Nyt input til sundhedsdebatten

Bogen “Sund skepsis og sund fornuft”, udkommer fredag d. 26. marts. Bogen indeholder bidrag fra 17 danske læger, der diskuterer en række af lægevidenskabens fasttømrede sandheder. Hensigten med bogen er at fremme en mere nuanceret og konstruktiv sundhedsdebat.

Bogen er redigeret af forskeren Lasse Skovgaard, og den kommer ind på emner som mælk, kosttilskud, kalorier, p-piller, mikrobølger, antibiotika m.fl. Bogens læger forklarer hvorfor videnskabelige konventioner, økonomiske interesser og fastgroede opfattelser kan stå i vejen for en konstruktiv debat om danskernes sundhed.

Bogen kan købes hos boghandlere, Coop-butikker, via Forlaget Hovedland eller hos net-boglader

2009: Små fremskridt – og et stort tab

Så skiftede vi årstal, på forsiden af aviserne og i vores kalender. Egentlig bare noget teknisk, men alligevel en lejlighed til at se tilbage – og frem.

2009 har ikke budt på større samfundsmæssig interesse for alternativ behandling. Tværtimod kunne man på konferencen ”Dansk forskning i alternativ behandling” høre formanden for ViFABs bestyrelse, professor Jens Chr. Djurhuus, sige: ”Det ser desværre ikke ud til, at der fremover er økonomi til yderligere forskning. Vi oplever det lidt som om vi går rundt og sætter dækstolene på Titanic på plads, men man har da lov til at håbe…”

I 2010 ser det ikke meget bedre ud. Ser man på finansloven, kan Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling overleve, men stadig ikke med en økonomi, der reelt sætter centret i stand til at varetage sin mission. Og når det gælder tilskud til forskningsprojekter, er der kun afsat sølle 1 million kroner til deling mellem ansøgerne.

Men internationalt er der godt nyt: Januar 2010 starter CAMbrella, som undertegnede selv deltager i. Derfor ikke en journalistisk behandling af emnet, blot følgende:

16 forskningsinstitutioner fra 12 lande skal i de kommende tre år skabe et ”landkort” over Europas tilstand hvad angår KAM, komplementær og alternativ medicin. Projektet er finansieret af EU-kommissionens 7. rammeprogram, FP7. www.CAMbrella.eu

Forsker i modvind

Nok om det. Det er let at begynde med alt det faktuelle – noget andet er, når begivenhederne bliver personlige.

I 2009 mistede jeg en god ven, og forskningen i alternativ behandling én af sine hovedkræfter: en livsglad, engageret og kompetent kvinde. Laila Launsø døde 28. september af galdekræft, og meddelelsen om hendes død kom som et chok, ikke mindst for de af os, der var sammen med hende på en konference i juni måned. Hun blev kun 62 år.

Det føles helt uvirkeligt at omtale Lailas baggrund og kvaliteter i datid. Hun var en internationalt respekteret sociolog, som siden 70’erne gennemførte en lang række forskningsprojekter især om brugernes forhold til alternativ behandling. Desuden var Laila én af hovedkræfterne bag etableringen af ViFAB i 2000.

Brugernes erfaringer har altid stået i skyggen af den kliniske effektforskning, og Laila arbejdede utrætteligt på at inddrage disse erfaringer i sin forskning. Og det til trods for en strid modvind fra den etablerede lægevidenskab – i en periode fik mange læger nærmest forhøjet blodtryk, blot de hørte hendes havn. Da hun fik sin doktorgrad i 1996, skete det heller ikke uden stor modstand fra etablerede videnskabelige kredse.

Anerkendelse i Norge

Laila har gennem sit arbejde forsøgt at slå hul på myten om, at der kun eksisterer én acceptabel forskningsmetode på det sundhedsfaglige område – nemlig lodtrækningsforsøget (RCT). Hun mente derimod, at man altid bør vælge sin metode ud fra det, man vil undersøge, og derfor er også kvalitative forskningsmetoder nyttige, netop når det drejer sig om at indhente ny viden om behandlinger, hvor mange og ofte ukendte faktorer spiller ind.

Det danske forskningsmiljø viste aldrig større interesse for at udnytte Lailas viden og engagement, men det gjorde hendes norske kolleger til gengæld. Siden 2001 tilbragte hun halvdelen af sin arbejdstid på NAFKAM i Tromsø (det norske forskningscenter for alternativ behandling). Desuden var hun de seneste år ansat som forskningskonsulent i Scleroseforeningen i Danmark, hvor hun arbejdede med et projekt vedr. brobygning mellem etablerede og alternative behandlere.

Laila er forfatter/medforfatter til (mindst) 27 bøger og 171 videnskabelige artikler, men det giver ikke mening her at opremse alle hendes publikationer og ansættelser.

Laila vil altid være i mine tanker som et dejligt menneske og en innovativ, nysgerrig forsker, der ikke var bleg for at sætte endnu mere styrke ind, når vejen frem viste sig at gå op ad bakke.

Vi savner dig og mangler dig, men håber, at nye unge kræfter vil fortsætte hvor du slap.

Jesper Madsen

 

Europæisk “paraply” skal kortlægge KAM

Galilei’s webmaster Jesper Odde Madsen deltager de næste tre år i et projekt, der skal beskrive situationen for alternativ behandling i Europa.

Mere end 100 millioner EU-borgere bruger regelmæssigt alternativ behandling. Ikke desto mindre har området haft svære vilkår for videnskabeligt samarbejde og finansiering af forskningen, sammenlignet med konventionel medicinsk forskning.

Et nyt europæisk samarbejde vil skabe et ”landkort”, der skal vejlede EU i forhold til fremtidens forskning og samarbejde omkring alternativ behandling i Europa. “CAMbrella”, som projektet er blevet døbt, skal løbe over tre år og har fået 1,5 mill euro i støtte fra EU-kommissionen. Navnet symboliserer et paraply-samarbejde med fokus på CAM (Complementary and Alternative Medicine).

CAMbrella starter 1. januar 2010 og omfatter 16 forskningscentre fra 12 lande. Fra Danmark deltager Syddansk Universitet, hvor den danske del af projektet koordineres af professor Helle Johannessen, Institut for Sundhedstjenesteforskning.

– Vores mÃ¥l er at opbygge et forskningsnetværk, der skal samle eksisterende viden om alternativ behandling i Europa med henblik pÃ¥ at afdække fremtidige behov for forskning. De otte arbejdsgrupper vil fokusere pÃ¥ bl.a. terminologi, lovgivning, befolkningens og brugernes holdninger og behov, samt alternativ behandlings status i sundhedsvæsenerne i de europæiske lande, siger Helle Johannessen. Hun er leder af den internationale arbejdsgruppe, der skal indsamle viden om holdninger og forventninger hos borgerne i Europa.

Fra SDU deltager desuden professor og sundhedsøkonom Jan Sørensen. Han er med i en anden arbejdsgruppe, som skal kortlægge karakteren af de behandlinger, der tilbydes af såvel læger som alternative behandlere. Den tredje dansker i projektet er kommunikationsrådgiver og journalist Jesper Odde Madsen, som deltager i den gruppe, der varetager kommunikation og formidling i CAMbrella.

– EU-støtten til CAMbrella er resultatet af flere Ã¥rs indsats via en række europæiske initiativer og organisationer, som har arbejdet pÃ¥ at sætte alternativ behandling pÃ¥ den europæiske dagsorden. Projektet skal give os en omfattende indsigt i den aktuelle status for alternativ behandling i Europa, sÃ¥dan at vi kan fÃ¥ et godt afsæt for fremtidig forskning og samarbejde, siger Helle Johannessen.

