De politiske vitaminer

Vitaminer, mineraler - sundt, usundt eller overflødigt? Vi skal have mere kontrol med kosttilskud, siger politikerne. Alle er forvirrede. Hvor svært kan det være? Kan vi ikke bare få nogle fagfolk til at kulegrave området og skabe det store overblik?

Gid det var så enkelt. Men mediefolk, politikere og befolkning må vænne sig til, at der som på mange andre områder er forskellige holdninger blandt de lærde - og at der også er økonomiske interesser indblandet. Det handler ikke kun om kemi - det handler også om penge og politik. Der findes ingen neutrale videnskabelige autoriteter.

Dette websted skal ses som modvægt til mediernes ukritiske viderebringelse af én type synspunkter. Nemlig synspunkter, som efter manges mening afspejler erhvervslivets interesser mere end befolkningens, selv om de fremføres af offentlige instanser. Ernæringsrådet og Fødevaredirektoratet har således ikke bidraget til disse sider, idet deres holdninger så rigeligt kommer til udtryk i de store medier.

Her kan du finde videnskabelige referencer, som aldrig nævnes i medierne, og du kan læse om de dokumenterede gavnlige virkninger af kosttilskud.

Herunder til venstre er eksempler på nogle af de fejlagtige påstande, som ofte høres i medierne - og til højre kan du se nogle informationer om den videnskabelige virkelighed, som kun sjældent refereres. Disse stammer bl.a. fra læger i Vitalrådet, som du kan læse mere om her på deres hjemmeside og nederst på denne side.



Udsagn fra Ernæringsrådet:

Arne Astrup, mens han var formand for Ernærningsrådet, i TV-avisen 9. april 2002:
- Disse læger er heller ikke opmærksomme på, at få med i en journal, hvilke kosttilskud personen ta'r, fordi ofte kan det være det, der giver sygdomssymptomer eller ligefrem kan være dødsårsagen. Man kan både forgifte sig selv, men det, der er værre, er at man kan få en.....nogle snigende sygdomme....


Svar:

Ernæringsrådet har aldrig fremlagt videnskabelige beviser for dette.

Hvorfor refererer Ernæringsrådet konsekvent aldrig de forsøg, der klart viser gavnlige effekter af antioxidanter? Fx denne: JAMA 2002; 287,3116-3126.
Eller alle de andre referencer, man kan finde på dette websted.


Udsagn fra Ernæringsrådet:

C og E-vitamin har ingen virkning på hjertesygdomme, de kan være farlige, og derfor bør man holde sig til den medicin hvis virkning, man kender. På Politikens web kunne man 181102 se Arne Astrup refereret for, at man kunne spare menneskeliv, hvis man havde lyttet til Ernæringsrådet.

Politiken skrev dagen efter:
Dødsfald kan skyldes vitaminer.
Forskere advarer folk med svagt hjerte mod at tage almindelige vitamintilskud. En stor amerikansk-canadisk undersøgelse peger på, at blodårer forkalker markant hurtigere, hvis man tager større doser af nogle af de mest brugt kosttilskud.

Undersøgelsen er fra JAMA 2002;288:2432-2440 og hedder:
Effects of Hormone Replacement Therapy and Antioxidant Vitamin Supplements on Coronary Atherosclerosis in Postmenopausal Women


Svar:

Der er mange undersøgelser, der viser det stik modsatte. Hvorfor så pludselig fremhæve et enkelt forsøg, som i øvrigt har så mange svagheder, at det ikke kan bruges til noget? Der var fx flere rygere i den gruppe, der fik antioxidanter. Også på andre områder lider forsøget af metodiske og statistiske svagheder. Se Dagens Medicin 34 2002, side 34.

Fra konklusionen i selve undersøgelsens tekst:
In postmenopausal women with coronary disease, neither HRT nor antioxidant vitamin supplements provide cardiovascular benefit. Instead, a potential for harm was suggested with each treatment. (HRT = Hormone Replacement Therapy).

AA & Co fortier altså, at denne gruppe kvinder evt. kan tage skade af både medicinen og vitaminerne. Hvorfor?


Udsagn fra Ernæringsrådet:

Forsøg i USA og Finland har vist, at antioxidanten betacaroten (farvestoffet i gulerødder) kan være skadelig.


Svar:

De to forsøg, ATBC og CARET, er bl.a. blevet kritiseret for kun at benytte kosttilskud med isoleret syntetisk betacaroten, frem for en blanding af naturlige carotenoider, som normalt er tilstede i frugt og grønt, hvilket i utallige epidemiologiske forsøg har vist sig at have beskyttende virkning mod hjertesygdomme. Ligeså er det ene forsøg (ATBC) blevet kritiseret for at anvende en alt for lille dosis betacaroten, og det andet forsøg (CARET) kritiseret for at udvælge finske mænd, der alle røg eller havde røget - samt for at en fjerdedel af disse mænd tidligere havde arbejdet med asbest!

Ernæringsrådet undlod at fortælle om den internationale kritik.

