Månedens mening

Tag roligt på ferie - der sker ikke så meget

En status over brofagenes og kassesbeholdningens tilstand op til sommerferien 2002

Hvordan har brobygningsprojektet det? Hvordan har politikerne det, her inden alle skal på ferie? Er der grund til at være optimistiske eller hvad? Svaret må blive et rungende MÅSKE.

Vi er snart halvvejs gennem 2002, og politikerne er stadig ikke blevet enige om hvor mange penge, der skal sættes af til alternativ behandling. Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab) kører videre med sine 3.8 millioner kroner om året samt 1 million til støtte af forskningsprojekter, men det er langt fra nok til at dække behovet for forskning og udvikling.

Både før og efter valget i 2001 var der bred politisk enighed om, at der skal sættes langt flere penge af til alternativ behandling, fx vil de konservative satse 20 mill kr på området. Den nye formand for sundhedsudvalget, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, har i flere år kæmpet for at få mere fokus på alternativ behandling, men nu hvor DF er blevet støtteparti for regeringen, er der en lang række andre faktorer, der skal tages i ed.

Sundhedsministeren har i alt 35 millioner at gøre med til særlige initiativer på sundhedsområdet, og fordelingen af dette beløb volder åbenbart hovedbrud på Christiansborg. Men uanset hvad det ender med, kan man næppe forvente, at en større del af pengene går til alternativ behandling. Kun ét er sikkert: Man skal have mistet megen jordforbindelse for at tro det bliver 20 millioner.

De alternative organisationer har i dag en god kontakt til politikerne. Ikke blot fordi de er flittige til at kontakte politikerne, men også fordi politikerne selv er interesseret. Det var fx politikerne i sundhedsudvalget, der på eget initiativ arrangerede høringen på Christiansborg den 19. marts.

Men man skal blot huske på, at de alternative er novicer i lobbyarbejdet i forhold til presse og politikere. Det gælder derimod ikke de konservative dele af sundhedsvæsenet, der tilsyneladende ønsker at forhindre, at alternativ behandling får flere ressourcer - de har mange års politisk erfaring, de har gode kontakter på Christiansborg og blandt embedsmændene, og de har ressourcer til at gøre et professionelt stykke lobbyarbejde.

Dertil kommer, at der også er andre, der har lagt billet ind på pengene til det alternative område. Et udvalg under Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har netop afsluttet sit arbejde, og de har konkluderet, at der er brug for syv millioner kroner til at udvikle nogle forskningsmetoder på det alternativ område, dvs et rent teoretisk projekt. De mener, at pengene vil være brugt bedre her end på støtte til konkret forskning via Vifab.

Sundhedspersonalet på banen

Vifab har nu eksisteret i to år. Med fem ansatte og 3,8 millioner om året er det begrænset, hvad de kan udrette. Ikke desto mindre holder de nogle kurser, der får megen ros fra behandlernes side, og de har fået etableret en hjemmeside med mange nyttige informationer. Centret deltager desuden i diverse møder og konferencer, når de har ressourcer til det.

Men Vifab's "roadshow", hvor medarbejderne skulle ud i landet og skabe dialog og debat, er stadig kun en spændende vision. Og de kritiseres af journalister og politikere for at være alt for "usynlige", idet de med nogle få undtagelser ikke har markeret sig i medierne eller på godt dansk: ikke har pisset deres territorium af.

Nu til det positive. SundhedsRådet og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet har i årevis kørt hvert sit løb som repræsentanter for den alternative verden, og den splittelse har ikke just sendt klare signaler ud til befolkning og politikere. Men på det sidste er de to organisationer gået sammen om et udkast til en registreringsordning for alternative behandlere, som skal præsenteres for politikerne efter ferien. Det er et initiativ, der dels udsender signaler om ansvarlighed og vilje til kvalitetssikring, dels giver håb om at den uheldige og irrationelle splittelse en dag kan få en ende.

Men hvad så med brobygningen blandt medarbejderne i sundhedsvæsenet? Det ser ikke så tosset ud. Sygeplejerskerne har nu hele to faglige foreninger for "dobbeltuddannede", nemlig for akupunktører og zoneterapeuter. Fysioterapeuternes fagforening har dette forår lavet en miniundersøgelse på nettet, der antyder, at 40 procent af medlemmerne arbejder med noget alternativt, og de fleste danske jordemødre kan i dag tilbyde akupunktur som smertelindring.

Lægerne forholder sig aldeles tavse, undtagen når de vil kritisere noget. Den rabiate overlæge fra Ålborg, Mogens Kjær, kommer gang på gang i medierne, når emnet er alternativ behandling, uden at Lægeforeningen på nogen måde tager til genmæle. Mandens synspunkter er heldigvis så langt ude i hampen, at de fleste nok opfatter ham som tv-underholdning på linie med Carl-Mar Møller (undskyld, Carl-Mar), men det siger noget om både holdninger og etik blandt lægerne, at han får lov til at tegne standen i offentligheden, når det gælder holdninger til alternativ behandling.

På trods af lægernes ligegyldighed sker der af og til noget på det videnskabelige plan. Ganske vist sker det også på trods af økonomien, men forskerne med disse specielle interesser har efterhånden opnået en god rutine i at gå på vandet, og det giver også ekstra energi at møde nogle ligesindede. Det skandinaviske samarbejde blev nemlig for alvor sat på dagsordenen i marts, da forskere og alternative behandlere mødtes i Oslo til den første skandinaviske konference om forskning i alternativ behandling.

De danske deltagere måtte gnide øjnene en ekstra gang, da nordmændene fortalte om åbenheden og respekten fra den etablerede lægevidenskabs side, og der er tilsyneladende megen energi til at fortsætte samarbejdet op til næste konference i Sverige 2003.

WHO søsætter nu en global strategi for alternativ behandling, og det er da også et godt initiativ. Skal den blive til mere end en resolution, må bl.a. de lokale læger tage deres del af ansvaret, og kigger man sig om på verdenskortet, ser det faktisk også ud til, at de har evnerne og viljen. Undtagen i et lille land i det nordlige EU.

Så alt i alt kan man roligt holde fri fra det hele, man går næppe glip af noget epokegørende.

God sommer.

Jesper Madsen, redaktør.