Projektets koordinator er Dr. Wolfgang Weidenhammer, Centre for Complementary Medicine Research, Technische Universität, München. Udover forskere fra en række europæiske universiteter, tilknyttes CAMbrella et rådgivningspanel med repræsentanter fra bl.a. patientorganisationer, alternative behandlere, sundhedsmyndigheder og forbrugere. Det er den hidtil største satsning fra Europakommissionen i forhold til forskning med fokus på alternativ behandling, og det sker i regi af det 7. rammeprogram, FP7.

Hjemmeside: www.cambrella.eu

Vil du vide mere:
Helle Johannessen: hjohannessen@health.sdu.dk
– eller Jesper, via “kontakt” her i højre spalte.

Laila Launsø er død

Nekrolog

Mod strømmen – med energi og livsglæde

Lægefaglige forhold og alternativ behandling er ikke begreber, man til daglig forbinder med hinanden. Men når det gælder forskning i sundhed, er det en anden sag.
I september 2009 mistede forskningen i alternativ behandling én af sine hovedkræfter – en livsglad, engageret og kompetent kvinde. Laila Launsø, dr.scient.soc., Hvalsø, døde 28. september af galdekræft, og meddelelsen om hendes død kom som et chok, ikke mindst for de af os, der kendte hende og var sammen med hende på en konference i juni.

Hun blev kun 62 år og efterlader sig sin mand, Olaf Rieper, samt tre sønner og fire børnebørn. Det føles helt uvirkeligt at omtale Lailas baggrund og kvaliteter i datid. Hun var en internationalt respekteret sociolog, som siden 70’erne gennemførte en lang række forskningsprojekter især om brugernes forhold til alternativ behandling.

Desuden var hun én af hovedkræfterne bag etableringen af Videns og Forskningscenter for Alternativ Behandling i år 2000. Hun ønskede gennem sit arbejde at bygge bro mellem det konventionelle sundhedsvæsen og alternativ behandling, og hun opfordrede både læger og alternativ behandlere til øget samarbejde – noget, som står højt på patienternes ønskeseddel.

Brugernes erfaringer har altid stået i skyggen af den kliniske effektforskning, og Laila arbejdede utrætteligt på at inddrage disse erfaringer i sin forskning. Og det til trods for en strid modvind fra det videnskabelige establishment – i 90’erne var hun blandt mange læger og forskere særdeles upopulær. Den videnskabelige strid kom også til udtryk, da hun efter en del diskussion fik sin doktorgrad i 1996. Disputatsen har titlen: “Det alternative behandlingsområde: Brug og udvikling, rationalitet og paradigmer”.

Hun har gennem sit arbejde forsøgt at slå hul på myten om, at der kun eksisterer én acceptabel forskningsmetode på det sundhedsfaglige område – nemlig lodtrækningsforsøget (RCT). Hun mente derimod, at man altid bør vælge sin metode ud fra det, man vil undersøge, og derfor er også kvalitative forskningsmetoder nyttige, netop når det drejer sig om at indhente ny viden om behandlinger, hvor mange og ofte ukendte faktorer spiller ind. Laila er forfatter/medforfatter til (mindst) 27 bøger og 171 videnskabelige artikler, men det giver ikke mening her at opremse alle hendes publikationer og ansættelser.

Det danske forskningsmiljø viste aldrig større interesse for at udnytte Lailas viden og engagement, og derfor arbejdede hun siden 2001 som seniorforsker og projektleder ved NAFKAM (det norske forskningscenter for alternativ behandling) på det medicinske fakultet på Universitetet i Tromsø.

Her var hun gennem de sidste 10 år med til at opbygge et internationalt anerkendt forskningsmiljø inden for komplementær og alternativ medicin. Desuden var hun de senere år deltidsansat som forskningskonsulent i Scleroseforeningen i Danmark, hvor hun arbejdede med et projekt vedr. brobygning mellem etablerede og alternative behandlere.

