De fleste er enige om, at der skal forskes mere, hvis sundhedsvæsenet for alvor skal arbejde med Integrativ Medicin (dvs. benytte alternative behandlingsformer). Men hvem skal forske?
Mange gange har forskerne kørt deres eget løb, mens de alternative behandlere krummede tæer på sidelinjen. Så kom Vifab, hvor behandlerne selv begyndte at forske, men her rendte man fx ofte ind i problemer, når resultaterne skulle bearbejdes.
Perioden gav ikke just genlyd i videnskabelige kredse. Her hedder nåleøjet professionalisme, rigtige titler og anerkendte tidsskrifter. Andet giver ikke troværdighed.
Jeg synes rent ud sagt det er noget rod. ”Vi gør det vi er bedst til” som Danske Bank siger: Forskerne skal forske (hvilket kræver en Ph.d.) og behandlerne skal behandle (hvilket kræver en god uddannelse). Jeg har ikke lyst til at få kinesiologi hos en forsker.
Udfordringen ligger et andet sted: Hvordan finder vi nogle gode modeller for samarbejde, hvor der er en alternativ behandler med, når et forskningsprojekt skal strikkes sammen – og fx en forsker med, når behandlerne designer nye journaler? Det håber jeg, at nogen vil se på i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling.
Har du nogle gode idéer?
Følg med via mit nyhedsbrev
For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet.
Jesper Odde Madsen
Du modtager nu mit nyhedsbrev
Ved at klikke "Ja tak" accepterer du, at jeg opbevarer dit navn og email. De bliver kun brugt til at udsende nyhedsbreve.