Brobygning: Holdninger vigtigere end love

Brobygningen mellem sundhedsvæsenet og KAM-sektoren er mere afhængig af personer end af formelle og økonomiske faktorer – og der sker ikke megen brobygning hos politikerne og Sundhedsstyrelsen. Der skal satses på konkret dialog gennem projekter, hvor alternative behandlere og læger samarbejder.

Sådan tegner billedet af broen sig, hvis man skal tro den mini-undersøgelse om brobygning, som Galilei.dk gennemførte hen over årsskiftet. Den giver sig ikke ud for at være videnskab, men resultaterne kan give et fingerpeg om i hvilken retning, man skal spejde, hvis man ønsker at styrke brobygningen.

– To ud af tre mener, at det gÃ¥r langsomt fremad med en konstruktiv brobygning, mens resten mener, at det stÃ¥r stille, siger kommunikationsrÃ¥dgiver og journalist Jesper Madsen, som stÃ¥r bag undersøgelsen.

– De fleste mener, at der i nogen grad foregÃ¥r frugtbar brobygning hos Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, i konkrete initiativer som ”Kernesund familie”, i de alternative organisationer samt i de medier, der har fokus pÃ¥ emnet. Derudover foregÃ¥r der en smule brobygning hos patientorganisationerne og i lokale klinikker og sundhedshuse.

– Men man synes ikke, der sker meget hos politikerne og Sundhedsstyrelsen, og det er jo tankevækkende.

Deltagerne blev også bedt om at pege på ”Mulige forhindringer i samarbejdet mellem KAM-sektoren og sundhedsvæsenet”. De største forhindringer er efter deltagernes mening følgende, i prioriteret rækkefølge:
1. Holdninger (173)
2. Videnskabelige traditioner (169)
3. Faggrænser i sundhedsvæsenet (141)
4. Inkompetent behandling af emnet i medierne (114)
5. Lovgivning (114)
6. Mangel på videnskabelig dokumentation (101)
7. Økonomi (81)

– Det er interessant, at de mere hÃ¥ndfaste og mÃ¥lbare faktorer kommer pÃ¥ sidstepladsen: Økonomi, lovgivning og videnskabelig dokumentation. Det er et udsagn om at brobygningen er mere afhængig af personer end af formelle og økonomiske faktorer. Men betyder det ogsÃ¥, at politiske initiativer ikke er relevante? Det ser det ikke ud til, nÃ¥r man hører, hvad deltagerne mener der bør gøres for at styrke dialog og brobygning, siger Jesper Madsen.

– De konkrete samarbejdsprojekter er nemlig topscorer, her mener 211, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at der afsættes flere penge til projekter, hvor alternative behandlere og læger samarbejder. Dernæst kommer undervisning i KAM for læger og andre i sundhedsvæsenet, samt at eksperterne inden for KAM øger indsatsen for at formidle viden til politikere og medier. PÃ¥ sidstepladsen kommer, at “de alternative organisationer slutter sig sammen for at stÃ¥ stærkere”.

– I dag bruger godt en million voksne danskere alternativ behandling hvert Ã¥r, men sundhedspersonale og politikere ved stadig ikke, hvad det konkret vil sige og hvad det betyder for folkesundheden. Og selv om visse læger og politikere af en eller anden grund er ”modstandere” af alternativ behandling, holder befolkningen ikke op – tværtimod stiger forbruget støt.

– Derfor er der al mulig grund til at starte nogle konkrete forsøgsprojekter, hvor sundhedspersonale, myndigheder og alternative behandlere kan indhøste erfaringer – og frem for alt lære at tale sammen. Dialog og videndeling er nøgleordene, hvis det skal lykkes at bygge bro mellem to meget forskellige sundhedssyn.

– Sammenlignet med udlandet har vi kun begrænsede erfaringer i Danmark, og derfor er det et must, at politikere og sundhedsvæsen retter blikket mod udlandet i langt højere grad end hidtil. Vi har hverken tid eller rÃ¥d til at forsøge at opfinde den dybe tallerken igen, og derfor bør det internationale samarbejde styrkes gennem netværk og videndeling, siger Jesper Madsen.

Fakta:
Spørgeskemaet blev sendt ud til en række personer og organisationer med interesse for KAM (komplementær og alternativ medicin) og undersøgelsen har på ingen måde haft til formål at belyse holdninger hos hhv tilhængere og modstandere af alternativ behandling. Det er en helt anden boldgade.
288 personer deltog i den netbaserede undersøgelse, heraf 40% alternative behandlere. De øvrige fordeler sig over fx læger, sygeplejersker, terapeuter, politikere, studerende, journalister, forskere – samt folk, der blot interesserer sig for emnet.

© Jesper Madsen, 2009.

Der er lukket for kommentarer.