Har du som almindelig dansker oplevet noget spirituelt eller ”overnaturligt”? Så er du helt normal.

Føler du dig som forsker/akademiker meget alene, fordi du mener man bør tage psykiske, ikke-målelige fænomener alvorligt og undersøge dem grundigt? Så er du helt normal.

63 procent af danskerne mener, at der er mere mellem himmel og jord, end vi kan se og måle, og hver tredje siger, at de har oplevet uforklarlige fænomener. Epinion for DR i 2016.

”Det betyder, at flertallet af danskere afviser det rene, naturvidenskabelige billede. Når man tror på mere mellem himmel og jord giver man plads til og accepterer muligheden, at der kan være noget, man ikke kan måle”. Peter Birkelund Andersen, religionssociolog og lektor ved Institut for Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet. Kilde: DR

Men hvad med forskerne?

Vi har ingen viden om hvor mange af dem, der mener, at der er mere mellem himmel og jord end det, man hidtil har kunnet måle og veje. De, der mener dette, holder nemlig lav profil for ikke at miste indtægt og anseelse.

Der er to lejre:

1. De forskere, der fortsat hylder den arbejdsdeling, at alt åndeligt i 1600-tallet blev overladt til præsterne, mens naturvidenskaben fik ejerskab til alt det, man kan måle og veje. Da noget åndeligt netop ikke kan måles og vejes, er det pr definition ikke værd at beskæftige sig med for en forsker – og det eksisterer jo ifølge mainstream videnskaben slet ikke.
2. De forskere, der fremlægger data, som fx tydeligt viser, at bevidstheden kan opfange informationer uden om de fem sanser, uafhængigt af tid og rum. Det bryder radikalt med naturvidenskabens grundlag – og netop derfor er det en interessant udfordring for forskerne.

Mennesket udvikler sig ved at undersøge verden og reflektere, vi får hele tiden ny viden via forskningen. Men videnskaben har fået en kæp i hjulet, idet de toneangivende forskere har frakoblet selve den dynamo, der sørger for at forskningen altid fornyer sig: Nysgerrigheden.

Nysgerrigheden mangler

Der findes i dag omfattende data om ikke-fysiske fænomener, men der er ikke plads til dem i nutidens videnskabelige verdensbillede. Hvad gør forskerne så?

De siger, at det hele er vrøvl og pseudovidenskab – med den begrundelse, at fænomenerne ifølge deres (egen) definition af videnskab ikke kan eksistere. Ganske som når præster argumenterer for deres religion ved hjælp af Guds ord.

Forskerne kunne også vælge at være nysgerrige, at udforske fænomenerne, og måske nå frem til, at det i stedet var det videnskabelige verdensbillede, der trængte til et serviceeftersyn. Det er der da også en del forskere i andre lande, der gør, men det er ikke dem, der sidder på magten og nemt kan bliver hørt af medier og politikere.

De bliver tiet ihjel eller nedgjort af den etablerede forskerstand. Og det er usundt, udemokratisk og i strid med selve forskningens grundprincipper. Resultatet er, at videnskaben i dag bevæger sig fremad med den ene fod på speederen og den anden på bremsen. Det er ødelæggende for både forskning og samfund.

—

A propos indledningen: Har du selv oplevet noget spirituelt eller ”overnaturligt”? Eller er du én af de forskere, der er nødt til at holde lav profil? Så vil jeg gerne høre om det til brug i mit arbejde. Bare ganske kort – og fortroligt, naturligvis. Send mig en mail på