Laila Launsø er død

Nekrolog

Mod strømmen – med energi og livsglæde

Lægefaglige forhold og alternativ behandling er ikke begreber, man til daglig forbinder med hinanden. Men når det gælder forskning i sundhed, er det en anden sag.
I september 2009 mistede forskningen i alternativ behandling én af sine hovedkræfter – en livsglad, engageret og kompetent kvinde. Laila Launsø, dr.scient.soc., Hvalsø, døde 28. september af galdekræft, og meddelelsen om hendes død kom som et chok, ikke mindst for de af os, der kendte hende og var sammen med hende på en konference i juni.

Hun blev kun 62 år og efterlader sig sin mand, Olaf Rieper, samt tre sønner og fire børnebørn. Det føles helt uvirkeligt at omtale Lailas baggrund og kvaliteter i datid. Hun var en internationalt respekteret sociolog, som siden 70’erne gennemførte en lang række forskningsprojekter især om brugernes forhold til alternativ behandling.

Desuden var hun én af hovedkræfterne bag etableringen af Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling i år 2000. Hun ønskede gennem sit arbejde at bygge bro mellem det konventionelle sundhedsvæsen og alternativ behandling, og hun opfordrede både læger og alternativ behandlere til øget samarbejde – noget, som står højt på patienternes ønskeseddel.

Brugernes erfaringer har altid stået i skyggen af den kliniske effektforskning, og Laila arbejdede utrætteligt på at inddrage disse erfaringer i sin forskning. Og det til trods for en strid modvind fra det videnskabelige establishment – i 90’erne var hun blandt mange læger og forskere særdeles upopulær. Den videnskabelige strid kom også til udtryk, da hun efter en del diskussion fik sin doktorgrad i 1996. Disputatsen har titlen: “Det alternative behandlingsområde: Brug og udvikling, rationalitet og paradigmer”.

Hun har gennem sit arbejde forsøgt at slå hul på myten om, at der kun eksisterer én acceptabel forskningsmetode på det sundhedsfaglige område – nemlig lodtrækningsforsøget (RCT). Hun mente derimod, at man altid bør vælge sin metode ud fra det, man vil undersøge, og derfor er også kvalitative forskningsmetoder nyttige, netop når det drejer sig om at indhente ny viden om behandlinger, hvor mange og ofte ukendte faktorer spiller ind. Laila er forfatter/medforfatter til (mindst) 27 bøger og 171 videnskabelige artikler, men det giver ikke mening her at opremse alle hendes publikationer og ansættelser.

Det danske forskningsmiljø viste aldrig større interesse for at udnytte Lailas viden og engagement, og derfor arbejdede hun siden 2001 som seniorforsker og projektleder ved NAFKAM (det norske forskningscenter for alternativ behandling) på det medicinske fakultet på Universitetet i Tromsø.

Her var hun gennem de sidste 10 år med til at opbygge et internationalt anerkendt forskningsmiljø inden for komplementær og alternativ medicin. Desuden var hun de senere år deltidsansat som forskningskonsulent i Scleroseforeningen i Danmark, hvor hun arbejdede med et projekt vedr. brobygning mellem etablerede og alternative behandlere.

Laila vil altid være i mine tanker som et dejligt menneske og en innovativ, nysgerrig forsker, der ikke var bleg for at sætte endnu mere styrke ind, når vejen frem viste sig at gå op ad bakke. Vi savner dig og vi mangler dig, men håber, at nye unge kræfter vil fortsætte, hvor du slap.

Jesper Madsen

Forskningen har brug for en redningsflåde

Vifab minder lidt for meget om Titanic, men der mangler hverken visioner eller resultater i den danske forskning i alternativ behandling

– Det ser desværre ikke ud til, at der fremover er økonomi til yderligere forskning. Vifab er nede pÃ¥ 3,5 ansatte, og det ligner en afvikling. Vi oplever det lidt som om vi gÃ¥r rundt og sætter dækstolene pÃ¥ Titanic pÃ¥ plads, men man har da lov til at hÃ¥be…

Sådan lød det fra formanden for Vifabs bestyrelse, professor Jens Chr. Djurhuus på konferencen ”Dansk forskning i alternativ behandling”, arrangeret af forskergruppen CCESCAM , Syddansk Universitet (SDU).

