Det alternative landskab

”Pseudovidenskab, vås og voodoo”. Alternativ behandling får tørre tæsk i medierne. Min ebog sætter fokus på uenighederne og udskifter myter med fakta. Lægeforeningen og visse politikere vil have et lægefagligt vidensråd samt strammere lovgivning, men hvordan harmonerer det med virkeligheden? Og hvad spænder ben for den nødvendige dialog? 

En håndbog, en debatbog, en analyse. Velegnet for fx sygeplejersker, læger, alternative behandlere og studerende på de tilsvarende sundhedsuddannelser.

Én ud af fire

Mere end hver fjerde dansker vil i år bruge alternativ behandling – hvis økonomien ellers tillader det. Det er nemlig ikke anerkendt i det offentlige sundhedsvæsen, og der er ingen dialog mellem læger og alternative behandlere. Sådan har det været i mange år.

Læs mere

Flere læger advarer os i medierne om at alternativ behandling kan være farligt, og de vil fjerne den såkaldte RAB-ordning. De mener også, at alternativ behandling er spild af penge, fordi det ikke virker. De alternative behandlere og deres klienter kan derimod til daglig se, at det virker, og de mener ikke, at lægerne forstår, hvad behandlingerne går ud på.

Bogen handler ikke om de enkelte alternative behandlingsformer, men om hovedpunkterne i den ufrugtbare debat, der har fundet sted de senere år. Du får fakta og overblik, og du kommer med ind bag de overfladiske påstande, man ser i medierne. Når du har læst bogen, er du i stand til at overskue argumenter og holdninger – og eventuelt stille krav til de politikere, du normalt er enige med.

Bogens kapitler

Overblik – Debatten vedrører os alle – Forbruget og økonomien – De alternative brancheorganisationer – Patientsikkerhed, farlighed og uheld – Evidens, lodtrækningsforsøg og forskning – Lægernes vidensråd eller tværfaglighed – Medierne og os andre – Hvad er SRAB – Hvad er RAB – Hvad var Vifab? – Vejen mod et nyt center.

Følg med via mit nyhedsbrev

 

For dig, der er nysgerrig og interesseret i mere end blot behandlingerne. Her får du viden, fakta og meninger om hvad der rører sig. Jeg retter også søgelyset mod hvad der sker i udlandet. 

 

Jesper Odde Madsen

Du modtager nu mit nyhedsbrev