10. juli 2002

Penge uden perspektiv

5 mill kr kan ikke opfylde målet om dokumentation af alternativ behandling, siger de forskere, der arbejder på området

Der er skuffelse blandt forskerne over politikernes beslutning om at give 5 mill kr til forskning i alternativ behandling, og de forstår ikke, at politikerne godt vil have en grundig dokumentation, men samtidig ikke vil afsætte et beløb, der vil noget. Et eller to større projekter vil lægge beslag på hele puljen.

- Det er da bedre end ingenting, men det afspejler ikke, at 44 procent af befolkningen har erfaring med alternativ behandling, siger dr. soc. Laila Launsø, Center for Brobygning i Sundhedsarbejde, som har forsket i danskernes brug af alternativ behandling i over 20 år.

- Befolkningen har brug for viden og vejledning, bl.a. om samspillet med konventionel medicin. Men sammenligner man med hvad der bruges af penge på forskning i konventionel medicin, er beløbet minimalt. Og der er ingen begrundelse for denne skæve fordeling.

På Institut for Optimal Ernæring er begejstringen også til at overskue.

- Fem millioner er da bedre end én, men der er ingen perspektiv i et lille enkeltbeløb, siger sygeplejerske og forsker Eva Lydeking.

- Der er ofte tale om langvarige lidelser, og derfor skal man kende de økonomiske rammer flere år frem i tiden. Ellers er det umuligt at planlægge og gennemføre et forskningsprojekt. Vi må derfor se i øjnene, at vi i Danmark ikke kan lave store slagkraftige projekter om folkesygdomme, men man kan naturligvis lave nogle udmærkede mindre projekter.

- Politikerne siger, at de vil have dokumentation, men de vil ikke betale for den dokumentation, der reelt er brug for. Så de fem millioner flytter ikke noget.

Social slagside

Forskningsmidlerne er centrale, da sundhedsvæsenet altid har brug for solid dokumentation for at tage en behandling i anvendelse, og det samme gælder mulighederne for at få tilskud til en behandling i primærsektoren. Visse alternative behandlinger er tilsyneladende meget effektive, men manglen på dokumentation har to alvorlige konsekvenser:

For det første må befolkningen famle i blinde, fordi de mangler kvalificeret vejledning og fordi der ikke er nogen kvalitetssikring af behandlingerne. For det andet vil brugen af behandlingerne få en uheldig social slagside, idet der ikke er tilskudsmuligheder og brugerne derfor selv skal betale hele behandlingen.

Erfaringerne fra lægevidenskaben viser, at det er sværest at finansiere den del af den sundhedsvidenskabelige forskning, som ikke har en producent i ryggen, der kan udnytte dokumentationen kommercielt. Og da man ikke kan tage patent på hvidløg eller zoneterapi, kan den økonomiske motivation for at forske i alternativ behandling ligge på et meget lille sted.

I dag foregår forskningen i alternativ behandling på enkelte sygehuse, hos enkeltpersoner eller på små private forskningscentre, som finansierer deres arbejde fra gang til gang via private fonde. Fælles for dem er, at de først for et år siden fik mulighed for at søge en pulje, der er direkte øremærket til formålet, og det sker via ViFAB, som blev oprettet i 2000 og hører under Sundhedsministeriet. Via sin bestyrelse og et eksternt forskningsudvalg kan centret i år uddele 6 mill kr til forskningsprojekter, der lever op til førnævnte målsætning.

Den første pose penge blev uddelt i november 2001. 42 ansøgere havde søgt i alt 19,4 mill. kr, og centret uddelte i alt ca 1 mill. kr. To projekter fik fuld støtte, ti fik en delvis finansiering. Anden del af puljen i 2001 var på 2,5 mill kr, og disse ansøgninger er stadig under behandling. Desuden har der været en ny ansøgningsfrist 1. juni 2002.