Vifab gav i 2004 10 mio kr til to tværfaglige forskergrupper, CCESCAM på SDU og Kufab på Københavns Universitet, og konferencen var en status over arbejdet i de fem år. Nu er pengene brugt, og kun CCESCAM ser ud til at fortsætte med forskningen.

Jens Chr. Djurhuus kunne berette om øget forbrug og interesse for komplementær og alternativ medicin (KAM) – og om en øget samfundsinteresse for at vurdere KAM.

– EnkeltstÃ¥ende forskningsprojekter har vist sig ikke at være sÃ¥ produktive, mens de tværfaglige forskergrupper har produceret mere interessante resultater, sagde han.

Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse, har imidlertid store forhåbninger til en dansk forskningsindsats på området.

– Vifab har gjort det godt for beskedne midler. De har stimuleret interessen og forskningen, og de har gjort en indsats for at bygge bro, sagde Arne Rolighed.

– Nu er der brug for strategisk forskning, og jeg foreslÃ¥r, at Vifab forsøger at skabe nogle partnerskaber mellem universiteter, klinikker og alternative behandlere. Vejen frem for Vifab kunne være at fÃ¥ 1-3 ph.d. studerende tilknyttet, og desuden bør de have penge til at lave nogle metaanalyser (kritisk oversigt over forskning inden for et givet omrÃ¥de).

Rolighed mener, at politikerne bør afsætte penge i form af et puljebeløb til strategisk forskning, men erkender, at det bliver svært at realisere.

© Jesper Odde Madsen 2009

CCESCAM: Centre for Cross-disciplinary Evaluation Studies in Complementary and Alternative Medicine, Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling. Se www.ccescam.dk

Vifab: Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. www.vifab.dk

Kufab: Københavns Universitets forskergruppe vedrørende alternativ behandling (under afvikling).
www.kufab.dk

Status over dansk KAM-forskning

Fem Ã¥r er gÃ¥et siden staten satte gang i KAM-forskningen pÃ¥ de danske universiteter ved at give i alt 10 mio kr til to tværfaglige forskningsgrupper. De to grupper – KUFAB og CCESCAM – fremlægger den 8. juni deres resultater og erfaringer pÃ¥ en konference arrangeret af CCESCAM, Syddansk Universitet.

I seks oplæg fremlægges og diskuteres blandt andet: patienters strategier og erfaringer, behandleres økonomi og baggrund, virkningsmekanismer og processer i krop og psyke, potentialer i tværvidenskabelig forskning samt forskningsfeltets fremtid.

Konferencen er støttet af ViFAB og Kræftens Bekæmpelse. Den er åben for forskere, behandlere og patienter med interesse i forskning i alternativ behandling.
Helle Johannessen, professor ved Institut for Sundhedstjeneste-forskning, Syddansk Universitet, er konferencens vært.

Man kan læse mere på www.ccescam.dk

Spændende PhD projekt

Kontrolgrupper, placebo og randomiserede kliniske forsøg er nøgleord i diskussionen om hvordan man mÃ¥ler effekten af metoder inden for KAM – ikke mindst, nÃ¥r det drejer sig om akupunktur.

Derfor må dette phD opslag fra University of York være ret interessant for de studerende, der arbejder med emnet:

(…) the proposed study will focus on various options for controlling for placebo effects in randomised controlled trials of acupuncture, and ideally in ways that do not necessarily constrain the acupuncturists.

