Stud med fordomme

Der er ingen "operation morgenluft" på vej på lægeuddannelsen, hedder det i en rapport om undervisning af medicinstuderende i alternativ behandling

Det giver ikke mening for de medicinstuderende at beskæftige sig med alternativ behandling, hverken socialt, idémæssigt eller karrieremæssigt. Sådan lyder én af konklusionerne i en psykologisk/pædagogisk rapport fra RUC, "Sundhedens grænser".

Lasse Elbrønd Skovgaard er tilknyttet Center for Brobygning i Sundhedsarbejde i København. Han har en bachelorgrad i psykologi og pædagogik og har beskæftiget sig med (en eventuel) undervisning af medicinstuderende i alternativ behandling. Udgangspunktet for hans arbejde har været den kraftige kontrast mellem befolkningens adfærd og det etablerede sundhedsvæsens holdning til alternativ behandling. Hans erklærede mål er at bidrage til at fremme brobygningen mellem det etablerede og det alternative behandlingsvæsen.

I dag findes der ingen undervisning i alternativ behandling ved lægestudiet på de danske universiteter, og der er heller ikke planer om at indføre det. Heller ikke de studerende selv presser på for at få viden om alternativ behandling.

- De er meget autoritetstro og tager kun det alvorligt, der står i deres lærebøger. "Hvis det er bevist, ville det stå i bøgerne", mener de. De tror på, at de beskæftiger sig med "objektiv videnskab" og bliver ikke opdraget til at stille spørgsmålstegn ved selve videnskabens væsen, siger Lasse Skovgaard.

- Lærerne bruger alternativ behandling som skræmmebillede. For eksempel hører man ofte udtrykket "det er jo ren homøopati" brugt om noget, som er helt hen i vejret. Det bliver hurtigt tydeligt for de studerende hvad man skal mene, hvis man vil videre i systemet.

Gerne triggerpoints og nerver

De medicinstuderende skal gennem en kæmpemæssigt pensum, og det er også af den grund forståeligt, at de ikke orker at beskæftige sig med noget andet, som oven i købet ikke anses for stuerent blandt danske læger.

- De har en smule respekt for akupunktur, fordi det anvendes af mange læger, og fordi det til dels kan forklares inden for en traditionel medicinsk forståelsesramme. Akupunkturen bliver en art kirurgi og nervestimulation, hvorimod klassiske akupunkturbegreber som meridianer, yin-yang, elementer mv. ikke accepteres. Det samme gælder zoneterapi, hvis virkningsmekanisme indskrænkes til udløsning af endorfiner. Men generelt er der ikke tale om en reel åbenhed, undtagen hos nogle ganske få.

- De studerende vil gerne tale om noget abstrakt, fx om åndelighed eller "qi", det kinesiske begreb for livsenergi. Men snakker man om meridianer, bliver det mere konkret, og så truer det pludselig deres egen medicinske model.

Lasse Skovgaard har blandt andet interviewet en række studerende, og han har også fulgt en debatdag om alternativ behandling, arrangeret af GIM, Gruppen for Integreret Medicin - en lille gruppe studerende, der er interesseret i alternativ behandling.

Hans konklusion er, at man i første omgang bør arbejde for at få anerkendt et modul på lægestudiet om alternativ behandling. Når det er sket, bør man ikke begyndet at undervise konkret i fx homøopati, zoneterapi eller akupunktur, men i stedet behandle alternativ behandling på et overordnet plan i forbindelse med videnskabsteori.

Imidlertid er der intet, der tyder på, at alternativ behandling er på vej ind i undervisningslokalerne. En rapport fra undervisningsministeriet i 1997 anbefalede det ellers, men der er intet sket siden da.

I udlandet er situationen en anden. I Wien er homøopati og akupunktur valgfrie fag på medicinstudiet, og fagene er oprettet som følge af krav fra de medicinstuderende selv. Det parisiske universitet Bobigny tilbyder franske læger videreuddannelse inden for akupunktur og homoøpati, og Karolinska Instituttet i Stockholm udbyder et bredt 2 ugers introduktionskursus i alternativ behandling. Der findes desuden professorater i alternativ behandling i bl.a. Berlin, Paris og Barcelona. På universitetet i Exeter har man et professorat i Complementary Medicine, og studerende kan her tage en ph.d. inden for samme område.



Rapportens teoretiske fundament:

"Sundhedens grænser" tager sit teoretiske udgangspunkt i eksistenspsykologien og den kognitive læringsteori og søger på baggrund af interviews og observationer at give et bud på relevante overvejelser i relation til at undervise medicinsstuderende om alternativ behandling.

Se hele rapporten under "baggrund" (rtf-format, 180 Kb)