Denne artikel bibeholdes fra sidste udgave pga sagens aktualitet!

EU-indgrebet mod kosttilskud fremskyndet!

Sidste nyt:
EU's restriktive Kosttilskudsdirektiv står til 2. høring/mulig vedtagelse mellem den 22. og 30. januar 2002.

- Vi havde ventet dette tidligst marts - og er altså igen blevet overrasket pga. fremskyndelse af processen, siger Tamara Thérèsa Mosegaard, MayDay.

Også internationalt er der fokus på denne sag, som er lidt kompliceret og derfor aldrig fik en chance i Danmark - hverken hos presse, politikere eller befolkning.

- Grænseværdierne for doser af diverse vitaminer og mineraler er ikke fastlagt, men vil først blive det, efter at direktivet er blevet sat i kraft. På den måde er det endelige resultat af direktivet lagt i hænderne på bureaukrater, ikke på lovgiverne, siger Josef Hasslberger fra den internationale forbrugerorganisation La Leva, Italien.


Et EU-direktiv om kosttilskud kan betyde, at borgerne i EU bliver afskåret fra en lang række vitamin- og mineralstoffer med dokumenteret gavnlig virkning, og det er sandsynligvis også i strid med EU-traktaten.

Forbrugerne skal beskyttes. Det er EU's officielle anledning til at foreslå et direktiv, der sætter "sikre grænser" for mængden af vitaminer og mineraler i kosttilskud. Man udarbejder også en "positivliste" over tilladte stoffer - vitaminer og mineraler. Rent praktisk er man blevet enige om en "fælles holdning" til direktivet i Ministerrådet, og det forventes nu at komme til 2. høring i Parlamentet allerede i januar 2002.

I løbet af 2001 har både fagfolk og forbrugere forsøgt at gøre presse og politikere opmærksomme på, at direktivet ikke indebærer en beskyttelse, men tværtimod skader sundheden, men det har været svært for dem at trænge igennem med deres budskab i offentligheden.

Det kan nemlig umiddelbart se ud som om, at forslaget kan gøre danske kosttilskudsbrugere en tjeneste. I Danmark har man hidtil opereret med et meget "lavt gulv" (Anbefalet Daglig Tilførsel=ADT) dvs. et absolut minimum for hvad vi behøver for ikke at blive alvorligt syge.

Derfor kan direktivet ligne en ren "liberalisering" af det danske kosttilskudsmarked, fordi man nu vil indføre maksimumgrænser - et "lavt loft" - for doseringer på vitaminer og mineraler. Dette lave loft forventes dog kun at ligge en anelse højere end "gulvet", ADT.

Både politikere og presse har troet, at det drejede sig om forbrugerbeskyttelse, og samtidig har sagen to ingredienser, der pr definition får mange til at "gå i sort": Det handler om EU-bureaukrati, og det handler om biokemi.

Problemet er, at det nye loft er så lavt, at det ulovliggør de doser, en masse mennesker er afhængige af for at kunne styrke deres helbred eller forebygge sygdomme. I Danmark kan man nemlig kun købe kosttilskud i mindre doser, og de, der har brug for flere næringsstoffer og højere doseringer, køber dem derfor i udlandet.

- Mens det kan se ud som om nogle lande vil få en lempeligere lovgivning, vil direktivet få alvorlige konsekvenser for fx Sverige, Holland og England, der hidtil har haft en mere liberal lovgivning på kosttilskudsområdet, siger Tamara Theresa Mosegaard, talskvinde for borgerrettighedsbevægelsen Mayday, som har fulgt sagen tæt og protesteret imod EU-direktivet. (Se mere om Mayday under links).

- Derfor risikerer også danskerne at miste muligheden for at købe kosttilskud i store doser. Samtidig vil den såkaldte positivliste betyde, at man udelukker 245-300 vitamin- og mineralstoffer fra at kunne blive produceret, sådan at alle EU-borgerne fremover vil blive forhindret i at få adgang til dem.