The primary aim is to pilot several control arms within a clinical trial, each arm testing a different form of control. In parallel, qualitative methods will be used to explore patient and practitioner experiences and draw out conclusions about the feasibility and adequacy of the various options. (…)

Læs mere her hos Univ. of York

Brobygning: Holdninger vigtigere end love

Brobygningen mellem sundhedsvæsenet og KAM-sektoren er mere afhængig af personer end af formelle og økonomiske faktorer – og der sker ikke megen brobygning hos politikerne og Sundhedsstyrelsen. Der skal satses på konkret dialog gennem projekter, hvor alternative behandlere og læger samarbejder.

Sådan tegner billedet af broen sig, hvis man skal tro den mini-undersøgelse om brobygning, som Galilei.dk gennemførte hen over årsskiftet. Den giver sig ikke ud for at være videnskab, men resultaterne kan give et fingerpeg om i hvilken retning, man skal spejde, hvis man ønsker at styrke brobygningen.

– To ud af tre mener, at det gÃ¥r langsomt fremad med en konstruktiv brobygning, mens resten mener, at det stÃ¥r stille, siger kommunikationsrÃ¥dgiver og journalist Jesper Madsen, som stÃ¥r bag undersøgelsen.

– De fleste mener, at der i nogen grad foregÃ¥r frugtbar brobygning hos Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, i konkrete initiativer som ”Kernesund familie”, i de alternative organisationer samt i de medier, der har fokus pÃ¥ emnet. Derudover foregÃ¥r der en smule brobygning hos patientorganisationerne og i lokale klinikker og sundhedshuse.

– Men man synes ikke, der sker meget hos politikerne og Sundhedsstyrelsen, og det er jo tankevækkende.

Deltagerne blev også bedt om at pege på ”Mulige forhindringer i samarbejdet mellem KAM-sektoren og sundhedsvæsenet”. De største forhindringer er efter deltagernes mening følgende, i prioriteret rækkefølge:
1. Holdninger (173)
2. Videnskabelige traditioner (169)
3. Faggrænser i sundhedsvæsenet (141)
4. Inkompetent behandling af emnet i medierne (114)
5. Lovgivning (114)
6. Mangel på videnskabelig dokumentation (101)
7. Økonomi (81)

– Det er interessant, at de mere hÃ¥ndfaste og mÃ¥lbare faktorer kommer pÃ¥ sidstepladsen: Økonomi, lovgivning og videnskabelig dokumentation. Det er et udsagn om at brobygningen er mere afhængig af personer end af formelle og økonomiske faktorer. Men betyder det ogsÃ¥, at politiske initiativer ikke er relevante? Det ser det ikke ud til, nÃ¥r man hører, hvad deltagerne mener der bør gøres for at styrke dialog og brobygning, siger Jesper Madsen.

– De konkrete samarbejdsprojekter er nemlig topscorer, her mener 211, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at der afsættes flere penge til projekter, hvor alternative behandlere og læger samarbejder. Dernæst kommer undervisning i KAM for læger og andre i sundhedsvæsenet, samt at eksperterne inden for KAM øger indsatsen for at formidle viden til politikere og medier. PÃ¥ sidstepladsen kommer, at “de alternative organisationer slutter sig sammen for at stÃ¥ stærkere”.

– I dag bruger godt en million voksne danskere alternativ behandling hvert Ã¥r, men sundhedspersonale og politikere ved stadig ikke, hvad det konkret vil sige og hvad det betyder for folkesundheden. Og selv om visse læger og politikere af en eller anden grund er ”modstandere” af alternativ behandling, holder befolkningen ikke op – tværtimod stiger forbruget støt.

– Derfor er der al mulig grund til at starte nogle konkrete forsøgsprojekter, hvor sundhedspersonale, myndigheder og alternative behandlere kan indhøste erfaringer – og frem for alt lære at tale sammen. Dialog og videndeling er nøgleordene, hvis det skal lykkes at bygge bro mellem to meget forskellige sundhedssyn.

