Nekrolog

Mod strømmen – med energi og livsglæde

Lægefaglige forhold og alternativ behandling er ikke begreber, man til daglig forbinder med hinanden. Men når det gælder forskning i sundhed, er det en anden sag.
I september 2009 mistede forskningen i alternativ behandling én af sine hovedkræfter – en livsglad, engageret og kompetent kvinde. Laila Launsø, dr.scient.soc., Hvalsø, døde 28. september af galdekræft, og meddelelsen om hendes død kom som et chok, ikke mindst for de af os, der kendte hende og var sammen med hende på en konference i juni.

Hun blev kun 62 år og efterlader sig sin mand, Olaf Rieper, samt tre sønner og fire børnebørn. Det føles helt uvirkeligt at omtale Lailas baggrund og kvaliteter i datid. Hun var en internationalt respekteret sociolog, som siden 70’erne gennemførte en lang række forskningsprojekter især om brugernes forhold til alternativ behandling.

Desuden var hun én af hovedkræfterne bag etableringen af Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling i år 2000. Hun ønskede gennem sit arbejde at bygge bro mellem det konventionelle sundhedsvæsen og alternativ behandling, og hun opfordrede både læger og alternativ behandlere til øget samarbejde – noget, som står højt på patienternes ønskeseddel.

Brugernes erfaringer har altid stået i skyggen af den kliniske effektforskning, og Laila arbejdede utrætteligt på at inddrage disse erfaringer i sin forskning. Og det til trods for en strid modvind fra det videnskabelige establishment – i 90’erne var hun blandt mange læger og forskere særdeles upopulær. Den videnskabelige strid kom også til udtryk, da hun efter en del diskussion fik sin doktorgrad i 1996. Disputatsen har titlen: “Det alternative behandlingsområde: Brug og udvikling, rationalitet og paradigmer”.

Hun har gennem sit arbejde forsøgt at slå hul på myten om, at der kun eksisterer én acceptabel forskningsmetode på det sundhedsfaglige område – nemlig lodtrækningsforsøget (RCT). Hun mente derimod, at man altid bør vælge sin metode ud fra det, man vil undersøge, og derfor er også kvalitative forskningsmetoder nyttige, netop når det drejer sig om at indhente ny viden om behandlinger, hvor mange og ofte ukendte faktorer spiller ind. Laila er forfatter/medforfatter til (mindst) 27 bøger og 171 videnskabelige artikler, men det giver ikke mening her at opremse alle hendes publikationer og ansættelser.

Det danske forskningsmiljø viste aldrig større interesse for at udnytte Lailas viden og engagement, og derfor arbejdede hun siden 2001 som seniorforsker og projektleder ved NAFKAM (det norske forskningscenter for alternativ behandling) på det medicinske fakultet på Universitetet i Tromsø.

Her var hun gennem de sidste 10 år med til at opbygge et internationalt anerkendt forskningsmiljø inden for komplementær og alternativ medicin. Desuden var hun de senere år deltidsansat som forskningskonsulent i Scleroseforeningen i Danmark, hvor hun arbejdede med et projekt vedr. brobygning mellem etablerede og alternative behandlere.

Laila vil altid være i mine tanker som et dejligt menneske og en innovativ, nysgerrig forsker, der ikke var bleg for at sætte endnu mere styrke ind, når vejen frem viste sig at gå op ad bakke. Vi savner dig og vi mangler dig, men håber, at nye unge kræfter vil fortsætte, hvor du slap.

Jesper Madsen