Torsdag den 7. december fik 200 sygeplejersker og andre mulighed for at lytte, diskutere, blive klogere og udvide deres netværk. Hovedemnet var kræft og mødet mellem konventionel og alternativ/komplementær behandling, men der blev også snakket komplementær behandling mere generelt.
“Vejlesymposiet” foregik i Torvehallerne i hjertet af Vejle, og temaet var Komplementær behandling – muligheder og begrænsninger i det etablerede sundhedsvæsen.
Kræftpatienten Mona Petersen på 61 fortalte bl.a. om hvordan det opleves, at man oveni sygdommen møder et sundhedsvæsen, der har svært ved at kommunikere, når man også vil bruge andre behandlingsformer. Hun er opereret tre gange, og hver gang har det medført en stor belastning for krop og sind.
Da hun på et tidspunkt fik hjælp via Kræftens Bekæmpelse, kom hun i gang med en dialog, der også omfattede komplementær behandling, og hun har i tidens løb fået hjælp via bl.a. mindfulness, visualisering, irisanalyse og homøopati.
Kvinden med kufferten
Der findes også nye og interessante muligheder for hjælp og selvhjælp i et sygdomsforløb. Eva Knutz bliver kaldt ”Kvinden med kufferten”. Hun har været med i et utraditionelt projekt, hvor man har fokuseret på situationerne, hvor personale og patienter kommunikerer – set ud fra designerens faglighed, mht. forholdet mellem design, demokrati og magt.
Det har bl.a. resulteret i en kuffert, der indeholder en række værktøjer i form af inspiration og information. For eksempel er der elementer, der kan fungere som holdepunkter ifm. kost, angst, det sociale liv, tid til ro, osv. Eva Knutz er adjunkt og postdoc ved SDU og har lavet sin ph.d. ved designskolen i Kolding.
– Hvornår kan jeg få den kuffert til Mols? spurgte praktiserende læge Niels Bie flere gange, da han mente, at kufferten ville være et rigtig godt redskab for ham og hans patienter.
Vi mangler specialuddannede
Onkologen Lars Henrik Jensen fra Vejle sagde, at man bør være åben og nysgerrig i dialogen om komplementær behandling.
– Det vil være godt med specialuddannede sundhedspersoner med viden om komplementær behandling, som vi kan henvise patienterne til, sagde Lars Henrik Jensen.
Deltagerne på symposiet bestod især af sygeplejersker, men også læger, medicinstuderende, og alternative behandlere var mødt op. Desuden deltog enkelte fra Kræftens Bekæmpelse, VUC og kommunerne.
Musik og dans
Der var god stemning, og pauserne var lange nok til at man kunne få tid til den vigtige networking på tværs af faggrænserne. Det musiske manglede heller ikke, dagen startede med morgensang og sluttede med et oplæg af hjerneforsker og musiker Peter Vuust, der fortalte om mødet mellem musik og hjerne.
Men allerede før indlægget dukkede musikken op, og 5-6 af deltagerne dansede lystigt på gulvet foran scenen. Det virkede som en naturlig del af dagen og føltes særdeles livsbekræftende.
Vejlesymposierne arrangeres hvert år af Vejle Sygehus – Patienternes kræftsygehus & Enhed for Sundhedstjenesteforskning i samarbejde med Center for Patientkommunikation og Center for Fælles Beslutningstagen.
Du kan et stykke tid endnu se programmet her: Vejlesymposier.dk, her vil du også kunne se noget om det, jeg ikke har omtalt her.
NB: Powerpoints og andet materiale finder du hos Center for patientkommunikation på www.cfpk.dk/slides/
Nå ja, undertegnede leverede for resten også et oplæg med titlen: ”Aktører, udfordringer og mulige veje – et helikopterperspektiv ”. Vil du vide hvorfor jeg citerede en linje fra en sang: “It ain’t what you want – it’s what you need” da jeg talte om de danske politikere, så kig med i mit næste indlæg. Det kommer inden jul.
Og som jeg rejste mig op og nævnte på det fantastiske initiativ af Vejle sygehus, så har vi siden år 2000 vi haft en offentlig finansieret institution i Region Midtjylland alias ICAK, der netop samler op på det emne der optager mange kræftramte: KOMPLEMENTÆRE / integrative muligheder.
Vi kalder det godt nok alternativ behandling og ICAK står for InformationsCenter for Alternativ Kræftbehandling, men alternative bruger vi fordi de de to førnævnte begreber desværre endnu ikke er så velintegreret i vores sprog.
Jeg håber at alle vi der er optaget af komplementære/ integrative muligheder slår pjalterne sammen, og ikke konkurrerer med hinanden.
Vi løfter en gang bedre i flok, især hvis vi skal råbe nogle politikere op.
Og når der nu allerede ER etableret en offentlig institution, som oven i købet har eksisteret i snart 18 år, hvorfor så ikke lade det være et mål at få det etableret i alle regioner.
Ja, jeg håber også at de andre regioner snart hugger idéen – og at KB i øvrigt også gør noget for at være jeres ambassadør på landsplan.