– Sammenlignet med udlandet har vi kun begrænsede erfaringer i Danmark, og derfor er det et must, at politikere og sundhedsvæsen retter blikket mod udlandet i langt højere grad end hidtil. Vi har hverken tid eller rÃ¥d til at forsøge at opfinde den dybe tallerken igen, og derfor bør det internationale samarbejde styrkes gennem netværk og videndeling, siger Jesper Madsen.

Fakta:
Spørgeskemaet blev sendt ud til en række personer og organisationer med interesse for KAM (komplementær og alternativ medicin) og undersøgelsen har på ingen måde haft til formål at belyse holdninger hos hhv tilhængere og modstandere af alternativ behandling. Det er en helt anden boldgade.
288 personer deltog i den netbaserede undersøgelse, heraf 40% alternative behandlere. De øvrige fordeler sig over fx læger, sygeplejersker, terapeuter, politikere, studerende, journalister, forskere – samt folk, der blot interesserer sig for emnet.

© Jesper Madsen, 2009.

Obama vil have fokus på kost og livsstil

“Beviserne er efterhÃ¥nden overvældende for, at kost og livsstil er den bedste kur mod vores værste lidelser”, skriver Deepak Chopra, Dean Ornish, Rustum Roy og Andrew Weil i et indlæg i Wall Street Journal den 9. januar 2009.

“Præsident Barack Obama og tidligere Senator Tom Daschle (den-alligevel-ikke-nye-minister for Sundhed og Velfærd) lod forstÃ¥, at hvis vi ønsker at overkommelige sundhedsydelser til rÃ¥dighed for de 45 millioner amerikanere, der ikke har sygeforsikring, sÃ¥ vi er nødt til at se pÃ¥ de grundlæggende Ã¥rsager til sundhed og sygdom, og give incitamenter til sundere mÃ¥der at leve pÃ¥ i stedet for blot at give tilskud til medicin og kirurgi”.

INTERHEART undersøgelsen, offentliggjort i september 2004 i The Lancet, fulgte 30.000 mænd og kvinder på seks kontinenter og fastslog, at en ændret livsstil kan forebygge mindst 90% af alle hjertesygdomme. Den sygdom, der i USA tegner sig for flest tidlige dødsfald og de største udgifter, kan næsten fuldstændigt forebygges simpelthen ved at ændre kost og livsstil! (I 2006 brugte amerikanerne mere end 100 milliarder dollars alene på bypass-operationer og ballonudvidelser).

Læs hele historien her!

Zoneterapi – nu også med tilskud

Hvis lægen har konstateret en lidelse, kan du nu få tilskud til zoneterapi via Sygeforsikringen “danmark”. Betingelsen er, at zoneterapeuten er Registreret Alternativ Behandler (RAB) med bestået eksamen som zoneterapeut.

Man kunne tro, at der nu var taget hul på et samarbejde mellem lægerne og zoneterapeuterne, men det er ikke tilfældet. Sygeforsikringen “danmark” har blot valgt at tage hensyn til, at zoneterapi er den mest udbredte alternative behandlingsform i Danmark – samt at der med RAB-ordningen er etableret en vis sikkerhed for kvaliteten.

Læs mere hos danmark

Web-undersøgelse om dialog og brobygning

Hvis du interesserer dig for KAM/alternativ behandling, vil jeg bede dig om at bruge 5 min på at besvare et lille spørgeskema på nettet.

Resultaterne vil blive brugt i mit arbejde med at styrke dialog og brobygning mellem sundhedsvæsenet og alternativ behandling. Du er naturligvis anonym.

Der er på ingen måde tale om eksakt videnskab, men om at tage temperaturen i krydsfeltet mellem KAM og det etablerede sundhedsvæsen.

Du deltager ved at klikke her på skemaet

På forhånd tak.

Jesper Madsen
www.galilei.dk

Vil du vide noget mere om min baggrund, se:
www.galilei.dk/produkter/referencer eller
www.jespermadsen.dk

Der er problemer med at fÃ¥ vist bl.a. “kategorier”.