Senere forsøg har fastslået, at både kræfthyppighed og kræftdødelighed står i relation til kroppens niveau af betacaroten. Et højere niveau af betacaroten tyder på en lavere hyppighed af kræft, viser disse forsøg. Se mere under "betacaroten" i menuen.

Flere laboratorie- og dyreforsøg har også påvist betacarotenets evne til at hæmme cancerudvikling og tumorcellevækst. Ingen dyreforsøg har vist, at betacaroten skulle kunne have en skadelig virkning.


Udsagn fra Ernæringsrådet:

C og E-vitamin samt betacaroten har ingen virkning på hjertesygdomme, de kan være farlige, og derfor bør man holde sig til den medicin hvis virkning, man kender.
Medlem af Ernæringsrådet og overlæge i hjerte-karsygdomme på Gentofte Amtssygehus Steen Stender:
- Noget kunne tyde på, at antioxidanter måske tilmed har en negativ effekt. Hypotesen om antioxidanters positive virkning må simpelthen opgives nu. Politiken, 111102.


Svar:

Forsøget konkluderer, at vitamin C, E og Betacarotén i små doser "hverken havde gavnlig eller skadelig effekt", og desuden omfattede forsøget kun meget syge patienter. Antioxidanter modvirker udviklingen af åreforkalkning, men ingen har påstået, at dette kan hjælpe, når først forkalkningen er fuldt udviklet. Det er derfor uklart, hvorfor man overhovedet har inddraget antioxidanterne i forsøget med disse patienter.
Til gengæld viser forsøget god effekt af en kolesterolsænkende medicin fra ét af de firmaer, der var med til at finansiere undersøgelsen.
Det hele kan læses i originalteksten: Heart Protection Study, juli 2002: Lancet 2002; 360: 23-33


Udsagn fra Ernæringsrådet:

Ifølge MetroExpress 031202 sælger Coop Danmark og apotekerne flere kosttilskud efter forbudet mod salg af slankemidlet Letigen. Og det giver avisen lejlighed til at citere næstformanden for Statens Ernæringsråd, Bjørn Richelsen:

- Der er nogle useriøse producenter, som lever meget fedt af kosttilskud. Folk ved godt, at de ikke virker, men håber måske alligevel. Og i takt med, at der bliver flere og flere fede danskere, vil markedet for slankemidler svulme.


Svar:

Det er muligt, at markedet for slankemidler vil svulme, men hvad har det at gøre med forbruget af kosttilskud som fx naturlige C-vitaminer? Ernæringsrådet udtaler sig både generelt om kosttilskud og får dem blandet sammen med den farlige slankepille Letigen (som er opfundet af Arne Astrup).

Desuden fortæller Richelsen os, at befolkningen "godt ved, at kosttilskud ikke virker". Godt nok er danskerne et oplyst folk, men det virker temmelig usandsynligt, at menigmand skulle have fundet svaret på de komplicerede videnskabelige spørgsmål omkring virkningen af kosttilskud - når hverken læger, ingeniører eller farmaceuter kan blive enige.

Og så er der de "useriøse producenter, som lever meget fedt af kosttilskud": Hvori består det useriøse? Og er det ikke godt, at et firma lever fedt, ønsker den danske regering netop ikke, at virksomhederne skal have succes? Det er uklart, hvad Ernæringsrådet egentlig mener, men medicinalindustrien må åbenbart være 100 gange så useriøs, idet den økonomisk set lever godt 100 gange så fedt som helsekostindustrien…


Udsagn fra Ernæringsrådet:

Vitalrådet er "selvbestaltet" ud fra interesser i helsekostindustrien. De læger og andre, der argumenterer for gavnlige virkninger af kosttilskud, har økonomiske motiver og gør det for at gavne helsekostindustrien.


Svar:

Vitalrådet er ganske rigtigt selvbestaltet - det blev stiftet på præcis samme måde som Ernæringsrådet, idet stifterne i begge tilfælde var industrien og en lægelig forening. Vitalrådet bliver støttet af helsekostindustrien, hvor Ernæringsrådet blandt andet blev financieret af Margarinefabrikantforeningen, Slagterierne, Sukkerfabrikkerne og MD-foods.

Økonomien er ganske rigtigt uhyre interessant. Der er brug for langt mere fokus på sammenhængen mellem økonomiske interesser og sundhedsvidenskab. Pressen bruger gang på gang udtryk som "købmænd", "kræmmere", "guldgrube", "hive penge op af forbrugernes lommer" om helsekostbranchen og de alternative behandlere.

At nogle tjener penge på deres arbejde burde ikke overraske - det fremhæves som regel som en dyd. Den danske helsekostbranche (ca 30 virksomheder) omsætter tilsammen for ca 1 milliard kroner om året. I medicinalindustrien omsatte bare de tre største for 33 milliarder kr i år 2000. (Novo Nordisk, Nomeco og H. Lundbeck).

Men pressen interesserer sig ikke for hvor meget folk betaler til medicinalindustrien takket være lægerne. Hvorfor? Fordi lægerne ikke "hiver penge op af lommen" men blot bruger det, vi i forvejen har betalt i skat?