Ressourcerne bør udnyttes

Brug os! lyder det til politikerne fra de alternative behandlere. De sundhedsmæssige muligheder udnyttes alt for lidt, og behandlerne efterlyser nogle mere klare meldinger fra politikerne. Omkring 50.000 danskere modtager hver uge alternativ/komplementær behandling.

De alternative behandlere afventer med spænding det nye års udspil fra det nyvalgte folketing og efterlyste allerede før valget nogle klare tilkendegivelser fra de politiske partier.

- Hvilke partier vil arbejde positivt for en bedre udnyttelse af de sundhedsmæssige ressourcer, de mange organiserede, seriøse og veluddannede alternative behandlere besidder? lød spørgsmålet i et brev til folketingets sundhedsudvalg fra SundhedsRådet og Landsforeningen Natursundhedsrådet (LNS), de to alternative paraplyorganisationer.

- Alene SundhedsRådet har organiseret mere end 2000 aktive behandlere i de respektive brancheorganisationer. Hvis de har bare ti patienter om ugen hver, vil det sige, at de er i kontakt med 20.000 mennesker på en uge, siger Freddy Knudsen, som er formand for Praktiserende Akupunktører og næstformand i SundhedsRådet.

Dette skøn omfatter kun en del af den alternative sundhedssektor. Supplerer man tallene med et skøn over hvad der i øvrigt findes af hel- og deltidsbeskæftigede alternative behandlere, vil vi sandsynligvis komme op på mere end det dobbelte, så at godt 50.000 danskere hver uge går til alternativ behandling.

Freddy Knudsen tager afsæt i fhv. sundhedsminister Arne Roligheds udmelding om alternativ behandling: "Hvis det virker, skal vi også bruge det", men forstår godt, at politikerne forlanger en rimelig dokumentation af virkningen af behandlingerne.

- Der findes faktisk mange udenlandske undersøgelser, der påviser effekten. Men det vigtigste er dog, at behandlingerne virker i praksis. Mange af de alternative metoder har eksisteret i tusinder af år og bygger på erfaringer indhøstet over næsten hele verden.

- Mere end en tredjedel af den danske befolkning benytter sig af alternativ behandling. Befolkningen har taget metoderne til sig, og de har dermed fået en folkelig forankring, som ikke bør negligeres og må være tungtvejende, når politikerne skal tage stilling til, om disse ressourcer skal anerkendes, siger Freddy Knudsen.

Meldingen fra SundhedsRådet og LNS skal ses på baggrund af, at komplementær behandling i udlandet udnyttes langt bedre i det offentlige sundhedsvæsen. I Tyskland har fx hver femte læge en uddannelse inden for fx homøopati eller akupunktur, og i en række europæiske lande undervises der i flere af dissse discipliner på universiteterne.

De to organisationer efterlyser også kommentarer fra politikerne til arbejdet i "Arbejdsgruppen vedr. registreringsordning for alternative behandlere". Behandlerne vil arbejde henimod en ordning, hvor det er muligt at blive "officielt registreret" som fx kinesiolog, hvis man opfylder visse kriterier. Det kan betragtes som en kvalitetssikring, et skridt på vejen mod en egentlig autorisation i stil med fx lægernes.