Så kommer centret!

Mandag den 2. januar 2017 har Danmark igen et center, der skal stå for forskning og videndeling om alternativ behandling.

pyramide1Regeringen har (delvis) taget udgangspunkt i SF’s forslag fra februar (B67), og beslutningen om centret blev i går, torsdag, vedtaget med stemmer fra Venstre, SF, Alternativet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Centret skal bygges af genbrugsmaterialer, og i bestyrelsen finder man bl.a. en repræsentant for Tivoli.

Det nye center bliver oprettet i tilknytning til det naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet og skal ledes af en bestyrelse på syv personer. Som formand er udpeget professor Albert Gjedde, der bl.a. har beskæftiget sig med en alternativ kur ved hjerneskader, nemlig nedkøling til meget lav kropstemperatur.

Albert Gjedde har ofte markeret sig om alternativ behandling, fx da han i 2003 kom Birthe Skaarup (DF) til undsætning i en skandale vedr. fodmassage:

– De kræfter, som har ført Birthe Skaarup bag lyset, er i virkeligheden hemmelige agenter for den underkendte omgang mellem mennesker, som hedder fodmassage, skrev Albert Gjedde i Dagens Medicin. (Kilde: Dagens Medicin). Professoren hentyder her til zoneterapi.

Bestyrelsen kommer til at bestå af én fra Sundhedsstyrelsen, én fra Sundhedsministeriet, én fra det naturvidenskabelige fakultet, én fra Cochrane-instituttet, én fra Lægeforeningen, en repræsentant for de alternative behandlere, samt et medlem af Tivolis bestyrelse.

Centrets navn er endnu ikke besluttet, det skal først ske, når hele bestyrelsen er sammensat. Men ifølge pålidelig kilde er det mest sandsynlige navn CEKIM – Center for Evidensbaseret Komplementær og Integreret Medicin.

Centret får til start et budget på ca 5 millioner kroner, hvoraf to tredjedele skal hentes via sponsorater fra medicinalindustrien. Da der er lokalemangel på universitetet, har politikerne valgt at budgettere med nybyggeri, men for at skåne miljøet vil man anvende genbrugsmaterialer. Dem får man via de mange brugte elementer, der blev deponeret i giftdepot efter nedrivningen af KU på Amager for syv år siden.

Fortsættelse følger, så snart jeg modtager nye informationer. Ha’ en rigtig god dag!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *