Man hører jo så meget om fusk, bivirkninger og mangel på etik i medicinalindustrien. Men kan det nu også passe? Jeg faldt lige over et indlæg, som handler om hvor dygtige disse folk er til at manipulere, og som bl.a. indeholder et par interessante links til dokumentation.

Det ene link viser en bog, skrevet af en mand, der havde en toppost i den internationale medicinalindustri. Han så en dag sig selv i spejlet – og besluttede sig for at blæse i sin fløjte og fortælle, hvad hans arbejde havde bestået i. (Hvilket han heldigvis ikke er den eneste, der har gjort).

Jeg købte bogen og opdagede, at min i forvejen kritiske holdning kom til kort: Det var meget værre end jeg havde forestillet mig…

Her er indlægget (som jeg skrev i 2009):

Guldet går til industrien

Ingen bør være i tvivl: Når der en dag holdes OL i kommunikation, går guld, sølv og bronze til kommunikationscheferne, spindoktorerne og lobbyisterne fra medicinalindustrien.

De har gennem mange år modbevist det gamle citat: ”You can fool some of the people all of the time, and all of the people some of the time, but you can’t fool all of the people all of the time”. (Abraham Lincoln)

• Det er lykkedes dem at skabe et globalt image af en industri, der arbejder for befolkningens sundhed.
• De er i stand til at manipulere forskningsresultaterne, så de fremstår så gunstige som muligt.
• De er i stand til at påvirke og bestikke de eksperter, der skal godkende lægemidlerne på det offentliges vegne.
• De er i stand til at manipulere indholdet i de videnskabelige tidsskrifter, som læger og regeringer verden over baserer deres anbefalinger på.
• Det er lykkedes dem at skjule tusinder af dødsfald blandt patienter og forsøgspersoner for offentligheden.
• Det er lykkedes dem at nedtone bivirkningerne – og at udnytte nogle af disse til at bruge medicinen til andre formål, end den er godkendt til (“off label use”).
• Det er lykkedes dem at slippe ud af retssager, når de er blevet sagsøgt på grund af dødsfald eller invaliditet forårsaget af medicinen – simpelthen ved at lukke munden på modparten med en gigantisk pose penge.

Med mellemrum dukker kritiske artikler og rapporter op i medierne, men de har kun ringe effekt – fx på de politikere, der rådfører sig med medicinske eksperter, når vores sundhedspolitik skal formes. De sætter heller ikke spor i den daglige mediestrøm, hvor journalisterne stadig behandler medicinske eksperter som var de guder, hvis ord ikke kan drages i tvivl.

En mere koordineret, effektiv og kreativ kommunikationsindsats kan man ikke forestille sig. Derfor løber de med medaljerne – men de dumper med et brag i disciplinerne etik og folkesundhed.

Skulle nogen mene, at ovenstående er en udokumenteret overdrivelse, så er der lidt at kigge på her:
Denne bog af en svensk whistleblower er ikke for sarte sjæle – den får enhver konspirationsteori til at ligne et børneeventyr: Piller & profiter – memoarer från en läkemedelsindustri med dödlig biverkan. (Hvis linket en dag dør, så prøv Google, da bogen mange steder er udsolgt). Se også denne artikel i Ingeniøren eller denne.

Og der er flere af samme slags. Det er altså ingen hemmelighed, at der er noget rivende galt – kommunikationsfolkene er bare rigtig gode til deres arbejde, og de fleste medier har valgt at sove i timen.

Lad os gøre hvad vi kan for at undgå denne udgave: “You can fool all of the people all of the time”.

Jesper Madsen