Alternativt på Christiansborg:

Høring gav input til politikere

Politikerne er meget interesserede - men der er stadig kun afsat småpenge til forskning i alternativ behandling

Klik her for at se eksperter og politikere

- Vi har nu fået et nyttigt vidensgrundlag, sagde Birthe Skaarup (DF), formand for sundhedsudvalget, efter høringen på Christiansborg den 19. marts 2002.

Folketingets Sundhedsudvalg ønskede at få mere viden på området, og derfor havde de indkaldt til en høring med temaet alternativ behandling. 14 eksperter leverede mundtlige og skriftlige oplæg.

- Selv om det meget kom til at handle om akupunktur og zoneterapi, betyder det ikke, at vi kun vil beskæftige os med det, der hidtil er forsket mest i. Vi vil ikke udelukke andre behandlingsformer som fx kinesiologi og biopati, eller andet, der ikke blev omtalt på høringen. Det vigtigste for os er, at sundhedsvæsenet får muligheder for at skille skidt fra kanel, sagde Birthe Skaarup.

De 150 tilhørere var de eneste, der hverken måtte spørge eller svare, og for en gangs skyld blev politikerne ikke afkrævet svar på alt mellem himmel og jord. Tværtimod havde de denne gang påtaget sig opgaven at stille spørgsmålene, og det var de 14 eksperters opgave at komme med nogle kvalificerede bud og deltage i debatten.

Politikernes spørgelyst bragte hurtigt de centrale temaer i søgelyset: Hvordan skal vi bygge bro? Hvordan skal man forske? Hvem skal forske? Hvordan sætter vi skub i uddannelse og brobygning?

I den nye rolle viste politikerne sig som dem, de jo gerne skulle være: Repræsentanter for folket. Deres baggrund er jo lige så forskellig som alle andres, og deres viden om alternativ behandling viste sig også at være meget varierende. Men fælles for dem alle var en positiv nysgerrighed over for emnet. Flere havde personlige erfaringer med diverse behandlinger, bl.a. formanden for Sundhedsudvalget, Birthe Skaarup, og Kamal Qureshi kunne bidrage med sin baggrund som læge, opvokset i Pakistan.

Ester Larsen spurgte flere gange, om de nu også skulle være nødvendigt at bruge flere år og mange millioner på blot at konstatere om en alternativ behandling virker eller ej. Hvor svært kan det være?

Det satte skub i en diskussion, der kom til at præge en stor del af den tid, der var afsat til debat. Hvordan skal man forske, med hvilke metoder? Skal man holde sig til den metode, lægevidenskaben normalt anvender? Det mente bl.a. Peter Gøtzsche, som er dr. med og direktør for Nordisk Cochrane Center, hvor man arbejder med en international systematisk og kritisk vurdering af medicinsk videnskabelig litteratur.

- Jeg mener ikke, at man skal bruge andre metoder, når man forsker i alternativ behandling. Også her må vi bruge lodtrækningsforsøg - den randomiserede kliniske undersøgelse er det eneste pålidelige forskningsdesign, sagde Peter Gøtzsche. Det er for dyrt ikke at lave lodtrækningsforsøg, hvis man i årevis bruger penge på nogle behandlinger, der ikke virker. Det ved vi læger af bitter erfaring.

Denne holdning fik flere til at reagere, bl.a. Laila Launsø, dr. scient. soc, projektleder ved Center for Brobygning i Sundhedsarbejde. Hun påpegede, at der er stor forskel på at forske i alternativ behandling og at forske i fx et lægemiddel.

- Lodtrækningsforsøgene er rigtig gode, hvis der er tale om Ún dominerende årsag og Ún dominerende effekt. Men det er typisk ikke tilfældet med flertallet af de alternative behandlinger, hvor der indgår langt flere faktorer.

- At holde fast ved lodtrækningsforsøg som det eneste rigtige er udtryk for en snæver tankegang, hvor man betragter alle behandlinger som simple tekniske indgreb. Og jeg synes det er problematisk, hvis et dogme om Út bestemt forskningsdesign skal afgøre hvad man kan forske i. Videnskabeligt set forholder det sig omvendt: Først finder man ud af hvad man vil undersøge - og derefter vælger man sit forsøgsdesign.

Kamal Qureshi forlod flere gang rollen som spørger og gik ind i diskussionen om lægernes rolle - bl.a. henviste han til et forskningsprojekt i Guinea-Bissau, hvor han havde haft en antropolog som vejleder.

- Det satte gang i nogle tanker og indsigter, jeg ikke kunne have fået, hvis jeg kun havde været sammen med en læge. Og jeg mener heller ikke, at det er lægerne, der skal give alternative behandlinger som tillægsydelser. Dels har de for travlt i forvejen, dels bør de henvise til Ún, der er uddannet i det.

- Samarbejdet skal ikke foregå på det ene systems præmisser, så er der jo ikke tale om reel ligeværdighed, sagde Kamal Qureshi.

Naturligvis blev der også snakket om penge, og flere undrede sig over de beløb, politikerne hidtil har afsat til Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, nemlig 2,8 mill kr til selve centret og 1 mill kr til at støtte forskningen med.

Lægen Henrik Langgaard påpegede den næsten absurde forskel mellem disse beløb og hvad der bruges i medicinalindustrien, og han nævnte også, at der på længere sigt måske vil kunne spares penge ved at bruge alternativ behandling.

- Der er lavet meget få undersøgelser, hvor man sammenligner alternativ behandling med det konventionelle, men tendenserne er lovende, og det bør virkelig udforskes, både af hensyn til sundheden og samfundsøkonomien, sagde han. Til sammenligning koster det ca 4 milliarder at få et nyt lægemiddel på markedet.

- Peanuts, sagde antropologen Helle Johannessen om den ene million, der er afsat til forskning. Det er slet ikke nok. I USA bruger man 15 mill kr om året pr indbygger på at kortlægge og undersøge alternativ behandling.

I skrivende stund havde sundhedsministeren stadig ikke besluttet, hvor mange penge der i 2002 skal bruges på det alternative.

Eksperterne

  • Peter Elsass, professor i klinisk psykologi, dr. med. Bestyrelsesformand for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
  • Helle Lønroth, cand. merc., ph.d. Centerchef for ViFAB
  • Freddy Knudsen, akupunktør og formand for Praktiserende Akupunktører
  • Kirsten Sindal Sietam, formand for Forenede Danske Zoneterapeuter
  • Peter C. Gøtzsche, dr. med., direktør for det nordiske Cochrane Center
  • Laila Launsø, dr. scient. soc. lektor, Institut for Samfundsfarmaci, Danmarks Farmaceutiske Højskole og projektleder ved Center for Brobygning i Sundhedsarbejde
  • Helle Johannessen, mag.scient., ph.d., lektor v. Syddansk Universitet
  • Per Hors, praktiserende læge
  • Palle Gad, speciallæge
  • læge Henrik Langgaard, leder af Forsknings- og Videnscenter for Ukonventionel Kræftbehandling
  • Mette Kjøller, cand. psych., seniorforsker på Statens institut for Folkesundhed
  • Elli Hjernø, Formand for patientforeningen Tidslerne
  • Michael von Magnus, Overlæge i Sundhedsstyrelsen
  • Helle Ploug Hansen, ph.d., lektor ved Syddansk Universitet

Politikere

  • Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF)
  • Ester Larsen, V
  • Grete Schødts, S
  • Else Theill Sørensen, K
  • Kamal Qureshi, SF
  • Naser Khader, RV
  • Tove Videbæk, KRF
  • Line Barfod, EL (ikke til stede)