Laila vil altid være i mine tanker som et dejligt menneske og en innovativ, nysgerrig forsker, der ikke var bleg for at sætte endnu mere styrke ind, når vejen frem viste sig at gå op ad bakke. Vi savner dig og vi mangler dig, men håber, at nye unge kræfter vil fortsætte, hvor du slap.

Jesper Madsen

Forskningen har brug for en redningsflåde

Vifab minder lidt for meget om Titanic, men der mangler hverken visioner eller resultater i den danske forskning i alternativ behandling

– Det ser desværre ikke ud til, at der fremover er økonomi til yderligere forskning. Vifab er nede pÃ¥ 3,5 ansatte, og det ligner en afvikling. Vi oplever det lidt som om vi gÃ¥r rundt og sætter dækstolene pÃ¥ Titanic pÃ¥ plads, men man har da lov til at hÃ¥be…

Sådan lød det fra formanden for Vifabs bestyrelse, professor Jens Chr. Djurhuus på konferencen ”Dansk forskning i alternativ behandling”, arrangeret af forskergruppen CCESCAM , Syddansk Universitet (SDU).

Vifab gav i 2004 10 mio kr til to tværfaglige forskergrupper, CCESCAM på SDU og Kufab på Københavns Universitet, og konferencen var en status over arbejdet i de fem år. Nu er pengene brugt, og kun CCESCAM ser ud til at fortsætte med forskningen.

Jens Chr. Djurhuus kunne berette om øget forbrug og interesse for komplementær og alternativ medicin (KAM) – og om en øget samfundsinteresse for at vurdere KAM.

– EnkeltstÃ¥ende forskningsprojekter har vist sig ikke at være sÃ¥ produktive, mens de tværfaglige forskergrupper har produceret mere interessante resultater, sagde han.

Arne Rolighed, direktør i Kræftens Bekæmpelse, har imidlertid store forhåbninger til en dansk forskningsindsats på området.

– Vifab har gjort det godt for beskedne midler. De har stimuleret interessen og forskningen, og de har gjort en indsats for at bygge bro, sagde Arne Rolighed.

– Nu er der brug for strategisk forskning, og jeg foreslÃ¥r, at Vifab forsøger at skabe nogle partnerskaber mellem universiteter, klinikker og alternative behandlere. Vejen frem for Vifab kunne være at fÃ¥ 1-3 ph.d. studerende tilknyttet, og desuden bør de have penge til at lave nogle metaanalyser (kritisk oversigt over forskning inden for et givet omrÃ¥de).

Rolighed mener, at politikerne bør afsætte penge i form af et puljebeløb til strategisk forskning, men erkender, at det bliver svært at realisere.

© Jesper Odde Madsen 2009

CCESCAM: Centre for Cross-disciplinary Evaluation Studies in Complementary and Alternative Medicine, Center for tværvidenskabelige evalueringsstudier af komplementær og alternativ behandling. Se www.ccescam.dk

Vifab: Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. www.vifab.dk

Kufab: Københavns Universitets forskergruppe vedrørende alternativ behandling (under afvikling).
www.kufab.dk

Status over dansk KAM-forskning

Fem Ã¥r er gÃ¥et siden staten satte gang i KAM-forskningen pÃ¥ de danske universiteter ved at give i alt 10 mio kr til to tværfaglige forskningsgrupper. De to grupper – KUFAB og CCESCAM – fremlægger den 8. juni deres resultater og erfaringer pÃ¥ en konference arrangeret af CCESCAM, Syddansk Universitet.

I seks oplæg fremlægges og diskuteres blandt andet: patienters strategier og erfaringer, behandleres økonomi og baggrund, virkningsmekanismer og processer i krop og psyke, potentialer i tværvidenskabelig forskning samt forskningsfeltets fremtid.

Konferencen er støttet af ViFAB og Kræftens Bekæmpelse. Den er åben for forskere, behandlere og patienter med interesse i forskning i alternativ behandling.
Helle Johannessen, professor ved Institut for Sundhedstjeneste-forskning, Syddansk Universitet, er konferencens vært.

