USA vil styrke indsatsen

Læger og befolkning i USA skal have adgang til mere uafhængig information og forskning, og det skal ske via øgede midler til "National Center for Alternative and Complementary Medicine", NCCAM.

Befolkningen har ikke adgang til informationer fra uafhængige kilder, og lægerne ved ikke, hvad der virker på hvad og hvilke eventuelle bivirkninger, der måtte være, hedder det i en artikel fra Reuters Health, Washington, 22. februar.

Kritikerne af alternativ behandling har længe efterlyst en bedre kvalitetssikring af naturlægemidler og kosttilskud, så at man har en vis sikkerhed for, at de har en effekt. Derfor skal der forskes mere på området, og det skal ske via flere midler til NCCAM, som i øjeblikket får 105 mill. dollars om året.

Denne melding kommer fra en rådgivende kommission under Det hvide Hus, som i begyndelsen af marts vil aflevere en rapport til præsidenten og kongressen.

- "The Food and Drug Administration" (lægemiddelstyrelsen, red.) er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at kortlægge mulige bivirkninger, og producenterne bør kunne levere en bedre dokumentation. Både med hensyn til bivirkninger og for at sikre, at produktet rent faktisk indeholder det, der står på etiketten, siger Dr. James S. Gordon, formand for kommissionen, til Reuters.

Kommissionen taler også om at oprette en omfattende database, hvor patienter og læger kan hente informationer om alternativ behandling, ikke mindst fordi amerikanerne hvert år bruger milliarder af dollars på behandlinger, der ikke er baseret på videnskabelige beviser. Tal fra NCCAM siger, at 42 procent af amerikanerne regelmæssigt bruger alternativ behandling.

Det er desuden tanken, at der skal skabes større tryghed over for alternativ behandling ved at kræve, at behandlerne i deres klinik tydeligt skilter med deres baggrund og uddannelse. Desuden anbefaler kommissionen, at de medicinske fakulteter holder kurser om alternativ behandling, så at lægerne bliver mere fortrolige med de mange former og præparater. Ellers risikerer man let, at patienterne ikke tør tale med lægen om det.

To dyre spørgsmål

Det spændende $10.000 spørgsmål er - ganske som herhjemme - hvilke forskningsmetoder, man har tænkt sig at anvende. Udtrykket "controlled studies" bliver brugt i den amerikanske formulering, og det leder umiddelbart tankerne hen på det kliniske dobbeltblindede lodtrækningsforsøg.

Denne metode regnes for lægevidenskabens internationale "Golden Standard", men bliver af stadig flere forskere, bl.a. i Danmark, mødt med en videnskabsteoretisk baseret kritik. Metoden egner sig efter disses mening bedst til "énstrengede" indsatser, hvor man fx tager en pille for at løse et afgrænset problem, mens den er problematisk i forhold til en behandling, der bygger på en mere holistisk opfattelse af menneskets krop, psyke og miljø.

Et andet vigtigt spørgsmål rejser sig også: Er ønsket om mere forskning og kontrol i virkeligheden udtryk for et dygtigt lobbyarbejde fra medicinalindustrien, der har milliarder på spil og måske ser sine investeringer truet? Det er nærliggende at se spørgmålet som en parallel til det europæiske slagsmål om kosttilskud, hvor medicinalindustrien også vil være dem, der kontant får mest ud af en "regulering".

Læs mere om kritikken af det kliniske dobbeltblindede lodtrækningsforsøg under "baggrund" i næste udgave af Galilei.dk.