Dokumentation kræves - dokumentation forbudt!

Det skal være så svært som muligt for forbrugerne at skaffe dokumentation for effekten af "alternative" apparater. Lægemiddelstyrelsen vil beskytte forbrugerne, mens en læge finder forbudet uetisk - og producenten overtræder loven, hvis han giver forbrugeren dokumentation.

Alternative metoder kritiseres ofte for, at de mangler dokumentation. Forbrugerne kan da heller ikke være tjent med at købe katten i sækken, og derfor henviser fx zoneterapeuter til videnskabelige undersøgelser, hvor det er muligt.

Men gælder det alternativt "medicinsk udstyr", må katten blive i sækken, medmindre producenten overtræder loven. Sælger man den slags udstyr, må man ikke vedlægge henvisninger til videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer, at apparatet rent faktisk virker. Det gælder fx elektriske eller magnetiske apparater, som bruges af mange mod diverse lidelser.

Ofte udviser forbrugerne en sund kritisk sans og kræver derfor dokumentation, inden de køber et produkt. Derfor har mange svært ved at forstå, at loven "beskytter" dem ved at nægte dem adgang til videnskabelige informationer om virkningen.

Forbudet mod at henvise til dokumentation findes i en bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet, der handler om reklame for "medicinsk udstyr" (se nedenfor).

- Informationerne i en reklame for medicinsk udstyr skal være forståelige for de folk reklamen er rettet mod. Modtagerne skal altså have de nødvendige forudsætninger for at forstå og vurdere informationerne. I modsat fald kan de virke mere vildledende end vejledende, siger Jakob Lundsteen, jurist i Lægemiddelstyrelsen.

- Princippet er det samme som ved annoncering for receptpligtig medicin i fagblade: Her forudsættes, at den personkreds, det pågældende blad henvender sig til, fx sygeplejersker, har en faglig forståelse, der modsvarer informationerne i reklamen.

Selv om de "oplyste forbrugere" på nogle områder kræver, fremskaffer og forstår dokumentationen, mener Jakob Lundsteen det drejer sig om et mindretal.

- Kun de færreste vil have mulighed for at vurdere data fra en videnskabelig undersøgelse. Men hvis forbrugerne ønsker dokumentation for virkningen, står det dem jo frit for at søge oplysninger på fx biblioteket eller Internettet.

Forbrugerne behøver dog ikke at købe katten i sækken, selv om producenten af udstyret ikke har lov til at henvise til fx en videnskabelig undersøgelse i sin markedsføring, mener Jakob Lundsteen

- Oplysningerne i en reklame skal svare til det af producenten erklærede formål og anvendelsesområde. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres videnskabeligt, og Lægemiddelstyrelsen har ret til at kontrollere denne dokumentation. Hvis folk vil klage over mangelfuld dokumentation, kan de således henvende sig til Lægemiddelstyrelsen.

Den oplyste forbruger

Forbrugerne kræver dokumentation, producenterne synes, at reglerne reducerer deres markedsføring til løse påstande, og den alternative verden generelt finder det paradoksalt, at det ikke er tilladt at levere den dokumentation, som ellers forlanges fra lægeside. Men ikke alle læger bifalder Lægemiddelstyrelsens regler.

- Det er noget af det mest besynderlige, jeg har hørt: At flertallet i befolkningen ikke skulle kunne bruge informationerne til noget, siger læge Claus Hancke, formand for dansk selskab for Orthomolekylær medicin (de rette molekylers medicin).

- Jeg tror på den oplyste forbruger - jeg tror ikke, at forbrugerne er som en flok får, der drives rundt i manegen. Og en videnskabelig undersøgelse kan godt refereres på almindeligt dansk, sådan at man undgår lægelatin og tekniske udtryk. Teksten bør udformes pædagogisk, samtidig med at man bibeholder referencerne til videnskabelige tidsskrifter. De kan så vurderes af fagfolk, hvis forbrugeren fx senere henvender sig til sin læge.

- Men der skal være tale om seriøs dokumentation - befolkningen bør ikke udsættes for den samme type reklamer, vi læger udsættes for, når medicinalindustrien reklamerer i Ugeskrift for Læger eller Dagens Medicin.

Claus Hancke mener ikke, at man risikerer noget ved at ændre reglerne på dette punkt - under alle omstændigheder står producenten jo til ansvar over for markedsføringsloven.

- Man må da ikke tilbageholde information, som kan hjælpe forbrugerne med at træffe et valg, der gælder deres sundhed! Det er dybt uetisk.

Der er således ikke enighed blandt fagfolk om rimeligheden i reglerne fra Lægemiddelstyrelsen, og indtil videre må forbrugerne leve med at være "beskyttet" mod den videnskabelige dokumentation. Måske bør producenterne fremover skrive følgende tekst på deres salgsmateriale:

"Ifølge et cirkulære fra Lægemiddelstyrelsen er det ikke tilladt producenten at levere dokumentation for virkningen af dette produkt."


Uddrag af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 28. september 1998 om reklame for medicinsk udstyr:

5. Reklame over for andre end personer, der erhvervsmæssigt indkøber, forhandler eller anvender det udstyr, der reklameres for, må ikke
1) indeholde en anbefaling fra forskere, medicinalpersoner eller andre personer, sammenslutninger af personer, institutioner, virksomheder e.l. som i kraft af deres anseelse e.l. inden for sundhedsområdet kan tilskynde til at bruge medicinsk udstyr.
()
3) indeholde henvisninger til undersøgelser, litterære værker, tidsskrifter, e.l.