Læger og homøopater med i projekt om astma/allergi

Sammenlignende undersøgelse skal kortlægge mulighederne i behandling med klassisk homøopati. Homøopaterne vil gerne deltage, men det har været svært at få de praktiserende læger med.

Astma/allergi regnes i sundhedsvæsenet for kroniske lidelser, man kun kan lindre, ikke kurere. Men det gælder ikke inden for fx klassisk homøopati. Et forskningsprojekt skal nu følge en række patienter, som går hhv til lægen og til en klassisk homøopat.

- Vi vil dels registrere erfaringerne hos en række patienter, der tidligere har været i behandling, og følge nogle nye patienter, der skal i gang med en behandling, forklarer dr. soc. Laila Launsø, der sammen med cand. psych. Charlotte Grum står for undersøgelsen. Den finder sted på Center for Brobygning i Sundhedsarbejde i København.

En rapport fra Lægemiddelstyrelsen (1998) viser, at knap 300.000 voksne danskere lider så voldsomt af astma, at de må bruge stadig større mængder af medicin for at holde sygdommen i ave, samtidig med at forbruget af ny og langt dyrere astmamedicin er eksploderet. Hver 4. voksne har inden for det sidste år haft overfølsomhedssymptomer.

- Grunden til at vi gør det er dels den store udbredelse, dels, at det at stille diagnosen udgør et problem. Derfor er der behov for at se på andre teorier om sundhed og sygdom, og det vi ved på forhånd, at mange patienter med astma/allergi bruger alternativ behandling.

Formålet med projektet er at få indsigt i eventuelle forskelle og ligheder mellem de to behandlingsformer og hermed belyse, om klassisk homøopati kan være et supplement eller reelt alternativ til astma- og allergibehandlinger hos alment praktiserende læger.

- Vi har valgt at inddrage lægerne, fordi de fleste henvender sig her først, og homøopaterne fordi mange bruger dem i forsøget på at blive allergien kvit. Og det blev de klassiske homøopater, fordi deres uddannelse er af en vis kvalitet, og fordi de udelukkende anvender homøopatiske lægemidler. Homøopati er den alternative behandlingsform, der indtager førstepladsen i Belgien, Frankrig, Holland, Norge og Schweiz og andenpladsen i Sverige, Tyskland og Italien.

- Det passer i øvrigt ikke, at alternative behandlere ikke vil være med til forskning. Vi har ikke haft problemer med at finde homøopater, men derimod har det været svært at få fat i de praktiserende læger, siger Laila Launsø.

- De mener ikke de har tid, og trods den gratis evaluering af deres behandlinger, virker det tilsyneladende grænseoverskridende for dem at gå i dialog med nogle homøopater. Helt anderledes er det i Norge, hvor man gerne vil lave et lignende forsøg og hvor der findes et sted, hvor læger og homøopater ligefrem har tradition for at arbejder sammen.

Forskerne har på forhånd undersøgt, om man inden for lægevidenskaben har lavet længevarende forløbsundersøgelser af astma/allergipatienters erfaringer med lægemidler, men det er ikke tilfældet.

Tidligere undersøgelser har også vist, at den homøopatiske behandling kan virke gennem et længere tidsrum, og at almindelige effektundersøgelser med kliniske dobbeltblindede lodtrækningsforsøg ikke egner sig til behandlinger af kroniske lidelser.

DSI, Institut for Sundhedsvæsen, vil koble sig på projektet med henblik på at lave en samfundsøkonomisk analyse af resultaterne.

Læs mere på Center for Brobygning i Sundhedsarbejde's hjemmeside, se under links.