Gode eksempler fra Norge

Der mangler ikke blot penge, men der skal også gøres en indsats for at videreuddanne de forskere, der skal gøre arbejdet, lyder vurderingerne efter den første skandinaviske konference om forskning i alternativ behandling

I Norge er alternativ eller komplementær behandling ved at være et respekteret fagområde blandt læger, forskere og politikere, og i alle tre lande har 30-40 procent af befolkningen erfaring med alternativ behandling. Norge var vært ved den første skandinaviske konference om forskning i alternativ behandling, som fandt sted 7-9. marts på "Soria Moria", lægeforeningens kursuscenter, med udsigt over Holmenkollens sneklædte landskab.

- På ganske få år er forskningen i alternativ behandling blevet accepteret af det etablerede forskningsmiljø, siger professor Vinjar Fønnebø, leder af NAFKAM, "Nasjonalt Forskningssenter innen komplementær og alternativ medisin", som hører under Universitetet i Tromsø og var arrangør af konferencen.

Alternativ behandling er ikke generelt blåstemplet af de tre landes sundhedsvæsener, men der kan især i Norge spores en voksende velvilje fra politisk hold til at støtte den forskning, der er en nødvendig forudsætning for eventuel anerkendelse. At forske i komplementær behandling giver i dag ikke minuspoints i den norske akademiske verden.

Et fælles træk for de tre lande er, at man mange steder i sundhedsvæsenet anvender eller udfører forsøg med alternativ behandling på en række enkeltområder, fx akupunktur ved smertelindring, men at der samtidig er et udtalt behov for at få et bedre overblik og en bedre koordinering af arbejdet med forskning og formidling.

- Det er også slut med latterliggørelsen i de faglige kredse - selv de mest skeptiske har i dag den holdning, at det er nødvendigt med mere forskning. I forskningen skal vi bruge både lægevidenskabens kvantitative metoder og kvalitative metoder fra andre videnskabelige felter. Skolemedicinen og komplementær behandling bør se på hinandens områder, de skal samarbejde, og de skal lære af hinanden, siger Vinjar Fønnebø.

Der er på alle niveauer i det norske samfund en forbavsende stor åbenhed. Stortinget presser på for at få integreret alternativ behandling i sundhedsvæsenet, mange praktiserende læger vil gerne i dialog, og de henviser ofte til alternative behandlere. Alt i alt en situation, der fik de danske deltagere til at overveje deres job og postadresse en ekstra gang.

NAFKAM blev oprettet i august 2000 på initiativ af Norges Forskningsråd og har i år et budget på 1,6 mill kr. Dette beløb er beskedent, ikke mindst sammenlignet med det danske Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, som får 3,6 mill kr.

Men aktivitetsniveauet er større i Norge, dels på grund af den større åbenhed, dels fordi NAFKAM modtager støtte til sine forskningsprojekter fra andre kilder. For eksempel yder "Den norske kreftforening" (svarer til Kræftens Bekæmpelse) samt diverse private fonde en betydelig støtte til forskningen og dermed NAFKAM.

Sverige er knap så langt fremme, men "Centrum för komplementära hälsostudier" ved Örebro universitet har fået til opgave at kortlægge udbredelsen og brugen af komplementær behandling i Sverige, og centret satser i øvrigt på at fremme forskning og vidensformidling blandt studerende og kandidater.

Desuden har de medicinstuderende svenskere mulighed for at få et kursus om komplementær behandling, mens de er under uddannelse. Men der er ikke mange penge til området som sådan, og derfor ser svenskerne det som den vigtigste opgave fremover at skabe bedre muligheder for forskningen.

De 10 danske, 4 svenske og 80 norske deltagere på konferencen bestod af bl.a. kiropraktorer, fysioterapeuter, akupunktører, læger, sygeplejersker - og naturligvis en række forskere. NAFKAM fik af deltagerne ros for både indhold og rammer, og initiativet følges i efteråret 2003 op af Sverige, og i 2004 af Danmark. Galilei.dk vil løbende følge det skandinaviske samarbejde.

Der er mere om de involverede skandinaviske institutioner under links.