Virkelighedernes marked

Forskningen bør foregå på en måde, der svarer til patienternes og behandlernes virkelighed

Dokumentation er nødvendig, men den skal forholde sig til virkeligheden, lød det fra både forskere og alternative behandlere, der deltog i konferencen i Oslo. Det er vigtigt at gøre sig klart hvis virkelighed, man gerne vil tilgodese: Er det fx forskernes, sundhedsvæsenets, lægernes eller patienternes?

På Oslo-konferencen fik man i flere indlæg tydeligt demonstreret, at forskning ikke er en frit svævende størrelse. Der vil altid være flere forskellige "interessenter", som ønsker at få udbytte af et forskningsprojekt, og det er ikke sikkert, at deres ønsker er de samme:

Et institut vil fx via forskningen demonstrere, at der fortsat er behov for dets eksistens - en alternativ behandler vil gerne dokumentere, at netop hans behandling er den bedste, en forsker vil gerne fremstå som "videnskabelig korrekt", en læge vil gerne have et resultat, der kan accepteres og bruges af læger, politikerne vil gerne fremvise en succes - og patienterne vil først og fremmest være raske!

Lægevidenskabelige forskere har ofte interesse i at bruge en bestemt forskningsmetode, simpelthen fordi den blandt læger anses for den eneste rigtige: Lodtrækningsforsøget. Og især én af de udenlandske oplægsholdere, Dan Cherkin fra Seattle, mente, at man godt kunne lave lodtrækningsforsøg med alternative behandlingsformer som akupunktur. Lodtrækningsforsøget eller den randomiserede kliniske undersøgelse er den metode, lægevidenskaben anser for den eneste pålidelige forskningsmetode.

Men andre forskere og alternative behandlere advarede mod ukritisk at overtage lægevidenskabens forskningstraditioner i forsøg med alternative behandlinger, som typisk er meget mere komplekse end fx det at tage noget medicin.

- Lige som mange andre deltagere her er jeg uenig med dem, der siger man kan bruge lodtrækningsforsøg til at undersøge akupunktur. Alternativ behandling og lodtrækningsforsøg er som Mac og Pc - de er bare ikke kompatible! siger akupunktør Kirsten Hilde Østby fra Oslo.

Flere understregede da også, at man som forsker bør begynde med at undersøge det, man vil forske i - og først derefter vælger hvilken metode, man vil bruge i selve forskningsprojektet. Her vil lodtrækningsforsøget kun være én blandt mange mulige metoder, idet der også findes gode kvalitative metoder.

Én af dem var Laila Launsø, som har forsket i alternativ behandling i over 20 år og har skrevet doktordisputats i sociologi om emnet. Hun er ansat på Danmarks Farmaceutiske Højskole, er formand for Center for Brobygning i Sundhedsarbejde, og arbejder på deltid i norske NAFKAM.

- Der skal mere fokus på brugerne og behandlerne, og mindre på forskerne. Vi arbejder på NAFKAM meget med behandlingsforløb og behandlingsmodeller, hvor vi ser på menneskers opfattelser og erfaringer. Vi skal ikke studere folk som objekter i et laboratorium, vi skal tage udgangspunkt virkelighedens brugere og behandlere, sagde Laila Launsø.

- Jeg synes, at konferencen appellerede både til forskere og til alternative behandlere. De alternative behandlere har brug for at se hvad forskernes dagsorden indeholder, og om den ligner deres egen og brugernes. De må spørge: Er det det, vi vil? Handler forskningen om vores arbejde, eller laver forskerne deres egne problemstillinger, som de så arbejder videre med?

- Det er et spændingsfelt med meget delte meninger, men det vigtigste er, at de alternative behandlere bliver klar over hvordan forskerne tænker, og hvilke interesser de har.

Generelt var konferencen dog præget af optimisme blandt de alternative behandlere, og de følte ikke, at de var ved at blive "slugt" af forskerne.

- Når alternative behandlere bliver bange for alt det med forskning og metoder, er det ikke så underligt - det er jo ukendt land for de fleste. Men du må have en form for beviser, hvis du skal anerkendes udadtil. Og jeg tror sagtens man kan beholde den holistiske vinkel i forskningen, blot man arbejder med andre metoder, end lægevidenskaben ellers gør, og ikke går på kompromis. Sund fornuft og videnskab er ikke to uforenelige størrelser, sagde Kirsten Hilde Østby.

Men kan man tænke sig, at arbejdet med forskning og autorisationer kan splitte den alternative verden, så at nogle behandlinger kommer ind i varmen, mens andre bliver lukket ude - og at det rent tekniske bliver dominerende, mens det holistiske perspektiv forsvinder?

- Nej, det tror jeg ikke. Akupunkturen kan typisk trække noget af det andet med sig, fordi der jo ligger en klar holistisk tankegang bag akupunkturen og den kinesiske medicin generelt, sagde akupunktør Ragnhild Nerjord fra Oslo. Hun arbejder til daglig på en klinik, hvor der er to akupunktører, to læger og en psykolog.