Politiske forbehold over for registreringsordning

Forslaget til en registreringsordning for alternative behandlere fik både ros og forbehold i folketinget

Beslutningsforslag B47 "Forslag til folketingsbeslutning om en registreringsordning for alternative behandlere" fik en relativt positiv modtagelse ved folketingets førstebehandling den 28. januar 2003.

Forslaget blev i november fremsat af Dansk Folkeparti, og det bygger oprindelig på resultatet af et samarbejde mellem SundhedsRådet og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet - de to paraplyorganisationer.

Sagen er nu sendt i sundhedsudvalget til videre behandling, og trods de positive toner er det ret usikkert, hvilken skæbne forslaget får. Regeringen vil samtidig bede om en vurdering af perspektiver og problemer fra Sundhedsstyrelsen, og først til efteråret vil forslaget igen komme til debat i folketinget.

- Jeg oplever det som et meget grundigt, gennemarbejdet og informativt beslutningsforslag, sagde indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Det er et forslag, der på mange måder ligger i god forlængelse af det arbejde om en registreringsordning, som Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling allerede har haft i gang i nogle år.

Ministeren pointerede, at man hverken kunne gå ind for tilskud eller offentligt tilsyn, og hans partifælle, Hans Andersen, var også forbeholden:

- Vi har ikke tilkendegivet, at vi støtter dette beslutningsforslag, men vi ser positivt på, at man med visse forbehold kan indføre en sådan ordning. (…) Der skal i registreringen ikke kunne lægges, at behandlingen er offentligt godkendt som virkningsfuld eller effektiv. Samtidig er det vigtigt, at det bliver en brancheadministreret ordning, hvor Sundhedsstyrelsen ikke bliver tildelt en egentlig tilsynspligt, sagde han.

Else Theill Sørensen, de konservatives ordfører:
- For os er det væsentligt, at der bliver tale om en brancheadministreret registreringsordning, at der ikke er tale om en autorisationsordning, at der ikke er tale om en offentlig anerkendelse eller blå-stempling af de enkelte behandlingsmetoder eller behandlere.

SF's sundhedsordfører, Kamal Qureshi, kritiserede derpå regeringen for at tage så mange forbehold, at forslaget bliver totalt udvandet:

- Det, jeg hører fra hr. Hans Andersen, er, at vi nu parkerer de her alternative behandlere ude på en parkeringsplads, og så kan de rende rundt og registrere hinanden. Det offentlige skal ikke føre tilsyn. Det offentlige skal ikke anerkende deres behandlinger. Det offentlige skal ikke give tilskud. Det offentlige skal i det hele taget ikke på nogen måde gå ind og hjælpe den her branche til at kunne blive en spiller på området for sundhedsydelser.

- Så jeg vil gerne spørge: Hvad er problemet for Venstre, som jo praler af at være et liberalt parti? Hvis der er en patient, som skal have behandling for hovedpine, hvorfor er det sådan, at Venstre synes, det er i orden, at man kan få offentligt tilskud til at få smertebehandling på en smerteklinik, men ikke vil acceptere, at man kan gå hen hos f.eks. en akupunktør og få behandling for den hovedpine og få de penge med sig, som man kan til smerteklinikken? spurgte Kamal Qureshi.

Socialdemokraterne brugte en del af deres taletid på at drille Venstre med fagforeningspolitik og eksklusivbestemmelser, fordi forslaget taler om medlemskab af en brancheorganisation. Men Grete Schødts (S) tog fat i noget vigtigt, idet hun finder det uheldigt, hvis alle alternative behandlere skal være med i ordningen:

- Hvem er hvem, og hvordan sikrer vi os imod kvaksalvere? En registrering gennem foreninger af alternative behandlere, som f.eks. Sammenslutningen af Alternative Behandlere, hvor der som optagelseskriterium forlanges dokumentation af behandlerne for deres uddannelser og deres virksomhed, som behandles i et etisk råd med kontakt til Sundhedsstyrelsens Råd for alternative behandlere, mener vi er vejen fremad, sagde Grete Schødts (S).

Nu er sagen sendt i udvalg, og sundhedsudvalget skal bl.a. have opklaret følgende spørgsmål:

  • Hvilke former for autorisation af alternative behandlere findes i andre sammenlignelige lande?
  • Hvilke former for tilskudsordninger til alternativ behandling findes i andre sammenlignelige lande?
  • På hvilket grundlag autoriserer man akupunktører i andre europæiske lande?
  • På hvilket grundlag autoriserer man zoneterapeuter i andre europæiske lande?
Læs mere her (åbnes i rtf):

Hele førstebehandlingen
Forslaget - med bemærkninger