Forskning på tværs af grænserne
onsdag, 22. november 2006Et samarbejde mellem europæiske forskere forsøger at sætte gang i internationale forskningsprojekter for EU-midler. Initiativet hedder ”Euricam”, og en gruppe østrigske forskere er primus motor i arbejdet.
På et møde i Wien 20. november 2006 besluttede man at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal stå for det konkrete arbejde. EU har et såkaldt rammeprogram for forskning, “FP7″, der løber fra 2007–2013, og det er her, man vil forsøge at hente pengene til KAM-forskning på tværs af grænserne.
Men det er en lang og besværlig vej at gå, og dels er FP7’s budget allerede kraftigt beskåret, dels er meningerne om relevansen af KAM-forskning som sædvanlig delte i de politiske og videnskabelige organer, der træffer beslutningerne. Indtil videre er ingen danske forskere involveret.
Man finder Euricam her, men forvent ikke en masse information, for også på det kommunikationsfaglige område er der tale om en pionérfase.