Man kan læse mere på www.ccescam.dk

Spændende PhD projekt

Kontrolgrupper, placebo og randomiserede kliniske forsøg er nøgleord i diskussionen om hvordan man mÃ¥ler effekten af metoder inden for KAM – ikke mindst, nÃ¥r det drejer sig om akupunktur.

Derfor må dette phD opslag fra University of York være ret interessant for de studerende, der arbejder med emnet:

(…) the proposed study will focus on various options for controlling for placebo effects in randomised controlled trials of acupuncture, and ideally in ways that do not necessarily constrain the acupuncturists.

The primary aim is to pilot several control arms within a clinical trial, each arm testing a different form of control. In parallel, qualitative methods will be used to explore patient and practitioner experiences and draw out conclusions about the feasibility and adequacy of the various options. (…)

Læs mere her hos Univ. of York

Brobygning: Holdninger vigtigere end love

Brobygningen mellem sundhedsvæsenet og KAM-sektoren er mere afhængig af personer end af formelle og økonomiske faktorer – og der sker ikke megen brobygning hos politikerne og Sundhedsstyrelsen. Der skal satses på konkret dialog gennem projekter, hvor alternative behandlere og læger samarbejder.

Sådan tegner billedet af broen sig, hvis man skal tro den mini-undersøgelse om brobygning, som Galilei.dk gennemførte hen over årsskiftet. Den giver sig ikke ud for at være videnskab, men resultaterne kan give et fingerpeg om i hvilken retning, man skal spejde, hvis man ønsker at styrke brobygningen.

– To ud af tre mener, at det gÃ¥r langsomt fremad med en konstruktiv brobygning, mens resten mener, at det stÃ¥r stille, siger kommunikationsrÃ¥dgiver og journalist Jesper Madsen, som stÃ¥r bag undersøgelsen.

– De fleste mener, at der i nogen grad foregÃ¥r frugtbar brobygning hos Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, i konkrete initiativer som ”Kernesund familie”, i de alternative organisationer samt i de medier, der har fokus pÃ¥ emnet. Derudover foregÃ¥r der en smule brobygning hos patientorganisationerne og i lokale klinikker og sundhedshuse.

– Men man synes ikke, der sker meget hos politikerne og Sundhedsstyrelsen, og det er jo tankevækkende.

Deltagerne blev også bedt om at pege på ”Mulige forhindringer i samarbejdet mellem KAM-sektoren og sundhedsvæsenet”. De største forhindringer er efter deltagernes mening følgende, i prioriteret rækkefølge:
1. Holdninger (173)
2. Videnskabelige traditioner (169)
3. Faggrænser i sundhedsvæsenet (141)
4. Inkompetent behandling af emnet i medierne (114)
5. Lovgivning (114)
6. Mangel på videnskabelig dokumentation (101)
7. Økonomi (81)

– Det er interessant, at de mere hÃ¥ndfaste og mÃ¥lbare faktorer kommer pÃ¥ sidstepladsen: Økonomi, lovgivning og videnskabelig dokumentation. Det er et udsagn om at brobygningen er mere afhængig af personer end af formelle og økonomiske faktorer. Men betyder det ogsÃ¥, at politiske initiativer ikke er relevante? Det ser det ikke ud til, nÃ¥r man hører, hvad deltagerne mener der bør gøres for at styrke dialog og brobygning, siger Jesper Madsen.

– De konkrete samarbejdsprojekter er nemlig topscorer, her mener 211, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at der afsættes flere penge til projekter, hvor alternative behandlere og læger samarbejder. Dernæst kommer undervisning i KAM for læger og andre i sundhedsvæsenet, samt at eksperterne inden for KAM øger indsatsen for at formidle viden til politikere og medier. PÃ¥ sidstepladsen kommer, at “de alternative organisationer slutter sig sammen for at stÃ¥ stærkere”.