At the moment,”categories” dont work. Trying to fix it.

Sommeragurker, Fakta og kommunikation

Det er jo agurketid, og henne i Fakta sÃ¥ jeg i gÃ¥r et skilt med teksten “Økologiske agurker 10 kr.” Men ak – ovenover skiltet lÃ¥ blot en stabel kedelige sprøjtede tomater…

Surt show – især nÃ¥r man som jeg lever af kommunikation og gerne vil leve sundt! MÃ¥ske burde jeg fÃ¥ dem som kunde? Min lokale Fakta sætter i hvert fald en ære i, at varer og prisskilte aldrig passer sammen. “Kartoffelskræller 20 kr” stÃ¥r der under hylden, hvor Peter Plys kigger opgivende pÃ¥ mig. Men det tager kun 5 minutter at slippe ud, sÃ¥ pyt…

Der er mange måder at forbedre sin kommunikation på, både tekniske og indholdsmæssige. De fleste – især mindre – virksomheder tænker kun på det første, og det er da også vigtigt, at fx hjemmesiden fungerer og er nem at opdatere.

Selv arbejder jeg ofte med WordPress, som tilbyder verdens letteste måde at organisere og opdatere sit stof på, hvis man ikke er en organisation med mange penge og langhårede computernørder. WP kan bruges både som weblog og som hjemmeside, og den kræver ingen software på computeren.

Men desværre glemmer mange at bruge kræfter på indholdet, som jo er det allervigtigste. Det er et stykke arbejde, som kræver professionel indsigt og erfaring – og her findes der ingen billig software, som kan gøre arbejdet.

Indholdet er politisk

Kommunikation handler i bund og grund om at have gode relationer til dem, man vil pÃ¥virke eller som pÃ¥virker én selv. Derfor er det ikke nok at skrive noget pænt, køre en stavekontrol og trykke pÃ¥ “send”. At forholde sig til spørgsmÃ¥lene hvem, hvorfor, hvornÃ¥r og hvordan er i virkeligheden det, afsenderen af budskabet bør bruge mest energi pÃ¥.

De fire ord er også vigtige, når man vurderer andres kommunikation. For det er her, det for alvor viser sig, at kommunikation ikke blot er en mekanisk størrelse – den er i høj grad også holdningspræget og politisk.

Mit ene speciale er web/IT/elektronik, det andet er sundhed og videnskab. I juni udkom en rapport med titlen “Dansk Sundhedsforskning, Status og perspektiver”, lavet af intet mindre end Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Kompetente folk, må man formode. Og som skatteyder, sund eller rask, må man også forvente, at de kloge hoveder også har husket at stille kritiske spørgsmål som fx: Hvorfor forsker man, hvad er målet? Hvem skal det gavne? Sker det på et objektivt, uafhængigt grundlag? Hvem bestemmer, hvad der skal forskes i og hvordan? Hvilke konflikter måtte der være mellem forskellige interesser?

Derfor prøvede jeg at søge i rapporten efter ordene:

  • objektiv
  • interesser
  • uafhængig
  • formÃ¥l
  • konflikt

Ingen af ordene dukkede op. Og læser man teksten, finder man ingen tilløb til en refleksion over det faktum, at private virksomheder har store økonomiske interesser involveret i forskningen, og at der kunne være andre dagsordener involveret end at gøre os alle sundere.

Follow the money

Rapporten siger bl.a. (tal fra 2005):

  • Sundhedsvidenskabelig forskning ved offentlige institutioner: knap 3,5 mia. kr, heraf 1,5 mia. kr. finansieret af medicinalindustrien og diverse fonde.
  • Sundhedsvidenskabelig forskning i medicinalindustrien: 8,3 mia. kr.

