” består af en række cases, hvor både Nina og klienterne selv skriver om behandlingsforløbet, uden nogen form for censur eller sortering fra forfatterens side. Desuden kommenteres alle cases af en læge.
Bogen er et godt eksempel på hvordan man kan formidle konkrete erfaringer og informationer uden at grave sig ned i de grøfter, der ellers har domineret diskussionen mellem lægeverdenen og tilhængerne af komplementær behandling.
I morgen rejser Nina til Florida for at mødes med det forlag, der har købt verdensrettighederne til hendes bog, som på engelsk har fået arbejdstitlen “Regarding reality”.
Forhåbentlig kan den både i USA og Danmark bidrage til en frugtbar udveksling af viden og synspunkter mellem læger, patienter og alternative behandlere.
Du kan læse den lokale vinkel her.
Med denne lille solstrålehistorie vil jeg ønske jer alle en god sommer.
Følg med via mit nyhedsbrev
For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet.
Jesper Odde Madsen
Du modtager nu mit nyhedsbrev
Ved at klikke "Ja tak" accepterer du, at jeg opbevarer dit navn og email. De bliver kun brugt til at udsende nyhedsbreve.