– I dag bruger godt en million voksne danskere alternativ behandling hvert Ã¥r, men sundhedspersonale og politikere ved stadig ikke, hvad det konkret vil sige og hvad det betyder for folkesundheden. Og selv om visse læger og politikere af en eller anden grund er ”modstandere” af alternativ behandling, holder befolkningen ikke op – tværtimod stiger forbruget støt.

– Derfor er der al mulig grund til at starte nogle konkrete forsøgsprojekter, hvor sundhedspersonale, myndigheder og alternative behandlere kan indhøste erfaringer – og frem for alt lære at tale sammen. Dialog og videndeling er nøgleordene, hvis det skal lykkes at bygge bro mellem to meget forskellige sundhedssyn.

– Sammenlignet med udlandet har vi kun begrænsede erfaringer i Danmark, og derfor er det et must, at politikere og sundhedsvæsen retter blikket mod udlandet i langt højere grad end hidtil. Vi har hverken tid eller rÃ¥d til at forsøge at opfinde den dybe tallerken igen, og derfor bør det internationale samarbejde styrkes gennem netværk og videndeling, siger Jesper Madsen.

Fakta:
Spørgeskemaet blev sendt ud til en række personer og organisationer med interesse for KAM (komplementær og alternativ medicin) og undersøgelsen har på ingen måde haft til formål at belyse holdninger hos hhv tilhængere og modstandere af alternativ behandling. Det er en helt anden boldgade.
288 personer deltog i den netbaserede undersøgelse, heraf 40% alternative behandlere. De øvrige fordeler sig over fx læger, sygeplejersker, terapeuter, politikere, studerende, journalister, forskere – samt folk, der blot interesserer sig for emnet.

© Jesper Madsen, 2009.

Obama vil have fokus på kost og livsstil

“Beviserne er efterhÃ¥nden overvældende for, at kost og livsstil er den bedste kur mod vores værste lidelser”, skriver Deepak Chopra, Dean Ornish, Rustum Roy og Andrew Weil i et indlæg i Wall Street Journal den 9. januar 2009.

“Præsident Barack Obama og tidligere Senator Tom Daschle (den-alligevel-ikke-nye-minister for Sundhed og Velfærd) lod forstÃ¥, at hvis vi ønsker at overkommelige sundhedsydelser til rÃ¥dighed for de 45 millioner amerikanere, der ikke har sygeforsikring, sÃ¥ vi er nødt til at se pÃ¥ de grundlæggende Ã¥rsager til sundhed og sygdom, og give incitamenter til sundere mÃ¥der at leve pÃ¥ i stedet for blot at give tilskud til medicin og kirurgi”.

INTERHEART undersøgelsen, offentliggjort i september 2004 i The Lancet, fulgte 30.000 mænd og kvinder på seks kontinenter og fastslog, at en ændret livsstil kan forebygge mindst 90% af alle hjertesygdomme. Den sygdom, der i USA tegner sig for flest tidlige dødsfald og de største udgifter, kan næsten fuldstændigt forebygges simpelthen ved at ændre kost og livsstil! (I 2006 brugte amerikanerne mere end 100 milliarder dollars alene på bypass-operationer og ballonudvidelser).

Læs hele historien her!

Zoneterapi – nu også med tilskud

Hvis lægen har konstateret en lidelse, kan du nu få tilskud til zoneterapi via Sygeforsikringen “danmark”. Betingelsen er, at zoneterapeuten er Registreret Alternativ Behandler (RAB) med bestået eksamen som zoneterapeut.

Man kunne tro, at der nu var taget hul på et samarbejde mellem lægerne og zoneterapeuterne, men det er ikke tilfældet. Sygeforsikringen “danmark” har blot valgt at tage hensyn til, at zoneterapi er den mest udbredte alternative behandlingsform i Danmark – samt at der med RAB-ordningen er etableret en vis sikkerhed for kvaliteten.

Læs mere hos danmark