Der står også:

“En væsentlig Ã¥rsag til at sundhedsforskningen har fÃ¥et tilført flere ressourcer gennem de seneste ca. 15 Ã¥r er, at private virksomheder og fonde finansierer stadig mere af sundhedsforskningen.” (…) “PÃ¥ eksempelvis fødevareomrÃ¥det eller energiomrÃ¥det har en væsentlig forskningsmæssig drivende kraft været industrien, som har været god til at præge den forskningspolitiske dagsorden” (min kursivering).

SÃ¥ kan det ikke siges tydeligere. Allerede i gymnasiet lærer man de berømte ord “qui bono” (hvem gavner det) nÃ¥r man skal forholde sig kritisk til et udsagn. Hvad betyder de eventuelle interessekonflikter for de tilbud, vi fÃ¥r i det danske sundhedsvæsen? Kan lægerne være sikre pÃ¥, at forskningen leverer de behandlingsmuligheder, der er bedst for borgerne?

Som bruger af sundhedsvæsenet føler jeg mig utryg ved, at der tilsyneladende ikke findes en offentlig instans, der på neutralt grundlag er i stand til at vurdere kvaliteten og relevansen af den forskning, vi direkte og indirekte betaler for.

Ulige kamp i medierne

Den politiske side af kommunikationen viser sig ogsÃ¥ i mediedækningen af sundhedsstoffet. En dansk forsker, lægen Uffe Ravnskov, udgav for nylig bogen “Kolesterol – myter og realiteter”. http://www.hovedland.dk/bog/kolesterol.htm. Han har netop været i Politiken og DR med sit budskab.

Han mener, at kolesterol-kampagnen er en af de største medicinske skandaler i moderne tid, at advarslerne om høje kolesteroltal ikke har noget grundlag, og han kritiserer medicinalindustrien for at dække over de skadelige virkninger af den kolesterolsænkende medicin (statiner), som er verdens mest solgte lægemiddel. Den gavnlige effekt er dokumenteret af industrien gennem en lang række videnskabelige artikler.

Ravnskov er et kendt navn i udlandet, har publiceret stribevis af artikler i anerkendte lægevidenskabelige tidsskrifter og har modtaget priser for sit arbejde. Mange højt estimerede læger og professorer er enige med ham, i Danmark er han stort set ukendt – men nu har bogen altså givet en smule omtale.

Måske har han ret, måske ikke. Vi står med to modstridende budskaber – det ene fra ham, det andet fra medicinalindustrien og ledende læger i sundhedsvæsenet, begge parter henviser til videnskabelige undersøgelser.

Lige nu er han i medierne, men hvor længe? Han har ikke ressourcer til at hamle op med mediemaskinerne hos de multinationale virksomheder, der skal leve af statiner. De har kommunikationsplanerne klar i skuffen, og for dem er det ikke svært at så tvivl om en enkelt mands dokumentation, uanset om han har ret eller ej. Man kan også vælge at sætte spørgsmålstegn ved hans kompetencer eller at sætte en dagsorden, der afleder opmærksomheden fra problemet. Når sommeren er ovre, er Ravnskov ude i kulden igen, lyder mit gæt.

Det er i så fald ikke første gang en sundhedspolitisk opposition har fået sin tekst i glemmebogen. Hvordan kan det være, at det ene budskab kan dominere både medierne og sundhedspolitikken, mens det andet sjældent får et ben til jorden?

Forklaringen kunne bl.a. være, at den danske medicinalindustri hvert år bruger et tocifret millionbeløb på kommunikation og markedsføring. Selvfølgelig gør de det, ellers ville de være godt tossede. Og mediestrategien virker. Men det har store konsekvenser for den sundhedspolitiske dagsorden, for forskningens indhold – og for mediernes kvalitet. Spørgsmålet er, hvornår det går op for journalister og politikere, og dermed for alle os andre?

En stor del af ansvaret hviler på journalisterne, som burde være i stand til at udøve kildekritik og gennemskue de interessekonflikter, der findes i sundhedssektoren.

Jesper Odde Madsen