Månedens mening

Sundhed efter fortjeneste

44 procent af os har prøvet alternativ behandling. Hvorfor afspejles det ikke i den danske sundhedspolitik? Jo, der bliver da stillet krav om mere forskning, flere penge, bedre politikere, mere åbenhed i sundhedsvæsenet, osv. Men alligevel ser det ud som om tiden står stille, og der er tilsyneladende mange og store forhindringer.

Forhindringerne er imidlertid levende, de består ikke af døde ting. De er mennesker af kød og blod, selv om de er iført titler og institutioner. De har et personligt ansvar for vores sundhedspolitik.

Og så er der "patienterne", "brugerne af alternativ behandling" eller "den danske befolkning". Vi er ikke kun statistiske størrelser, vi er også mennesker af kød og blod, der har et ansvar og en selvstændig vilje. Vi vælger politikerne, vi vælger om vi vil finde os i det hele eller ej. Men hvor mange af os siger aktivt til og fra?

Jeg kan nogle gange (sagt i al fortrolighed) få den lille, nagende tvivl, som hedder: Hvad nytter det hele?

Den ubehagelige tanke, at interessen for sundheden hos de fleste danskere ikke rækker længere end til skavankerne og tegnebogen: "Kan behandlingen hjælpe mig - eller kan den ikke? Alt det politiske rager ikke mig. Men hvis jeg er patient, melder jeg mig nok ind i den patientforening, der beskæftiger sig med min sygdom. Og debatten om hvordan man kan forebygge sygdom er uinteressant, så længe jeg er rask..."

Mange er sure over, at lægerne og de alternative behandlere ikke samarbejder mere end de gør. Nogle synes de får mere hjælp af de alternative behandlere end af lægerne, og når de først betaler skat for at sundhedsvæsenet kan være gratis for alle, men derpå skal betale Ún gang til, fordi zoneterapeuten ikke er anerkendt, bliver de sure. Det er altså ikke motivationen, der mangler. Men alligevel sker der ikke en hujende fis.

Intet nyt under solen. Sådan har det altid været, når et folkeligt spørgsmål har savnet en folkelig bevægelse. Men det er også altid sådan, at man "enten er en del af problemet eller en del af løsningen". Lige som forhindringerne er mennesker af kød og blod, er vi andre det også. Alle os med sygesikringsbevis er en magtfaktor af dimensioner. Uanset politik, love og sundhedsvæsen - så er vi mange flere end dem, der udgør forhindringerne.

Men så længe de fleste makker ret og accepterer tingenes tilstand, vil mindretallet bevare magten over vores sundhed. Hvorfor melder tusinder sig ikke ind i MayDay? Hvorfor skriver vi ikke til vore politikere, at de bliver fyret, hvis de forsætter med at give os en narresut - i stedet for at lytte til deres vælgere og dermed opprioritere alternativ behandling? Hvorfor laver danskerne ikke en bred, folkelig sundhedsbevægelse? Hvorfor er Galilei.dk et lille, ubetydeligt tidsskrift, som måske lukker næste år, fordi der er for få læsere?

Jeg ville gerne her komme med en skudsikker, vandtæt, velargumenteret løsning på det hele. Det gør en rigtig redaktør jo. Men sagt mellem os: Jeg aner ikke, hvad man skal stille op. Det eneste, jeg er helt sikker på, er dette:

Vi har det sundhedsvæsen, vi fortjener. Hvornår gør vi os fortjent til noget bedre?

Jesper Madsen, redaktør.