Buen spænder vidt

Kræftpatienter bruger den alternative rådgivning på et utal af måder - men ikke nødvendigvis som sidste udvej

Kræftpatienterne ser ikke komplementær behandling som den sidste udvej, når alt andet er opgivet. Og i mange tilfælde hører de om de alternative muligheder via lægen eller sygehuset.

Det er nogle af erfaringerne hos Buen, Århus Amts informations- og rådgivningscenter vedr. alternativ kræftbehandling, som i maj har fejret sin to års fødselsdag. Centret er i dag bemandet med en daglig leder samt syv frivillige, hvoraf flere er uddannet inden for det etablerede sundhedsvæsen og har suppleret uddannelsen med noget alternativt.

- Det har overrasket os, at hele 45 procent af vores henvendelser kommer fra folk, der er i aktiv behandling i sundhedsvæsenet. Kun 36 procent er tilfælde, hvor behandlingen er opgivet, sygdommen er brudt ud igen eller hvor patienten er i terminal behandling, siger sygeplejerske Anne-Grethe Christensen, leder af Buen.

Buen fik i 2001 235 henvendelser fra patienter samt 189 fra pårørende og andre, tre ud af fire fra kvinder. De frivillige rådgivere anbefaler ikke bestemte metoder eller behandlere, men forsøger at hjælpe brugerne med at træffe et aktivt valg.

- Vi får henvendelser fra alle slags mennesker, og de spørger om alt mellem himmel og jord, lige fra behandlingsmuligheder i udlandet til hvor man kan købe økologisk kød i Frederiksværk.

- Sammen med brugerne forsøger vi at finde ud af, hvad de har behov for, og her arbejder vi med fire perspektiver på sygdom og sundhed: Kropslige - psykiske - åndelige - energimæssige. Vi vil ikke trække noget ned over hovedet på folk, men vi forklarer dem, hvad disse aspekter indebærer, og kan fx hjælpe dem med at finde et sprog for det åndelige, naturligvis uden at missionere for nogen religion el. lign.

- Derigennem kan vi rette brugernes opmærksomhed på, at de eventuelt også kan søge hjælp i den åndelige dimension af tilværelsen.

- Vi inspirerer dem også til at indgå i et samspil med de mange personer og faktorer, som sammen med dem selv har til opgave at "tage kontrol over kræften": Lægerne, sygeplejerskerne, venner, familie, Buen, Kræftens Bekæmpelse, behandlingerne på sygehuset, den alternative behandling, etc. Det er et dynamisk samspil, hvor patienten selv bør stå ved roret, i stedet for at føle sig som et passivt offer, siger Anne-Grethe Christensen.

- I stedet skal de opleve sig selv som aktive og selvstændige personer, der fx beslutter at "samarbejde med strålerne". Når man for eksempel skal i kemoterapi eller opereres, er det vigtigt, at man ruster sig mentalt i dagene op til behandlingen.

Buens pjece ligger nu ude på mange af Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre, og det er herfra de fleste første gang hører om Buens eksistens. Navnet "Buen" symboliserer bl.a. brobygningen mellem sundhedsvæsenet og komplementær behandling, og selv om samarbejdet med lægerne ikke er formaliseret, har 13 procent af brugerne fået oplysninger om Buen via sygehuset eller egen læge. Og da Buen indtil nu er den eneste af sin art, kommer der henvendelser fra hele landet, bortset fra Bornholm.

Buen har ikke mulighed for at følge effekten af sin indsats via den enkelte patient, men fra en alternativ behandler er der fx kommet meldinger om, at folk møder op mere afklarede og velforberedte, når de har været omkring Buen. Desuden er der mange, som henvender sig flere gange, og det betragter Buen som en anerkendelse.

Læs mere på www.buen-aarhus.dk