Ikke skadelige

Et af argumenterne - som også bruges af Ernæringsrådets formand, den kendte kosttilskudsmodstander Arne Astrup - er, at vitaminer og mineraler i store doser kan være direkte skadelige. Men det har ifølge en række danske læger intet hold i virkeligheden, idet der allerede findes en stor mængde videnskabelige undersøgelser, der viser det modsatte.

- Det er utilstedeligt, at man vil begrænse adgangen til stoffer, som har en dokumenteret positiv effekt, fx selen, E- og C-vitaminer, mens man frit kan købe bl.a. spiritus, tobak og panodil. Og til dato er ingen døde af vitaminer, mens flere tusinde hvert år dør på grund af medicinske bivirkninger, siger læge Claus Hancke.

- Initiativet er horribelt, når man tænker på de store problemer, vi har i sundhedssektoren i dag. Det er et benspænd mod forbrugernes mulighed for at beskytte sig mod de negative miljøpåvirkninger, samfundet ikke er i stand til at beskytte os imod.

Hancke og 12 andre læger samt en kemiker sendte 6. marts 2001 et brev til fødevareministeren samt medlemmerne af folketingets sundhedsudvalg og Europaudvalg, hvori de bl.a. skrev: "En vedtagelse af direktivet kan få meget negative konsekvenser for befolkningens sundhedstilstand og dermed landets sundhedsudgifter."

Sammen med borgerrettighedsbevægelsen Mayday lykkedes det lægerne at vinde gehør for deres synspunkter hos nogle politikere. Men med det nye folketing er det uklart, hvorvidt der vil komme en klar dansk afstandtagen fra direktivet. Selv om afgørelsen ikke ligger hos folketinget, men hos EU-parlamentarikerne, er det dog op til de danske politikere at sige fra, hvis de mener direktivet er i strid med folkesundheden - eller juraen.

Strider mod traktaten

EU har nemlig også et alvorligt juridisk problem: EU-traktatens artikel 152 udelukker harmoniseringsdirektiver inden for området folkesundhed. Direktivet har ganske vist været til behandling i miljøudvalget, men da man netop begrunder forslaget med sundhedshensyn, må det juridisk set være i konflikt med artikel 152. Måske er det for at undgå denne konflikt, at det ikke er sundhedsministrene, men derimod fødevare- og erhvervsministrene, der skal vedtage direktivet. Men den danske EU-repræsentation ser tilsyneladende ikke nogle problemer i dette.

Den danske EU-parlamentariker og juraprofessor, Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EF, forsøgte ved førstebehandlingen sidste forår at få direktivet standset, men forgæves.

- Det er en meget stram regulering og harmonisering af mulighederne for at sælge vitamin- og mineraltilskud, og efter min mening er der ikke hjemmel til det i EU-traktaten. Konklusionen må være, at det indre marked og den frie bevægelighed ifølge EU-Parlamentet er vigtigere end folkesundhed og forbrugerbeskyttelse, sagde Ole Krarup dengang til Ritzau.

Der har ikke været nogen offentlig debat om direktivet, men mange forbrugere er bekymrede over udviklingen, og over hele verden samler forbrugergrupper underskrifter ind for at påvirke beslutningen i EU - i Danmark borgerrettighedsbevægelsen Mayday.

Enkelte politikere - især fra Dansk Folkeparti -forsøgte dengang at gøre opmærksom på sagen i Folketinget og Europa-Parlamentet, men reaktionerne har været sparsomme. Derfor hilser de det velkommen, at arbejdet med direktivet er blevet udsat flere gange.

Direktivet skulle have været til behandling og afstemning i Ministerrådet den 12. marts 2001, men det blev taget af dagsordenen pga. uoverensstemmelser mellem medlemslandene, og det blev ligeledes taget af bordet i Ministerrådet den 5. juni 2001.

Den 27. september 2001 blev Ministerrådet enige om et "fælles standpunkt", som er sendt til 2. høring (diskussion) i Parlamentet i januar-april 2002. Høringen er blevet fremskyndet til slutningen af januar og ikke marts-april som planlagt.