Månedens mening

Mediernes ansvar:

Tv-avisen lancerer ny definition på "public service"

Den politiske kamp føres i høj grad i medierne, og det gælder også folkesundheden - uanset om vi kan lide det eller ej. Nu er vitaminkrigen blusset op igen med den seneste offensiv fra Ernæringsrådet og Fødevaredirektoratet, anført af professor Arne Astrup, formand for Ernæringsrådet.

Astrup har næppe sin fanklub blandt ernæringseksperter og læger på den alternative fløj, og mange af dem er faret i blækhuset for at kritisere hans argumentation eller mangel på samme. Sandsynligvis har de ret, hvis man skal tro de tusinder af videnskabelige referencer, der imødegår Astrups udsagn. Men det mest interessante er egentlig hvordan diverse kosttilskud, vitaminer og mineraler er kommet til at fremstå som store stygge ulve i den bedste sendetid på Danmarks ældste nyhedskanal: DR1's tv-avis.

Astrup har efter indslaget givet udtryk for, at medierne har valgt kun at gengive en del af hans udtalelser. Dette kan kun han selv og journalisten vurdere, dog kan han ikke løbe fra sine ord på skærmen. Men det er ikke hans ansvar, at medierne maler et énsidigt skræmmebillede, der nærmest varsler død og ulykke, hvis man kommer til at sluge et par ekstra C-vitaminpiller.

Vi har ytringsfrihed her i landet, og det er tilladt at være lige så énsidig, man vil, blot man tager ansvaret for det. Det samme gælder de læger og andre, der er rygende uenige med Astrup.

Og her hopper kæden af. Uanset hvordan man har valgt at klippe i indslaget, fritager det ikke DR for at udøve kildekritik. Tv-avisen og Ene ord for pengene gider ikke ulejlige sig med at høre, hvad andre fagfolk mener om sagen. De stoler fuldt og fast på, at de offentlige autoriteter, Fødevaredirektoratet og Ernæringsrådet, har fundet sandheden og intet andet end sandheden.

Det samme ville nok næppe gøre sig gældende, hvis der var tale om en udmelding fra miljøministeriet, en pressemeddelelse fra Bertel Haarder eller nogle nye ideer om arbejdsmiljø fra en statslig kommission.

Men nu handler det om sundhed, og på det punkt er der desværre tradition for, at offentligt lønnede professorer og læger i mediernes øjne er orakler, der er hævet over politiske interesser og videnskabelige kontroverser. Doktoren har talt. Amen.

Tv-avisen har over for mig afvist en klage. Først med den "begrundelse", at de havde glemt at angive "Forbrugerinformationen.dk" som kilde. Da jeg derpå gjorde opmærksom på, at emnet er hamrende kontroversielt, og at man burde høre begge parter, lød argumentationen for ikke at gøre det: Den anden part har "økonomiske interesser på spil i stedet for sundhedsfaglige".

Min ydmyge opfordring til - på ægte journalistisk vis - at rekvirere og analysere dokumentationen fra begge parter blev overhovedet ikke kommenteret. Jeg gik i min naivitet ud fra, at netop DR måtte være et medie, der råder over konsulenter/researchere, som bliver hentet ind, når der kræves faglige analyser i en kompliceret sag.

Det har jeg nemlig ofte set i tv-avisen, når emnet fx var økonomi eller politik. Men skal man følge DR's argumentation, skulle journalisterne altså i stedet have brugt deres research på at opsnuse, at de læger og andre, der tillader sig at være uenige med Astrup, har "økonomiske interesser på spil".

En utraditionel form for kildekritik: Man undersøger ikke dokumentationen hos den kilde, man har refereret, og den anden part får man kørt ud på et sidespor ved hjælp af en (udokumenteret) påstand om, at de har skumle motiver. Jeg er ked af at sige det, men på vore breddegrader skal man tilbage i aviserne fra 1934-45 for at finde en lige så "konsekvent" linie.

Jeg har altid set op til DR som et medie, der ikke lod sig spise af med hvad som helst og som gerne gik i dybden med kontroversielle emner. Som et medie, der ikke tog myndighedernes udsagn for gode varer, som ikke var forblændet af bevidstløs autoritetstro - og som havde format nok til at indrømme og rette sine fejl. Vi lever jo i et demokrati, hvor man kender begreberne alsidighed, kildekritik og public service. Ikke?

Nu er illusionernes tågeslør revet væk, og det er måske meget sundt. Tv-avisen har lanceret en ny definition af begrebet "public service", hvor man ikke servicerer befolkningen, men de offentlige myndigheder.

Man kan kun håbe, at der stadig uddannes journalister, der lærer noget om kildekritik. At tv-avisen uforvarende har stukket næsen i en for dem ukendt hvepserede, er forståeligt. Men de efterfølgende (bort)forklaringer er både skuffende og uprofessionelle. Hvis forklaringerne var kommet frem i forbindelse med en opgave på journalisthøjskolen, vil jeg håbe og tro, at karakteren ville blive givet uden tøven: DUMPET!

Jesper Madsen, redaktør.