Politikere: Nej tak til center

Folketingets Sundhedsudvalg lægger ikke et nyt center for alternativ behandling under dette års juletræ.

Jeg har stillet sundhedsordførerne to spørgsmål:

  1. Er du enig i, at der (igen) skal oprettes et center for alternativ behandling?
  2. Og er du i så fald enig i, at man skal se grundigt på erfaringer og forudsætninger, inden man fastlægger rammer og opgaver for centret?

header mandaterDen mest tydelige melding kommer fra Carolina Magdalene Meyer, Alternativet. Hun ønsker, at der bliver oprettet et center, og hun understreger det vigtige i ikke blot at kopiere det gamle Vifab.

Men også Jonas Dahl, SF, er positiv:
– Der er helt sikkert behov for et center, og SF vil i givet fald se positivt på et sådant initiativ. Naturligvis skal vi først undersøge, hvad der præcist er behov for, vi skal finde ud af med hvilke alternative behandlinger der er positive erfaringer, og vi skal sørge for at det bliver evidensbaseret.

DF har flere gange i medierne været fortaler for et nyt center, men i dag har partiet en anden holdning. Liselott Blixt siger:
– For Dansk folkeparti er det vigtigste ikke om man opretter et center, men at der bliver forsket i alternativ behandling. Derfor har vi på finansloven afsat 5 mio kr til dette i regi af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling.

Jane Heitmann, V, er enig:
– Det glæder mig meget, at partierne er enige om at styrke Sundhedsstyrelsens Råd for Alternativ Behandling med en pulje på 5 mio. i 2016. Jeg er sikker på, at bedre dialog og formidling fx gennem en hjemmeside kan løfte området.

Flemming Møller Mortensen, S, mener, at de alternative behandlere selv skal betale:
– Sundhedsstyrelsen gør et godt stykke arbejde med deres hjemmeside, så at borgerne kan blive informeret. Hvad der ellers skal ske, må de alternative brancheorganisationer selv sætte i værk. Normalt får brancheorganisationer jo ikke offentlig støtte.

Mette Abildgaard, K:
– Vi har ikke p.t. noget forslag om dette. Men stiller andre forslaget, ser vi på det, afhængigt af hvad sådan et center skal fortage sig.

May-Britt Kattrup, LA:
– Vi har p.t. ingen overvejelser om oprettelse af et center for alternativ behandling.

Enhedslisten har 21. december også meldt tilbage. Stine Brix kan svare ja til begge spørgsmål.

Det radikale Venstre har ikke svaret på spørgsmålene.

I bedste fald kan et forslag om et nyt center således samle 67 mandater. Det er et godt stykke fra de 90…

Se finanslovens formulering om de 5 millioner her. http://www.galilei.dk/2015/11/20/5-millioner/


Kommentarer

Politikere: Nej tak til center — 6 kommentarer

  1. Det er en flot undersøgelse, du har gennemført, Jesper.
    Meget retningsgivende for os som alternative behandlere.

    Eksistere der mon en slutrapport fra ViFAB, som f.eks. fortæller, hvor mange projekter, der ialt har fået støtte, og hvilke resultater, der er kommet ud af dem?
    Sådan rapport kunne være god at planlægge ud fra.

  2. Pingback: Modstand mod nyt alternativt center - Forskning.dk | Forskning.dk

  3. Pingback: Komplementære behandlingsformer har aldrig fået mulighed for at bevise deres værd - Forskning.dk | Forskning.dk

  4. Pingback: Komplementære metoder har aldrig fået mulighed for at bevise deres værd - Forskning.dk | Forskning.dk

  5. Pingback: Sætter du X ved din behandling? - Galilei

Skriv et svar til Jesper Madsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *