Månedens mening

Penge er ikke alt…

Mange af dem, der er involveret i brobygningen mellem sundhedsvæsenet og det alternative/komplementære, har de sidste par måneder på ønskesedlerne til julemanden og finanslovsforhandlerne med store bogstaver skrevet: Send flere penge!

Det ønske kan Galilei.dk's redaktør kun tilslutte sig. Det er både uanstændigt og udemokratisk, at der hidtil kun er afsat nogle få millioner til forskning og vidensformidling i en voksende alternativ sundhedssektor, som bruges af næsten hver anden dansker.

Men lad os for en gangs skyld glemme pengene! Lad os se på hvilke konkrete handlinger, der er brug for - hvem skal gøre hvad? Eller for nu at være rigtig komplementære og alternative: Hvilke slags energier er der brug for?

Jo, der skal mere energi til forskningen, og det handler godt nok om penge. Men det handler også om spørgsmålet: Hvor ska' vi hen, do? Hvad ønsker vi? Hvad skal der til for at det skal lykkes?

Vi skal bygge videre på broen, og der er langt igen - man kan stadig ikke krydse den uden risiko for at falde i og blive sølet til. Men flokken af Tordenskjolds forskende ildsjæle gør det ikke alene - uanset hvor mange penge, politikerne giver dem. Der skal også andre energier til, som ikke kun regnes i kroner og euro.

Angsten for det ukendte

Brofagene skal bygges op af sammenlignende undersøgelser, kombinationer af konventionel og komplementær behandling, undersøgelser, der inddrager de samfundsøkonomiske aspekter, samt projekter med fokus på uddannelse af sundhedsarbejdere i begge lejre, så at de opnår en basisviden om hvad "de andre" arbejder med.

Alt dette vil forbruge en masse menneskelig energi, og uden den er pengene intet værd. Energien skal hverken komme fra Sundhedsministeriet, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling eller diverse alternative organisationer, men fra konkrete mænd og kvinder, der arbejder med sundhed.

Der er brug for energier både fra de alternatives cirkler og fra de konventionelle sundhedsarbejderes ditto. De skal bruge deres engagement i lokale, konkrete krydsfelter af energi, hvor alternative behandlere, læger, terapeuter, farmaceuter, osv. har en fælles hverdag, deler erfaringer, visiterer patienter - og deltager i forskningsprojekter:

Medarbejderne i sundhedsvæsenet må overvinde angsten for det ukendte, angsten for at blive sat uden for det pæne selskab - og erstatte den med troen på, at man kan hjælpe hinanden med at forstå, kommunikere, dokumentere og behandle.

Fordomme og misinformation forbruger energi, mens åbenhed og nytænkning giver mere energi. Så enkelt er det!

De alternative behandlere er blevet mere lydhøre over for, at vi skal forske i det, de laver, og deres organisationer er meget engagerede i både forskning og kvalitetssikring.

Passive faglige organisationer

Men repræsentanterne for læger, sygeplejersker mv. lurepasser. Lægeforeningen er enten tavs eller negativ, Dansk Sygeplejeråd tør ikke gøre noget, lægerne måske ikke ville synes om. Sådan ser det i hvert fald ud udefra.

Organisationerne lader som om spørgsmålet ikke eksisterer, at det ikke vedrører dem. De negligerer både det faktum, at deres menige medlemmer gerne vil have mere viden og debat - og at 44 procent af befolkningen er brugere af både konventionel og komplementær behandling.

Hvis brobygningen og forskningen fortsat skal varetages af en flok idealistiske enkeltpersoner med en videnskabelig uddannelse, uden "ekstra energi" i form af opbakning fra deres faglige bagland, kommer vi ikke ret langt.

Et andet eksempel er uddannelserne - fx findes der en gruppe ved navn GIM, Gruppen for Integreret Medicin, ved Københavns Universitet. Den består af en lille skare medicinstuderende, der ved siden af studiet forsøger at holde arrangementer om komplementær behandling.

De svømmer mod strømmen, de gør arbejdet på trods af studiet og deres faglige organisation, mens de skæver misundeligt til deres kolleger ved universiteter i bl.a. England, Tyskland, Østrig og Sverige. Her har man i flere år tilbudt kortere eller længere forløb om komplementær behandling inden for lægestudiets rammer.

Nettoresultatet er, at de faglige organisationer ved deres passivitet bremser for dialogen mellem sundhedsvæsenet, forskerne og de alternative behandlere. Dette energispild må høre op, først og fremmest af hensyn til sundheden, men også fordi vi bruger for megen energi ved ikke at samarbejde på tværs af institutioner og faggrænser.

Det danske sundhedsvæsen er sakket agterud, og det er en myte, at vi bruger flere penge end andre lande på sundhed og derfor ikke kan tillade os at gå nye veje. Tværtimod har flertallet af de lande, vi sammenligner os med, for længst indset, at det er en god idé at tage komplementær behandling alvorligt - i uddannelserne, i forskningen og i det daglige arbejde med sundhed.

Jesper Madsen, redaktør.